
LS Control er kommet på svenske hænder, efter Nibe Industries har overtaget 70 procent af aktierne.
Og det er en succesfuld virksomhed, som den svenske koncern overtager. LS Control er således blevet udnævnt som succesvirksomhed 2 år i træk, og har hele tiden haft en strategi om organisk vækst med fokus på at opbygge en solid virksomhed, rustet til generationsskifte.
Samarbejdet med NIBE Industrier AB går mere end 25 år tilbage, som underleverandør til mange forskellige firmaer, som man nu deler ejer med, og man har derfor allerede i dag et godt og givende samarbejde med de nye ejere.
LS Control A/S fortsætter som et selvstændigt firma under NIBE Element, som er det forretningsområde, hvorunder NIBE Industrier AB samler virksomheder indenfor de tekniske brancher.
Ejerskiftet vil ikke få betydning for den daglige drift eller ledelse. Således fortsætter den nuværende
ledergruppe med administrerende direktør Per Nielsen, salgs- og marketingdirektør Stig Petersen,
udviklingschef Martin Jensen og produktions- og kvalitetschef Jens-Erik Hegelund, ligesom alle
medarbejdere også fortsat vil servicere kunderne som hidtil.
For de eksisterende og kommende kunder betyder det nye ejerskab udelukkende, at man har sikret
eksistensen af LS Control A/S for fremtiden. Dertil kommer, at man vil kunne trække på en stor koncerns viden om ESG og miljørapportering, hvilket vil løfte mulighederne for at imødekomme kundernes behov også på dette område.
Kilde: LS Control