Problemstillingen omkring radon er generelt underbelyst både i den danske byggebranche og i samfundet som helhed. I denne artikel gives en grundig indføring i hele den komplekse problematik angående den farlige gasart – en problematik, der er blevet kaldt en potentielt tikkende bombe på størrelse med MgO-skandalen
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 9, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Martin Bendix, formand for Radon faggruppen, Danvak
I den danske byggebranche står vi overfor en usynlig, men farlig udfordring: radon. Denne radioaktive gas, der naturligt forekommer i jorden, kan trænge ind i vores bygninger og udgøre en betydelig sundhedsrisiko for beboerne og i tillæg føre til uoverskuelige økonomiske konsekvenser for både branchen og samfundet, hvis vi fortsat vælger at ignorere problemet. Men hvorfor har radon – en trussel, der trækker paralleller til MgO-skandalen – været så underbelyst, både i byggebranchen og i det bredere samfund?
En dødelig gas, som vi ikke kan se
Radon er en farveløs, lugtfri og smagløs ædelgas, der dannes ved radioaktivt henfald af radium i jordlag, der indeholder uran. Gassen trænger op gennem jorden og ind i bygninger, hvor den nedbrydes til andre radioaktive stoffer – de såkaldte radondøtre. Disse stoffer udgør en stor sundhedsrisiko, da de kan sætte sig i lungerne ved indånding og øge risikoen for lungekræft betydeligt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon ansvarlig for omkring 300 tilfælde af lungekræft om året i Danmark, hvilket gør det til den næststørste årsag til lungekræft, kun overgået af rygning.
Det er særligt kombinationen af radon og rygning, der er farlig. De to faktorer forstærker hinandens kræftfremkaldende virkning, hvilket betyder, at rygere, der bor i radonfyldte hjem, er i en særlig høj risiko. Dette understreger vigtigheden af at tage radon alvorligt – ikke blot som et spørgsmål om bygningens kvalitet, men som en afgørende sundhedsfaktor.
Et overset problem i dansk byggeri
Nye undersøgelser har afsløret, at radonproblemet i Danmark er langt mere omfattende, end man tidligere har antaget. Mindst 4 ud af 10 boliger har forhøjede radonkoncentrationer i indeluften, hvilket strider mod de klare grænseværdier fastsat af Sundhedsstyrelsen og WHO. Denne alarmerende situation skyldes primært to faktorer: manglende opmærksomhed på problemets omfang både sundhedsmæssigt og økonomisk, samt utilstrækkelig kontrol, som fører til, at lovkravet ikke bliver taget alvorligt.
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2001 estimerede, at omkring 230.000 danske boliger havde for høje radonniveauer. De nyeste undersøgelser fra Build Aalborg Universitet viser dog, at tallet formentlig ligger mellem 450.000 og 650.000 boliger.
Dette tal er foruroligende, da det reelle omfang af problemet stadig er ukendt, fordi der mangler kontrol, systematiske målinger og kontinuerlig overvågning af radonniveauet i danske boliger.
Endnu mere bekymrende er det, at mange af de berørte boliger omfatter nybyggeri. Nyopførte boliger burde slet ikke figurere på listen over bygninger med forhøjede radonniveauer, da de skal overholde bygningsreglementets krav for overhovedet at kunne betegnes som lovlige.
Alligevel viser det sig, at selv disse bygninger ofte overskrider grænseværdierne, hvilket er et tydeligt tegn på, at radonsikringen ikke bliver taget alvorligt nok i byggeprocessen.
I tillæg til dette, oplever vi desværre også, at det ikke kun er på boligområdet, at dette skaber bekymringer. Ifølge såvel bekendtgørelse nr. 669 fra 2019 som arbejdsmiljøloven, er vores arbejdspladser og kommunale bygninger såsom skoler og institutioner også underlagt krav om kontrol for radoneksponering. Senest belyste en undersøgelse fra DR i 2023, at mange kommuner ikke havde det nødvendige overblik over radonniveauerne i deres bygninger, hvilket er særligt bekymrende, da især børn er sårbare overfor denne radioaktive eksponering, da det er langtidspåvirkningen der er særlig skadelig.
Lovgivning uden konsekvenser
I Danmark er kravene til radonsikring tydelige og fastlagt i bygningsreglementet (BR18), hvor det fremgår, at bygninger skal udføres, så radonindholdet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3 som årsmiddelværdi. Dette krav har været gældende siden 2010, og WHO anbefaler det samme niveau. Men på trods af denne klare lovgivning er der ingen specifikke dokumentationskrav for at sikre, at radonsikringen faktisk bliver implementeret korrekt. Denne mangel på krav om dokumentation har resulteret i, at mange entreprenører ikke tager radonproblematikken alvorligt nok.
Mens bygningsreglementet stiller krav om tæthedsprøvning for at dokumentere, at tæthedskravet er overholdt, er der ingen tilsvarende krav for radon. Der er en grænseværdi for radon og vejledning i, hvordan man måler den, men der er intet krav om, at man rent faktisk skal dokumentere, at grænseværdien er overholdt. Dette er en alvorlig mangel, der har ført til, at radonsikringen ofte enten bliver udført utilstrækkeligt eller slet ikke implementeret.
Radonfaggruppen under Danvak mener, at kravet i bygningsreglementet ikke tillægges tilstrækkelig værdi og fokus, hvis ikke overholdelsen skal dokumenteres.
Konsekvensen er, at bygninger, der ikke lever op til de fastsatte grænseværdier for radon, kan blive svære at sælge, og det kan være svært at placere ansvaret, hvis der senere konstateres forhøjede radonniveauer. Dette skaber en uholdbar situation, hvor beboere potentielt bliver udsat for farlige radonniveauer, uden at nogen kan stilles til ansvar.
I 2023 blev det i tillæg til den hidtil kendte certificeringsordning også muligt at opnå DGNB-certificering for enfamiliehuse og andre mindre bygninger gennem den nye DGNB Villa-certificering. Et af de centrale krav i denne certificering er at sikre et sundt indeklima, hvor radon spiller en afgørende rolle. For at opnå certificeringen skal radonmålinger udføres, når bygningen er færdigbygget og taget i brug. Målingerne skal foretages i fyringssæsonen fra oktober til april. Hvis radonindholdet i indeluften overstiger 100 Bq/m3 og ikke kan reduceres, bortfalder villaens certificering.
Sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser
Radon anses for at være den primære årsag til lungekræft blandt ikke-rygere. De årlige dødsfald relateret til radoninduceret lungekræft ligger på niveau med antallet af trafikdræbte og omkomne ved brand – tilsammen. Når vi i Danmark fortsat mener, at de cirka 130 årlige dødsfald i trafikken er et reelt problem, så må de cirka 300 årlige radonrelaterede lungekræfttilfælde da være af mindst lige så stor betydning.
Ud over de fysiske helbredsrisici kan høje radonniveauer også have psykologiske konsekvenser. Visheden om, at man bor i et hus med forhøjede radonniveauer, kan potentielt føre til både stress og angst.
Dette understreger behovet for øget opmærksomhed og handling i forhold til radonproblematikken, især i lyset af Danmarks forpligtelse til at beskytte befolkningen mod radioaktiv stråling (jf. strålebeskyttelsesdirektivet fra 2013). Manglende radonsikring kan ikke kun føre til alvorlige sundhedsproblemer, men også til betydelige økonomiske konsekvenser. Udgifterne til at udbedre mangelfuld radonsikring kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, og i nogle tilfælde kan det være decideret umuligt at udbedre problemet fuldstændigt, da konstruktionsopbygningen ganske enkelt ikke muliggør en udbedring. Alt dette virker nærmest paradoksalt, når bygbare forebyggende løsninger nemt kan indbygges uden betydelige meromkostninger.
Derudover er der også en stor økonomisk byrde forbundet med behandling af radonrelateret lungekræft. En enkelt lungekræftpatient kan koste samfundet op mod 400.000 kroner over en femårig periode, hvilket belaster sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. Med op til 300 årlige tilfælde af radonrelateret lungekræft kunne effektiv forebyggelse potentielt spare samfundet for betydelige summer og menneskelige tragedier.
