Prisregn over 3 spritnye danskdesignede armaturer

Danske Damixa har netop modtaget hele 3 af de prestigefyldte, internationale designpriser, Red Dot Awards for bedste produktdesign 2016. Alle tre produkter belønnes for ”High Design Quality”. Det drejer sig om to køkken-vandhaner og et brusesystem – der alle tre udmærker sig ved at lade hverdagspraksis og smukt design forenes i samme produkt.

International anerkendelse af højeste kaliber – det bliver ikke større, når selve Red Dot dommerpanelet beslutter at udmærke hele tre danske designs med priser for bedste produktdesign 2016. Over 5.200 produkter fra hele verden var indstillet i de 31 kategorier, så der har været kamp om priserne.

Det er 3 meget forskellige produkter, der har vundet det 41 mand store dommerpanels anerkendelse.

A-Pex brusesystem er meget minimalistisk i sit design, men uden at give køb på brusekomforten.

Tradition køkken-vandhanen er klassisk design, men med udtræksslange, der matcher den moderne forbrugers behov, mens Slate Pro-vandhanen tager funktionaliteten et skridt videre, fordi selve ”tuden” er af fleksibel silikone, og brusehoved kan løftes ud af holderen og bevæges rundt.

– Red dot er den mest prestigefyldte, internationale designpris, så vi er utroligt stolte over, at få hele tre designpriser på én gang. Det er første gang i Damixas historie. Det er Damixas strategi at bringe nye innovative produkter på markedet hvert år, så det er en vigtig milepæl for os, siger Ole Sander, der er administrerende direktør i FM Mattsson Mora Group Danmark, der er firmaet bag Damixa.

Det er den 9., 10. og 11. Red Dot award, det danske designerbrand Damixa modtager for sine innovative produkter, og beviser, at dansk design fortsat står stærkt i den internationale verden. Udvælgelsen betyder at A-Pex, Tradition og Slate Pro bliver en del af ”red dot 2016 Winners Book” og bliver udstillet på Red Dot-museet i Essen i Tyskland samt online på www. red-dot.de.

De tre vindere:

Slate Pro-køkkenvandhane:slate-pro_knap800px

Looket i sort og krom står stærkt, og kombineret med dens 360 graders fleksibilitet er den super anvendelig i køkkenet. Desuden har den et-grebs-betjening og den energibesparende funktion koldstart.

 

 

 

 

udtraek_800pxTradition udtræk-bar køkkenvandhane:

Tradition pull-out har et brusemundstykke, der kan trækkes ud, og med fleksibel slange gøre hele vasken ren. Vandhanen har et-grebs-betjening og den energibesparende funktion koldstart.

 

 

a-pex_800pxA-Pex hoved- og håndbrusesystem:
Brusesystem og termostat i råt vandrørs-look, men i elegant og enkel stil med masser af nytænkning. Sættet er designet i samarbejde med industriel designer Anders Hermansen.

 

 

 

 

 

Om FM Mattsson Mora Group Danmark og Damixa:
Damixa blev grundlagt i 1932 og har lige siden produceret danskdesignede vandhaner på fabrikken i Odense. Virksomheden er den førende leverandør på det danske marked for armaturer og termostater og dækker de fleste behov til både privat, erhverv og offentlige bygninger.

Den svenske koncern FM Mattsson Mora Group købte i 2014 Damixa. Gruppen er Nordens førende producent af armaturer og sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson og Mora Armatur. Det nordiske marked er virksomhedens hovedmarked. I 2014 omsatte FM Mattsson Mora Group for mere end 1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte. Aktiviteterne er samlet i Mora i Sverige, hvor også hovedkontoret ligger.

For yderligere information eller flere billeder kontakt venligst:
Liza Andersen, Kommunikationschef
Mobil: 31 58 78 88 eller email: liza.andersen@fmm-mora.com

Gem

Gem