Det Økonomiske Råd – af og til også kaldt vismændene, er ude med en ganske hård kritik af den nuværende opbygning af varmepumpepuljen – og ydermere hele idéen om at få klimareduktioner ved at benytte sig af tilskudsmodellen
I år har man kunnet få 17.000 kr. i tilskud til en varmepumpe, næste år stiger det til 27.000 kr. Og det har en hel del husejere benyttet sig af – og flere vil uden tvivl komme til, når der er ekstra 10.000 kr. at hente.
Ifølge Rådet er tilskuddet dog en dårlig løsning. På flere måder.
For det første er en stor del af tilskudskronerne hentet hjem af boligejere, der ville – i hvert fald kunne – betale gildet selv. For det andet er de i høj grad gået til at skifte gasfyret ud.
Klimagevinsten er langt større ved at udskifte oliefyret ud frem for gassen. En del af den udregning er baseret på, at man anvender den mere klimaneutrale biogas til netop boligopvarmning. Her er der dog delte meninger om, hvorvidt det er mere samfundsnyttig at anvende biogassen til de dele af erhvervslivet, hvor elektrificering er tæt på umulig.
Uagtet det, er Rådet er ude og anbefale en model, der målretter tilskuddet, således at det kun gives til boligejere med lave indkomster, der sidder med oliefyr, som opvarmningskilde.
Denne gruppe har typisk ikke råd til den store investering, som en varmepumpe er, og en del sidder i områder i landet, hvor ejendomsvurderingerne er relativ lave. Det gør varmepumper, som typisk ligger fra 100.000 kr. og opefter, til en stor udgift set i forhold til boligens samlede værdi.
Selv med disse målretninger tyder beregningerne dog på, at tilskud fortsat vil være en dyr måde til at reducere udledningen af drivhusgas, påpeger vismændene.
Kilde: Det Økonomiske Råd
