Johnny Schæffer Hansen er per 1. oktober 2020 ansat som konsulent for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm hos Kierulff a/s.
Hans opgave bliver at supportere rådgivere, grossister og installatører omkring virksomhedens produktprogram, der i dag omfatter Gabotherm systemer, skorstene og aftrækssystemer, ekspansions- og trykholdeanlæg mv.
Johnny Schæffer Hansen, der er 53 år, har et godt kendskab til branchen. Han er VVS-installatør og har de seneste tre år arbejdet som tekniker hos Reci og var inden det tre år hos Flowidan som teknisk konsulent. Oprindeligt er Johnny Schæffer Hansen uddannet VVS- og energimontør.