Det danske elnet skal udbygges med flere tusinde kilometer i de kommende år
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 7, 2025 og kan læses uden illustrationer herunder (læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
”Det statslige selskab Energinet er godt på vej til at bygge et overordnet – 400 kV – grønt dansk elenergisystem, og det er vi stolte af, men der er mange store og små bump på vejen”, udtrykker Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet, i det statslige selskabs årsberetning.
Som følge af bumpene på vejen har direktør Egebro skrevet hele to ledere.
En leder præget af grøn optimisme med overskriften Konstante grønne fremskridt og en anden mere sortsynet leder med overskriften Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Energinet er – som det vil være de fleste bekendt – en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer og driver de danske energitransmissionsnet til såvel el- som naturgasforsyning.
Af Energinets Årsmagasin 2025 fremgår, at på den ene side går det den rigtige vej, hvor vind, sol og biogas fylder mere og mere i det danske energisystem. Men på den anden side er det et problem, at det går for langsomt, og at diverse benspænd står i kø for at hæmme udviklingen.
I 2024 konstateredes ifølge Energinet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var vokset fra 536 dage i 2022 til 1394 dage i 2023.
Afhængig af et projekts karakter og omfang skal Energinet søge op mod 40 forskellige tilladelser og inddrage op mod 30 forskellige myndigheder og aktører, hvilket tydeliggør problemets omfang.
Problemerne er blandt andet, at Danmarks nye elmotorvej ned gennem Jylland beklageligvis færdiggøres med flere års forsinkelse.
Endvidere er et fremtidigt grønt elsystem – dvs. uden CO2-udledning – beklageligvis præget af energimæssig ustabilitet – netop som vinden blæser og solen skinner – men samtidig også af forsinkelser, der har ramt ikke mindre end 98 af i alt 174 af Energinets projekter. Den gennemsnitlige forsinkelse er 1,3 år.
Tilladelser til etablering af store elmaster, foto 1, og de store højspændingstransformerstationer, foto 2, giver ofte anledning til omfattende forhandlinger i de aktuelle lokalområder og skaber dermed flaskehals i anlægsudbygningen.
Administrerende direktør Thomas Egebo er refereret for at udtale:
”Det er udfordrende at bygge rekord-meget ny energi-infrastruktur i tilstrækkelig højt tempo i en tid, hvor hele verden deltager i kapløbet om grøn omstilling”.
Vindmøllerne og solcellerne, foto 3, kan relativt hurtigt opstilles, men den producerede el kan beklageligvis i mange tilfælde ikke komme på et nødvendigt, men manglende lokalt elnet, der ikke etableres i samme tempo.
Nye fremtidige elnet
I de kommende årtier skal det danske eltransmissionsnet ifølge Energinet udbygges med flere tusinde kilometer nye og forstærkede elforbindelser.
Selv om 2024 gav problemer med blandt andet etablering af nye havvindmølleparker og de såkaldte energiøer, så ændrer det ikke på kravet om en markant udbygning af det danske elnet.
Elproduktionen fra nye solcelle- og vindmølleparker vil vokse og medføre, at store mængder grøn el skal transporteres rundt i Danmark.
Danmark skal i fremtiden bruge meget mere el i takt med udfasning af vort stadigt relativt store forbrug af benzin, olie, kul og naturgas, som vi på trods af den deraf følgende store udledning af den klimapåvirkende CO2 stadig betjener os af til stor ugunst for den stigende fremtidige klimapåvirkning.
Det milde og lune forårsvejr glæder mange uden tanke på blandt andet, hvor mange danske boliger – enfamiliehuse, rækkehuse og boligblokke – der netop bidrager til den klimapåvirkende CO2-udledning fra deres fortsat benyttede olie- eller naturgasbaserede boligopvarmning og varmtvandsforsyning. Alt for mange tager ikke klimaændringen alvorligt, men fortsætter CO2-udledningen.
Elforsyningssystemets udbygning
Energinet er i hele Danmark engageret i udbygning af højspændingsnettet med luftledninger, jordkabler og transformerstationer, så det bliver muligt at tilslutte flere havvindmølleparker, solcelleparker og landvindmølleparker samt at skabe mulighed for fremtidigt at elforsyne nye store Power-to-X anlæg, der blandt andet muliggør forsyningen af fremtidens brintfabrikker.
Det store eludbygningsprogram omfatter blandt andet den 172 kilometer lange højspændingsforbindelse, Vestkystforbindelsen, der med et spændingsniveau på 400 kV vil skabe mulighed for transport af elenergi til hele det vest- og sønderjyske område fra det omhandlede kommende store antal nye solcelle- og vindmølleparker.
