• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet31. 03. 2026 | Heidi Thode

Caverion rykker service op i superligaen

Artikler fra HVAC Magasinet31. 03. 2026 By Heidi Thode

Caverion Danmark og GK Danmarks serviceafdeling samler kræfterne og skaber en af markedets stærkeste aktører inden for teknisk service og teknisk facility management

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Tekst og fotos: Catrine Eisenreich, Lindskov Communication

Når GK’s serviceforretning med knap 200 medarbejdere officielt bliver en del af Caverion 1. maj i år, markerer det ikke blot et ejerskifte, men et strategisk skifte i den danske servicebranche. Caverion står allerede stærkt inden for teknisk facility management med datadrevet drift og rådgivende services – og med integrationen styrkes den platform markant, både fagligt og geografisk. Målet er klart: At etablere en af Danmarks stærkeste aktører inden for teknisk service og teknisk facility management.
– Det her er ikke en klassisk overtagelse. Det er en samling af to organisationer med samme værdier og ambitioner, som tilsammen rykker os op i superligaen inden for teknisk service og teknisk facility management, siger Carsten Sørensen, administrerende direktør i Caverion.
Ved hans side står Lars Sjørring, direktør for GK’s serviceforretning, der fremover får en central rolle i Caverions Technical Services.
– Vi har skabt en stærk og veldrevet serviceforretning. Nu får vi muligheden for at løfte den ind i en organisation med endnu større teknisk bredde og muskler. Det er en spændende næste fase, og vi glæder os til at komme i gang, fremhæver han.

Fra vækstområde til markedsmotor
Serviceforretningen har de seneste år været et markant vækstområde i GK Danmark. Med stærk regional tilstedeværelse og en solid kontraktportefølje har forretningen udviklet sig til en betydelig spiller i markedet. Det er netop den position, Caverion nu integrerer.
– GK kommer med volumen, stærke vvs-, køle- og ventilationskompetencer og et solidt geografisk footprint. Det tilfører os muskler dér, hvor markedet bevæger sig hen – mod mere kompleks teknisk drift og flere fag samlet hos én partner, fortæller Carsten Sørensen.

Flere fag. Større kompleksitet
Teknisk drift er blevet mere kompleks. Energikrav og dokumentation fylder mere, og kunderne forventer ikke længere kun vedligehold, men målbar optimering. Med sammenlægningen styrkes kompetencerne inden for køl, ventilation, vvs, el, brand, sikring og sprinkler. Det gør det muligt at samle flere tekniske discipliner under én aftale og løfte kunder fra enkeltstående service til samlede løsninger.
– Med den samlede organisation kan vi tage et større strategisk ansvar for kundernes tekniske drift. Vi går fra at levere enkeltstående ydelser til at arbejde mere systematisk med energi, performance og dokumenterbar optimering, understreger Lars Sjørring.
Ambitionen er konkret: 10-15 procent driftsoptimering gennem systematisk vedligehold, bedre dataanvendelse og målrettede investeringer. I en række FM-kontrakter er optimeringskravet skrevet direkte ind. Målet er at flytte kunder fra reaktiv drift til dokumenterbar performance.
– Fremtidens service handler om at kende kundens anlæg bedre, end kunden selv gør. Vi identificerer de installationer, der driver unødige omkostninger, og bygger business cases på udskiftning og modernisering, både i forhold til energiforbrug og vedligeholdelsesomkostninger. Samtidig giver vores platform Caverion SmartView kunderne indsigt i relevante driftsdata og sporbarhed. Det flytter dialogen fra reparation til udvikling, fremhæver Carsten Sørensen.

Styrket geografisk slagkraft
Teknisk service kræver nærhed. Det gælder særligt elservice og kritiske installationer. Med integrationen styrkes tilstedeværelsen markant i Jylland, på Fyn og i hovedstadsområdet. Det betyder kortere responstid, stærkere lokal forankring og bedre mulighed for at servicere landsdækkende kunder. Flere af Caverions kunder har ifølge Carsten Sørensen allerede reageret positivt på sammenlægningen.
– Kunderne ser værdien i at kunne samle flere tekniske fag ét sted. De efterspørger bredde, stabilitet og dokumenterbar effekt. Den kombination står vi stærkere med nu, siger Carsten Sørensen.

