I øjeblikket er der fuld drøn på udrulningen af fjernvarme over hele landet, men fjernvarme er ikke nødvendigvis oplagt alle steder, siger Klimarådet, der i en ny analyse slår til lyd for, at myndighederne foretager en prioritering mellem fjernvarmeprojekterne.
Adgang til overskudsvarme, hurtig etablering og tæt bebyggelse er tre af de vigtigste faktorer, når kommunerne skal vælge, hvilke fjernvarmeprojekter der skal i jorden først.
Disse projekter har klart den bedste bedste økonomi. Modsat kan der være områder, hvor det omfattende arbejde med at planlægge, godkende og bygge fjernvarme ikke er den bedste løsning. Her kan man blive udfordret med fx lav tilslutningsprocent.
I de områder vil individuelle varmepumper give mere mening.
Baggrunden er, at selvom der knokles, så er anlæggelse af fjernvarme et langt mere omfattende arbejde end de individuelle varmepumper.
Vi har travlt med at komme væk fra gassen. Naturgas er skidt for klimaet, og den russiske invasion af Ukraine har blot sat en tyk streg under, at jo hurtigere vi bliver fri for gassen, jo bedre. Fjernvarme kan være rigtig godt både økonomisk og klimamæssigt, men der er brug for, at myndighederne laver en klar prioritering mellem projekterne og satser på dem, der giver mest mening, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
En del af udfordringen med fjernvarmen er tillige, at lavtemperaturfjernvarme ikke altid er tilstrækkelig til at varme ældre, dårligt isolerede boliger op.
Det gælder, viser Klimarådets analyse, for cirka halvdelen af de boliger, som i øjeblikket har gasfyr. Ofte skal der dog kun mindre forbedringer til, før det ikke er tilfældet mere.
Det er ofte relativt få og begrænsede tiltag, der er nødvendige, for at vi kan få en effektiv omstilling. Fjernvarmeselskaberne bør i samarbejde med ejerne af de ældre bygninger kunne sikre, at de kan udnytte lavtemperaturfjernvarme. Fx ved at fjernvarmeselskaberne får mulighed for at give målrettede tilskud til nye radiatorer eller efterisolering af de gamle huse, siger Per Heiselberg, der er medlem af Klimarådet og professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Klimarådet sætter ikke tal på, hvor mange af de 400.000 gasopvarmede bygninger, der bør få fjernvarme, og hvor mange der bør få installeret varmepumper. Det afhænger af de konkrete, lokale forhold.
Klimarådet rejser også et advarselsflag i forbindelse med den voldsomme udbygning af fjernvarmen. Mens fjernvarme produceret via fx store varmepumper er blandt de bedste løsninger, hører biomasse til i den dårlige ende. Og flere fjernvarmekunder bør ikke føre til øget brug af biomasse.
Skiftet væk fra naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug. Regeringen bør indføre regulering, der sikrer, at afbrænding af biomasse til fjernvarme ikke stiger. Biomasse er en knap ressource, som Danmark i forvejen bruger rigtig meget af, siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.
Klimarådet vurderer, at der er brug for en politisk drøftelse af, hvor meget biomasse vi skal tillade, at der bruges i fremtiden. Det er Klimarådets vurdering, at der er mere brug for biomassen andre steder end i varmeforsyningen.
Kilde: Klimarådet
