
I ønsket om at styrke sin position på det danske marked og den samlede danske miljøindsats, har Daikin opkøbt sin danske distributør af varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC), BKF Klima.
I de kommende uger flytter BKF Klima til Daikins nye kontor i Brøndby.
BKF Klima har været distributør for Daikin Europe i Danmark siden 1985. Virksomheden var tidligere ejet af Beijer REF, der er en af verdens førende grossister inden for køleteknologi og HVAC.
Opkøbet skal ydermere styrke virksomhedens bidrag til den samlede danske miljøindsats og mulighed for at blive uafhængig af fossile brændstoffer.
De strategiske kompetencer Daikin aktiverer i Danmark er primært ekspertisen inden for R&D samt bedre uddannelsesmuligheder for Daikin-installatører via nyt undervisningscenter.
– Opkøbet af BKF Klima, der har et fremragende omdømme, styrker vi vores fodfæste i Danmark. De skandinaviske lande har stort fokus på bæredygtighed og i den forbindelse tjener vores investering et tredobbelt formål for os: Strategisk vækst, fortsat uovertruffen kundeservice og bidrag til yderligere brug af CO2-reducerend HVAC-teknologier på det danske marked, siger Toshitaka Tsubouchi, administrerende direktør for Daikin Europe.
For Daikin er Danmark og hele Skandinavien attraktive markeder. Danmark har ambitiøse planer om udfasning af fossile brændstoffer og landet er blandt de førende på fx vindenergi. Ønsket om helt at forbyde afbrænding af fossile brændstoffer, herunder også forbud mod gaskedler, inden 2030, er perspektivrigt for Daikin.
– Vores udbud af klimaoptimerede varmepumper til både boliger, industri og erhverv kan bidrage til den ønskede dekarbonisering af Danmark og til øget uafhængighed af energipris-udviklingen for den enkelte forbruger, siger Robert Kagabo, der er har årelang erfaring i Daikin og netop er udpeget som administrerende direktør for Daikin Danmark.
Virksomheden etablerer også et uddannelsescenter for installatører i Brøndby samt et inspirationscenter for forbrugere, der overvejer udskiftning og klimaoptimering af deres hjems opvarmning. Begge koncepter er helt nye på det danske marked. Internationalt har begge typer centre stor succes.
Uddannelsescenter bliver et center udviklet og designet til træningssessioner med Daikins netværk af installatører. I EMEA-regionen findes 116 centre, der via praktiske sessioner og ekspertvejledning sikrer, at installatører, der leverer Daikin-løsninger, altid har opdateret viden og færdigheder i optimal installation af produkterne. Uddannelsescentrene sikrer, at virksomheder og forbrugere får førsteklasses service.
I det nye showroom vil man vise og forklare forbrugerne, hvordan virksomhedens lavenergi-løsninger fungerer og kan anvendes. Det nye showroom i København er det 11. i Europa.
– Med vores nye større organisation og de to nye centre kan vi i højere grad aktivere den ekspertise Daikin har og sikre endnu bedre uddannede installatører. Det giver fordele for både installatørvirksomheder og forbrugere, understreger Robert Kagabo.
Kilde: Daikin