Seks fjernvarmeselskaber kan ikke sende deres tab, som de havde fået på såkaldte finansielle elmarkedsprodukter videre til deres kunder. Det har Forsyningstilsynet afgjort.
De seks havde hver for sig indgået en aftale med Dansk Kraftvarme Kapacitet A.m.b.a. – et firma de også var andelshaver og indskød kapital i. Aftalen gik på salg af en option på elspotprisen, hvor elhandlere mod betaling af en fastbetaling (via Dansk Kraftvarme Kapacitet) til de seks kunne købe sikring mod stigende elspotpriser.
Faktisk var der syv værker, der havde indgået enslydende aftaler, men det ene værk havde aldrig planer om at sende eventuelt tab videre
Ifølge aftalerne modtog værkerne en fastbetaling (i aftalerne kaldet ”rådighedsbetaling”) mod som modydelse at betale forskellen mellem kr. 400 pr. MWh og elspotprisen time for time i aftaleperioden.
Forventningen var, at indtægten fra den producerede elektricitet i elspotmarkedet kunne dække både produktionsomkostningerne og den aftalemæssige forpligtelse til at betale forskelsbeløbet mellem kr. 400 pr. MWh og elspotprisen.
Den forudsætning gik fløjten, da energipriserne fløj til himmels, og de stod med nettotab, der strækker sig fra 2 mio. kr. til over 16 mio. kr.
Afgørelsen fra Forsyningstilsynet siger de omhandlede aftaler ikke kan anses for at være nødvendige udgifter, som kan indregnes i varmeprisen.
De seks værker er Hirtshals Fjernvarme, der havde det største tab, samt Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Snedsted Varmeværk, Veddum-Skelund Visborg Kraftvarmeværk og Vildbjerg Varmeværk.
Sidste varmeværk med aftalen var Silkeborg Forsyning, som dog aldrig havde planer om at sende tabet videre til kunderne.
Kilde. Forsyningstilsynet
