
Vi vidste godt, at der mangler faglærte, og at faglærte er vigtige krumtapper i udvikling og opsætning af grøn energi.
Men nu har Cowi sat tal på. Det sker i analyse, der er foretaget på vegne af for Dansk Metal, 3F Industri og Dansk Industri. Her kommer man frem til, at man frem til 2035 kommer til at mangle 15.000 fuldtidsmedarbejdere. Altså om året, hvilket giver en manko på næsten 200.000.
Det er ikke faglærte alle sammen, men cirka de 100.000 er.
Derfor er alle tre organisationer meget glade for den saltvandsindsprøjtning, regering har lagt op til at give erhvervsskolerne i deres finanslovsforslag. Industriens uddannelser har i mange år lidt under manglende investeringer. Derfor vil pengene falde på et tørt sted, hvis de lander på industriens uddannelser. Men penge alene er ikke nok, hvis industrien skal i mål med politikernes grønne ambitioner.
– Det er selvfølgelig positivt og tiltrængt, at erhvervsskolerne får tilført flere penge, men det er helt afgørende, at vi fortsætter kampen for, at flere unge vælger den faglærte vej. Politikerne vedtager i disse år mange store planer for den grønne omstilling. De kommer dog til at blive liggende på skrivebordet, hvis vi ikke vi får udlært de smede, der skal svejse fjernvarmen, de industriteknikere, der skal lave vindmøllerne og de tusindvis af andre faglærte, der er behov for, hvis planerne skal føres ud i livet, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Selvom analysen viser, det er ikke-faglærte, smedeuddannede og en række andre industriuddannelser, vi har størst behov for frem mod 2035, så er der brug for alle de kræfter, industrien kan få.
For kaster man blikket på, hvordan for eksempel en vindmølle bliver fremstillet, vil man hurtigt se, at medarbejdernes fagligheder spænder bredt og hænger uløseligt sammen. Her står smedene blandt andet for at svejse dele til møllehusene, mens det er den specialiserede ikke-faglærte og kompositoperatøren, der side om side laver og former vingerne.
Kilde: DI