Integration med respekt
Fusioner rummer altid risici, og den største operationelle udfordring i denne integration er system- og dataovergangen. Servicekontrakter overføres direkte til Caverions platforme fra dag ét, ligesom der ikke køres med parallelle systemer i en overgangsperiode.
– Den største opgave i integrationen er system- og dataovergangen. Når vi drejer nøglen, skal det fungere. Det kræver grundig planlægning, men det sikrer også, at kunderne oplever stabil drift og samme høje kvalitet fra første dag, påpeger Lars Sjørring.
Ledelsesmæssigt er ambitionen klar: Integrationen skal opleves som reel samling – ikke som absorption. Det skal ske med gensidig respekt for hinanden og en klar ambition om at udvikle organisationerne sammen. I Aarhus og Odense samles organisationerne derfor i GK’s nuværende lokaler, og i København samles organisationerne i Caverions nuværende lokale i Skovlunde. Det understøtter oplevelsen af en fælles kobling.
– Det er vigtigt for os, at integrationen opleves som et reelt samarbejde – ikke som at den ene organisation sluger den anden. Vi oplever et tydeligt værdimæssigt match med fokus på ordentlighed, kvalitet og langvarige kunderelationer, som giver et stærkt fundament for at samarbejde og udvikle os sammen, siger Carsten Sørensen og Lars Sjørring. 

En klar markedsposition
Efter opkøbet af Triton og sammenlægningen med Assemblin Caverion Group er koncernen blevet en af Nordeuropas førende tekniske serviceaktører. Samtidig er organisationen blevet mere decentral med større lokalt ansvar og kortere vej fra idé til handling. Det skaber handlekraft i et marked, hvor tempoet stiger og kravene til teknisk drift vokser. Integration af GK’s serviceforretning er et naturligt næste skridt i den udvikling – og styrker Caverions position markant inden for teknisk service og teknisk facility management i Danmark.
– Vi står på et fundament af faglighed, erfaring og teknologisk kapacitet, som gør os i stand til at løfte kunderne fra dag ét. Det her er ikke bare en sammenlægning. Det er en platform for vækst, fremhæver Carsten Sørensen.
Lars Sjørring supplerer:
– Vi har bevist, at vi kan skabe en stærk serviceforretning. Nu får vi muligheden for at skalere den i en større ramme. Det giver både medarbejdere og kunder flere muligheder – og det giver markedet en ny, tung aktør inden for teknisk service og teknisk facility management.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Caverion og Danfoss styrker partnerskabet med performanceorienteret facility management-aftale

AktueltNavne11. 05. 2026

Caverion har indgået en femårig performanceorienteret teknisk facility management-aftale med Danfoss, som omfatter Campus Nordborg og Campus Gråsten, herunder Rødekro. Aftalen markerer en yderligere udvidelse af et mangeårigt samarbejde mellem de to virksomheder. Aftalen omfatter teknisk [...]

Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X; Aabenraa Circular

Energi11. 05. 2026

Aabenraa Circular. Det er navnet på Aabenraa Byråds vision for en langsigtet, grøn erhvervssatsning rodfæstet i VE og Power-to-X, der vil sikre en bred værdiskabelse for borgere, erhverv og kommune. Men navnet betegner samtidig det princip om etablering af cirkularitet i kommunens ressourcer, [...]

Formandskab valgt til forsyningsselskaberne i Næstved, Slagelse og Sorø

Vand11. 05. 2026

Valget af et nyt formandskab for NK-Forsyning A/S, SK Forsyning A/S, Sorø Forsyning A/S samt det fælles serviceselskab Envafors A/S er blevet godkendt i byrådene i Næstved, Slagelse og Sorø. Beslutningen markerer et vigtigt skridt i den fælles strategi om at styrke den professionelle ledelse af [...]

Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud

SenesteVand11. 05. 2026

Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel til offentliggørelse i EU-udbud. Der er tale om ét af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring. Svanemøllen Skybrudstunnelen [...]

Godkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren

AktueltBæredygtigt byggeri11. 05. 2026

Stigende dokumentationskrav lægger pres på den danske ejendoms- og finanssektor, hvor bygningers miljømæssige klassificering får direkte betydning for både rapportering, risikovurdering og finansiering. Men en ny revisionsgodkendt opgørelsesmetode fra NRGi skal gøre det lettere at vurdere [...]

Store drømme bag en ny powerchip udviklet af forskere fra Aalborg Universitet

EnergiSeneste06. 05. 2026

De findes i vindmøller. De findes i varmepumper. De findes, hvor der er brug for stærk og sikker energiforsyning. Det drejer sig om powerchips, og et hold forskere fra Aalborg Universitet har fremstillet en unik powerchip baseret på materialet galliumoxid. Det er der flere gode grunde til at være [...]

Spaden i jorden til Svanemøllen Skybrudstunnel – den længste af sin slags i landet

AktueltVand06. 05. 2026

Klimaforandringerne stiller nye krav til, hvordan vi beskytter byer og borgere mod oversvømmelser. Mere regn vil falde og flere skybrud vil ramme. Forleden blev første spadestik taget til det, der skal munde ud i at blive Danmarks længste skybrudstunnel – Svanemøllen Skybrudstunnel. Tunnelen [...]

Byg dit eget specialafløb med Unidrains opdaterede modulkonfigurator

ProduktNyt06. 05. 2026

Når modulopbyggede linjeafløb skal tilpasses konkrete rum og mål, stiller det krav til både overblik og nøjagtighed. Med en opdateret Modulkonfigurator samler Unidrain valg, visualisering og dokumentation i ét digitalt værktøj, der understøtter arbejdet fra de første mål til færdig [...]

78 forslag fra SMVdanmark skal sikre en bedre overlevelse for iværksættere

AktueltBrancheNyt06. 05. 2026

Det halter alvorligt med at få nye virksomheder til at overleve i Danmark. En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kun omkring 53 procent af nye virksomheder stadig er aktive efter to år. Det er den næstlaveste andel i hele EU. Analysen viser også, at antallet af nyregistrerede virksomheder i dag [...]

Interessen for fjernvarme i Holbæk er stigende – men tilslutningsprocenten er stadig lav

AktueltVarme & køling06. 05. 2026

Holbæk Kommune og Fors gør status på fjernvarmeprojektet i Holbæk by, der lige nu fokuserer på etape 1. Interessen for og nysgerrigheden på fjernvarmen er stigende. Tilslutningsprocenten er lige på under 12 procent, og dermed langt fra den ønskede høje tilslutning. Det er altså endnu ikke [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Caverion og Danfoss styrker partnerskabet med performanceorienteret facility management-aftale

    11.05.2026

  • Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X; Aabenraa Circular

    11.05.2026

  • Formandskab valgt til forsyningsselskaberne i Næstved, Slagelse og Sorø

    11.05.2026

  • Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud

    11.05.2026

  • Godkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren

    11.05.2026

  • Store drømme bag en ny powerchip udviklet af forskere fra Aalborg Universitet

    06.05.2026

  • Spaden i jorden til Svanemøllen Skybrudstunnel – den længste af sin slags i landet

    06.05.2026

  • Byg dit eget specialafløb med Unidrains opdaterede modulkonfigurator

    06.05.2026

  • 78 forslag fra SMVdanmark skal sikre en bedre overlevelse for iværksættere

    06.05.2026

  • Interessen for fjernvarme i Holbæk er stigende – men tilslutningsprocenten er stadig lav

    06.05.2026

  • Konkurrenceankenævnet: Høj husleje lemper ikke krav om effektiviseringer til Vejle Spildevand

    04.05.2026

  • Overset nøgle til bedre arbejdsmiljø på kontoret: Stabil temperatur giver bedre arbejdsdage

    04.05.2026

  • Erhvervsgiganter i fælles indsats: Brugte industriprodukter skal leve meget længere

    04.05.2026

  • Stigende batterikapacitet i landets elbiler giver grobund for energilagring

    04.05.2026

  • VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene

    01.05.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik