
Succesfulde hacker-angreb er altid forbundet md høje omkostninger for den virksomhed, der bliver ramt. Nu viser nye tal fra en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet Vanson Bourne på vegne af Barracuda Networks, at nordiske virksomheder bliver særligt hårdt ramt på pengepungen.
Ifølge analysen, der er baseret på svar fra IT-professionelle med ledelsesstillinger i virksomheder med 100 til 2.500 ansatte i en række forskellige brancher i USA, EMEA- og APAC-landene, koster et hackerangreb i gennemsnit over 1 mio. dollars her i Norden. Kun Indien ligger en smule højere.
Det er særligt i forbindelse med de mail-baserede angreb, at man se de høje omkostninger.
– Omkostningerne, som dem vi ser i Danmark, Sverige, Finland og Norge, er meget alvorlige og kan gøre stor skade på en virksomheds mulighed for at overleve. Det er oftest de største virksomheder, der får de største omkostninger, men ifølge tal fra rapporten må 60 pct. af små- og mellemstore virksomheder, der bliver ramt af et cyberangreb, lukke deres forretning inden for seks måneder efter et angreb, forklarer Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden.
Den samlede pris for et sikkerhedsangreb omfatter ikke kun et økonomisk tab, men omfatter også omkostninger som driftsstop, tab af produktivitet og data og potentielt tab af indtjening på baggrund af forringet omdømme.
For de nordiske lande er tab af sensitiv eller fortrolig data sammen med forringet omdømme og direkte økonomisk tab til cyberkriminelle de tre største omkostninger for virksomheder, der er blevet ramt af et cyberangreb.
– Det kan have store konsekvenser på flere niveauer at blive ramt af et cyberangreb. Derfor er det vigtigt, at virksomheder i alle størrelser sikrer, at de er bedst muligt beskyttede mod e-mail-baserede angreb, for det er langtfra kun bundlinjen, der rammes, siger Peter Graymon.
Ifølge undersøgelsen svarer 37 % af nordiske virksomheder, at de ikke er fuldt ud rustede til at håndtere risikoen for datatab. På andenpladsen over sikkerhedsrisici, som virksomhederne ikke er forberedt på, er risikoen for såkaldt indsider phising 35 % efterfulgt af BEC-angreb 34 %
I forhold til øvrige virksomheder i andre europæiske lande er særligt datatab også en trussel. Her angiver 29 %. i UK, 35 % i Frankrig, 36 % i DACH-landene og 19 % i Benelux, at de ikke føler sig godt nok forberedte til at håndtere risikoen for datatab.
Kilde: Barracuda Networks