Passiv og aktiv ventilation

Hvad er forskellen på et aktivt og passivt ventilationsanlæg? Hvornår – og hvorfor – vil man vælge den ene frem for det andet? Og hvilket skal du vælge? Det kan du blive meget klogere på i denne artikel.

De to typer Genvex-anlæg
Grundlæggende findes der to typer af ventilationsanlæg fra Genvex: dem uden varmepumpe og dem med – også kaldet henholdsvis passive og aktive anlæg.

I de passive anlæg passerer luften gennem systemet, uden at der tilføres ekstra varme. Det er altså en ren form ventilation, hvor varmen i luften dog bliver genanvendt i anlæggets varmeveksler.

De aktive anlæg genanvender også varmen i varmeveksleren, men ud over dette kan varmepumpen tilføre varme til indblæsningsluften og i visse tilfælde – som med COMBI 185 BP – også til det varme vand i anlæggets varmtvandsbeholder. Dette kræver naturligvis mere strøm, men det betyder også, at de aktive anlæg kan være et rigtig godt supplement til dit eksisterende varmesystem.

Læs mere HER.