
Morten Zimmermann, forskningschef hos EKJ, sætter fokus på fremtidens rådgivende ingeniør ved Dansk Ventilations konference i februar. Dansk Ventilation vil have byggeriets parter til at arbejde bedre sammen. Første skridt er en konference i samarbejde med HVAC Magasinet og Danvak på Nyborg Strand 9. februar. Morten Zimmermann er en af de tre oplægsholdere på konferencen og han giver i sit indlæg et bud på fremtidens rådgivende ingeniør.
Morten Zimermann er uddannet civilingeniør og han har tidligere ansat været hos COWI-consult, Birch & Krogboe K/S og på DTU.
Han er med i ejerkredsen af EKJ og fungerer som projektleder og kompetencechef i VVS-afdelingen særligt med faglig udvikling i VVS-afdelingen, målformulering for bæredygtige aktiviteter, løsning af arbejdsmiljø- og indeklimaproblemer, projektering af alle former for bygningsinstallationer, programmering og projektering af alle former for laboratorieinstallationer samt energiteknik, energistyring, energirenovering.