Prisen for omlægningen af det danske elnet stikker helt af, hvis man skal tro den seneste fremskrivning, som energikoncernen EWII er kommet.
Fremfor de 2,8 mia kr. som var den tidligere vurdering, er bedste skud på en samlet regning løbet i vejret til hele 6,4 mia. kr.
Derfor opfordrer EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn til, at man politisk tager et kig på den såkaldte indtægtsramme.
Elnet-selskaberne er underlagt bagudskuende indtægtsrammer, der hverken tager højde for stigende omkostninger til re-investeringer i fornyelse af det eksisterende elnet eller øgede omkostninger til investeringer i at muliggøre elektrificeringen.
Det er sådan set meget fornuftigt, men man er jo nødt til at indrette rammerne efter den fremtid, man vil skabe. Når Danmark vil elektrificere, så betyder det, at vi skal bruge flere penge på elkabler og færre penge på benzin, diesel og andre rørføringer. Gevinsterne fra øgede indtægtsrammer går ikke i elnet selskabernes lommer, men til investeringer, lyder det fra EWIIs administrerende direktør.
Kigger man lidt på, hvad det er, som sender regningen i vejret, er varmepumperne med i top. Opfordringen til de mange husejere, som i dag har oliefyr, lyder på, at de skifter om til varmepumper – og de kører på strøm.
Det samme gør den elbil, som familien måske investerer i, og begge del kaster en udfordring af sig.
Det er jo ikke ligegyldigt, hvordan Danmark gennemfører hele opgraderingen af el-nettet. For det første er vi udfordret af, at vi ikke ved, hvem der får el-biler og varmepumper først. Vi skal have kablerne på plads, inden behovet opstår. Ellers er konsekvensen, at elnettet brænder sammen. Så første problem er at beslutte, hvor vi skal grave.
Bolig og bilerne er kun en del af ligningen. Også industrien er begyndt på en omstilling. En omstilling, der også skal tælles med i det samlede rengskab.
EWII-koncernen har regnet på de økonomiske konsekvenser af en status-quo-situation. Med de nuværende indtægtsrammer udnyttet fuldt ud vil TREFOR El-net, der er EWII Koncernens elnet-selskab, akkumulere et underskud på mellem 80-180 MDKK frem til 2030.
Og det er vel at mærke fordi, vi ikke har haft mulighed for at opkræve til de omkostninger, der følger med elektrificeringen – hverken til at dække afholdte omkostninger med eller til at gøre det tilstrækkelige med, fortæller Lars Bonderup Bjørn, der understreger at det måske aldrig har været vigtigere at få tilpasset indtægtsrammerne end nu
Ellers kigger vi ind i en dyster fremtid med dårlig økonomi og mange nedbrud i elnettet, siger han.
Kilde: EWII