Trods GPDR-reglerne blev indført i maj 2018, er der mange danske virksomheder, som stadig halter efter, viser en Fieldstat-undersøgelse lavet på vegne af Piwik PRO.
Undersøgelsen omfatter 300 danske virksomheder og er foretaget i fem europæiske lande, og her indtager Dannark en plads i den tunge unge på flere områder. Fx ved over 30 procent af de danske respondenter ikke, hvorvidt deres data opbevares udenfor EU.
Det er ellers en væsentlig overtrædelse af GDPR-reglerne, hvis de gør. Personfølsomme data skal opbevares sikkert inden for EU’s grænser, medmindre der er specifikke aftaler med tredjelande.
Undersøgelsen viser også, at prisen er en mere vigtig faktor for danske firmaer end GDPR, når de vælger dataudbydere. 46 % angiver pris som en vigtig faktor, mens 42 % nævner GDPR som en af grundene til at vælge europæiske leverandører.
Til gengæld er vi (56 %) en smule bedre til at forstå reglerne end de nederlandske firmaer (55%), men slet ikke på tyskernes niveau, hvor hele 82 % mener, at reglerne er lette at forstå.
På trods af udfordringerne oplever flere virksomheder positive effekter af GDPR end negative. I Danmark mener en tredjedel, at GDPR har haft en positiv effekt på deres forretning, men de andre lande ligger i snit 10 procent højere. Kun 14,7% ser det som negativt, og det er det samme billede, som går igen i de andre lande.
Kilde: Fieldstat/Piwik PRO