Danske Nature Energy, der står bag en række naturgas-anlæg, er blevet overtaget af Shell for omkring 1,9 mia. euro. Biogas-selskabet har lige sat et anlæg i gang i sønderjyske Kværs, og langt flere var i sigte – også internationalt.
Virksomheden, der var ejet af et konsortium af institutionelle investorer, herunder Davidson Kempner Capital Management LP, Pioneer Point Partners og Sampension (samlet kaldet “NGF Partnership”), er på fem år vokset fra at have fem anlæg til de nuværende 14.
Gasproduktionen er i samme periode steget fra 37 millioner m3 til 180 millioner m3 om året, og medarbejderstaben, der omfatter ansatte over store dele af verden, er i dag på 400. Det er en femdobling i løbet af fem år.
Under ledelse af NGF-partnerskabet er Nature Energy vokset til en førende producent af biogas fra organisk affald og har været banebrydende i forhold til standardisering og kommercialisering af produktionsprocessen i storskala i Danmark, der skaber højere afgrødeudbytter i landbruget. Under det nye ejerskab af Shell vil vores team fortsætte med at forfølge sin unikke vision om at frigøre yderligere værdifulde ressourcer fra affaldsmaterialer, samtidig med at det tilbyder sikker og økonomisk bæredygtig energi til markedet og fremmer en cirkulær økonomi, siger Jesper Lok, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse og sædvanlige vilkår og forventes afsluttet i første kvartal af 2023.
Kilde: Nature Energy