Vestkystforbindelsen omfatter blandt andet rejsning af 450 højspændingsmaster samt strækninger på i alt 26 kilometer, hvor Energinet lægger jordkabler ved elforbindelsens krydsning med store vejanlæg og sårbare naturområder.
Myndighedsbehandling
I forbindelse med bygningen af Vestkystforbindelsen med sine i alt 172 kilometer fra Idomlund ved Holstebro gennem Endrup ved Esbjerg og hele vejen ned til grænsen, foto 4, har behandlingen af tilladelser til anlægget blandt andet omfattet følgende:
2015: Energinet søgte ministeriet om tilladelse til at bygge
2017: Tilladelsen blev givet i oktober
2018: Energinet søgte om VVM-tilladelse
2023: Myndighedsgodkendelser i februar for Endrup-Idomlund og i juni for Endrup-Grænsen
2025: Det midterste område mellem Endrup og Stovstrup sættes i drift
2026: Stovstrup-Idomlund og Endrup-Grænsen tages i brug.
Forsinkelser
Vestkystforbindelsens historik er ifølge Energinet langt fra rosenrød. Miljøkrav, klager, ekspropriationer, arkæologiske fund, vådområder og beskyttede dyrearter har forsinket den 172 kilometer lange højspændingsforbindelse, som oprindeligt skulle have stået færdig i 2023.
Som ovenfor omtalt har Energinet været i gang med planlægningen af Vestkystforbindelsen siden 2015.
De mange miljøtilladelser skal naturligvis overholdes, men det er ifølge Energinet et vanskeligt puslespil at få det til at gå op, specielt med de mange bindinger i vilkårene.
I flere tilfælde har det betydet, at Energinet har haft meget korte perioder til at udføre det nødvendige konkrete anlægsarbejde.
Men det konstateres fra Energinet, at nu er brikkerne lagt på plads, hvilket betyder, at man forventer at nå langt i 2025.
Fremtidens elnet
Som følge af den stadige udvikling i elektrificeringen af det danske energiforbrug skal eltransmissionsnettet på de forskellige spændingsniveauer i de kommende årtier ifølge Energinet udbygges med flere tusinde kilometer nye og forstærkede elforbindelser.
Selv om 2024 bød på problemer, hvad angår udbud og etablering af havvindmølleprojekter og de såkaldte energiøer, så skal hele elsystemet på såvel produktionsområdet, som hvad angår elforsyningssystemet ifølge Energinet, udbygges med de nævnte flere tusinde kilometer nye og forstærkede elforbindelser.
Der kan således imødeses en markant udbygning af elnettet.
I juni 2024 udgav Energinet Den langsigtede udviklingsplan 2024, hvor der peges på, at der hen mod 2030 vil være behov for at bygge cirka 2700 kilometer eltransmissionsnet i Danmark, og i årtierne derefter vil der ifølge Energinet være behov for yderligere 3000-4000 kilometer eltransmissionsnet.
Vindmøller og solceller
Ifølge interesseorganisationen Green Power Denmark (GPD) var den forventede vækst i solceller og vindmøller i Danmark i 2024 meget begrænset.
I 2024 blev der således ifølge GPD kun opstillet 11 større vindmøller i Danmark, og da der samtidig blev pillet 22 ældre, mindre vindmøller ned, betyder det ifølge GPD, at kapaciteten i vindmøller på land steg med 48,6 MW, hvilket er en stigning i den danske vindmøllekapacitet i 2024 på beskedne 1 procent.
Vindmøller er ifølge GPD den mest konkurrencedygtige form for alternativ elproduktion og har til forskel fra solcellerne den fordel, at elproduktionen kan ske alle døgnets timer, når blot det blæser. Solceller producerer af naturlige årsager ingen el i døgnets mørke timer og kun meget lidt el i dagtimerne i de mørke vintermåneder.
Stigende varmepumpesalg
Der noteres nu en positiv udvikling på opvarmningsområdet. Ifølge en meddelelse fra Tekniq-installatørerne er salget af bolig-varmepumper fordoblet det seneste år.
Danskerne er ifølge meddelelsen kommet ud af skyggerne fra energikrisen og skrotter nu for alvor deres gamle CO2-udledende olie- og gasfyr til fordel for en klimavenlig varmepumpe.
Salget af varmepumper er fordoblet fra 1796 i første kvartal 2024 til 3654 i samme periode i 2025.
