SLIP FOR KALK OG SPAR PÅ ENERGIEN

Energiforbruget reduceres markant, når varmtvandsbeholdere, vekslere og maskiner ikke kalker til. Et blødgøringsanlæg forhindrer også kalk i at sætte sig på fliser og armaturer i bad og køkken – og levetiden forlænges på rørinstallationer, vandhaner, kaffemaskiner, vaskemaskiner, elkedler m.v. Samtidig oplever brugerne hver dag komforten ved blødt vand uden kalk.

Guldager forhandler de drikkevandsgodkendte blødgøringsanlæg fra Grünbeck. Det er top-moderne og fuldautomatiske anlæg, der er enkle at installere og har et lille vand- og saltforbrug.

SÅDAN FUNGERER ET BLØDGØRINGSANLÆG

Blødgøringsanlægget fungerer iht. en såkaldt ionbytningsproces. Anlægskapaciteten tilpasses kontinuerligt og automatisk ud fra forbrugsværdier fra de sidste 4 uger, hvor der automatisk tages højde for vandforbruget for hver enkelt ugedag.

Der udløses en daglig regenerering, når min. 50 % af den aktuelle anlægskapacitet er brugt. Ved hver regenerering regenereres kun den brugte anlægskapacitet. I den forbindelse bruges kun så meget salt som nødvendigt. Senest efter fire dage udløser anlægget en fuld regenerering af hygiejniske årsager. Tidspunktet for regenereringen lægges automatisk i en periode, hvor vandforbruget er lavt – typisk om natten.

Vi leverer  drikkevandsgodkendte anlæg både til private samt til større beboelsesejendomme og erhverv.

Yderligere information http://www.guldager.com