Vejen frem:
Forpligtende handling
For at tackle radonproblemet effektivt kræver det en samlet indsats fra hele byggebranchen samt politisk handling. Det er nødvendigt at indføre specifikke dokumentationskrav i bygningsreglementet, der sikrer, at effekten af radonsikring bliver efterprøvet ved nybyggeri. Derudover bør der gennemføres obligatoriske radontests ved nybyggeri og større renoveringer, og resultatet skal dokumenteres som en del af bygningens overholdelse af lovkravene.
Endvidere skal radonrisikoen indgå i tilstandsrapporter ved bolighandler, så boligkøbere får et klart billede af de risici, de potentielt står over for. På den måde sikres det, at købere kan træffe informerede valg og forlange de nødvendige radonsikrende foranstaltninger, før de flytter ind.
Desuden bør vi overveje at implementere en model, hvor en del af købesummen ved hussalg reserveres til radonsikring. Dette vil give boligkøbere økonomisk tryghed og sikre, at radonsikring bliver prioriteret, hvis det viser sig, at radonniveauerne i boligen er for høje.
Internationalt samarbejde og uddannelse
Radonproblematikken kræver også et internationalt samarbejde. EU er i gang med at udarbejde et nyt direktiv, der fokuserer på at forbedre indeklimaet i bygninger. Det er afgørende, at radon eksplicit inkluderes som en af de “toksiske påvirkninger”, der skal sikres imod. Inklusionen af radon vil ikke kun anerkende sundhedsrisiciene, men også harmonisere standarderne for radonsikring på tværs af EU-medlemslandene og skabe øget opmærksomhed og ressourcer til radonsikring på både nationalt og EU-niveau.
Der er også behov for uddannelse og oplysning inden for radonsikring. Byggeprofessionelle, fra HVAC-specialister til bygningsingeniører, arkitekter og entreprenører, skal have adgang til specialiseret viden og produktkendskab, der gør dem i stand til at håndtere radonproblematikken effektivt. Lanceringen af brede offentlige oplysningskampagner som vi tidligere har set eksempler på, vil ligeledes kunne øge bevidstheden om radonrisici og forebyggelsesmuligheder i befolkningen.
Dog er det i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis mangler teori og forskning på dette område, men snarere efterlevelse af denne. Løsninger, der både er økonomisk overskuelige og praktisk anvendelige, findes allerede på markedet.
En nødvendighed for sundt og sikkert byggeri
Radon udgør en betydelig, men ofte overset udfordring i det danske byggeri. Som professionelle i byggebranchen har vi et ansvar for at sikre, at vores bygninger ikke blot er funktionelle og energieffektive, men også sunde og sikre at opholde sig i. Det er på høje tid, at vi gør op med de eksisterende praksisser og sikrer, at radonproblematikken bliver taget alvorligt gennem hele byggeprocessen.
Ved at implementere de nødvendige lovgivningsmæssige og tekniske tiltag kan vi markant reducere sundhedsrisikoen forbundet med radoneksponering. Det er ikke blot et spørgsmål om at overholde lovkrav, men om at tage ansvar for sundheden og velbefindendet for de mennesker, der bor og arbejder i de bygninger, vi skaber. Lad os arbejde sammen om at skabe et sundere indeklima i danske bygninger og reducere de langsigtede sundhedsrisici forbundet med radon. Det er en investering i fremtiden, vi ikke har råd til at ignorere.
BOKS:
Sådan gøres beton radontæt
Følgende kriterier skal alle opfyldes, for at beton kan forventes radontæt:
1. Tykkelse: min. 100 mm
2. Kvalitet: min. beton C20/25
3. 5 mm svindarmering 150/150 mm
4. Støbning opdelt i feltstørrelser på 25-30 m2. Opdelinger foretages med dilatationsfuger, som desuden skal tætnes.
Den sidste del har vi i radonfaggruppen stadig til gode at opleve udført i praksis.
