På trods af, at hele det skandinaviske marked viser tegn på opbremsning, går det godt for GK Gruppen, der kan fremvise en rekordstor ordretilgang i 2. kvartal.
Koncernen havde totalt 1.580,3 millioner NOK i driftsindtægter i 2. kvartal 2023, et plus på 8,2 procent sammenlignet med 1.460,6 millioner NOK i 2. kvartal 2022.
GK’s ordrereserve er betydeligt styrket i dette kvartal, bl.a. som følge af en vundet ventilationskontrakt for Statsbygg på Livsvitenskapsbygget ved Universitetet i Oslo. Ved udgangen af 2. kvartal udgjorde ordrereserven totalt 4.547,9 millioner NOK, hvilket er tæt på en fordobling af ordrereserven efter samme periode sidste år og en stigning på næsten 46 procent siden årsskiftet.
Zoomer man mere ind på det danske del, opretholder man en høj produktion i et noget mere usikkert marked og kan også fremvise en betydelig resultatforbedring efter 2. kvartal sammenlignet med 2022.
– I et marked præget af usikkerhed har vi formået at opretholde høj produktion og opnå bedre resultater i andet kvartal sammenlignet med 2022. Kvartalet afspejler stor efterspørgsel på bæredygtig energirenovering i vores service forretning, mens vores fokus og håndtering af risiko i projekter sikrer produktet og tillid hos kunden, siger adm. direktør Jørgen L. Christensen.
Det danske byggemarked er fortsat i tilbagegang, men ordretilgangen for GK i Danmark var alligevel god for kvartalet. Blandt andet har virksomheden vundet en flerfaglig entreprise for en ny skole i Kødbyen i København for entreprenøren BAM Danmark, to større ventilationsentrepriser for renoveringsprojekterne Husumgård og Harvings Pakhus samt en sprinklerentreprise for Buddinge Byport.
– Tilbagegangen i danske byggeri har bestemt sat vores organisation på prøve. Den hårde konkurrence og det høje antal konkurser i byggebranchen har ikke været let at navigere i, men det viser samtidig, at vores strategi om fokus på lønsomhed, leverancer af høj kvalitet og solide partnerskaber med fokus på tidlig inddragelse virker. Et arbejde, der har båret frugt med en positiv ordreindgang i kvartalet, herunder ikke mindst den flerfaglige entreprise i Kødbyen, som er vores strategiske fokus, fortæller Jørgen L. Christensen.
Koncernen har et højt fokus på at undgå arbejdsulykker. Man havde i alt 10 ulykker/skader, der medførte fravær i 2. kvartal, hvilket er en nedgang i forhold til første kvartal. Det var ingen alvorlige ulykker, og antallet af fraværsdage er gået noget ned i kvartalet.
Systematiske, målrettede arbejdsmiljøtiltag og fokus på rapportering af uønskede hændelser fortsætter, og i oktober gennemføres en fælles arbejdsmiljøuge for hele koncernen i Norge, Sverige og Danmark.
Agendaen for denne uge omfatter bl.a. risikokultur og værktøjer til risikovurdering, systematik for byggepladsbesøg og -rundering samt opfriskning af den grundlæggende viden om sundhed, miljø og sikkerhed.
Kilde: GK