Man kan jo dårligt kalde sort for det nye sorte, men ikke desto mindre er sort den ultimative moderigtige farve på moderne armaturer.
Oras udvider nu en del af produktsortimentet ved at tilføje nye produkter til badeværelset og køkkenet. Disse nye produkter – heriblandt Oras Twista, Oras Vega, Oras Electra og Oras Nova serierne – kommer nu i en elegant sort farve, der udvider brugs- og designmulighederne.
De nye Oras armaturer i mat sort giver en førsteklassesoplevelse, både visuelt og funktionelt. Armaturernes former fremhæves af den elegante farve. En mat sort farve med en ekspressiv dybde, der viser personlig smag og ekstravagance. Samtidig skaber det fløjlsbløde, matte design en diskret elegance. Det gør armaturet iøjnefaldende – uden at skille sig ud.
Den mat sorte overflade er en keramisk belægning i høj kvalitet, der har en unik farvesammensætning. Den påføres ved en avanceret, teknologisk proces og giver en enorm holdbarhed og gør den ridsefast. Den matte overflade er også mindre modtagelig for fingeraftryk. Derved sikrer man et flot udseende, der varer ved.