Nyansatte hos Redan

Mød Jesper Lindbak, Jesper Bjerre og Rasmus Platz, som pr. 1. februar 2022 er ansat hos Redan.

– Operations Director og General Manager: Jesper Lindbak

– Engineering Manager: Jesper Hvass de Lichtenberg Bjerre 

– Technical Support Engineer: Rasmus Harboe Platz

Jesper Lindbak kommer fra en stilling som Head of Site Management for Siemens Gamesa og skal hos Danfoss Redan stå i spidsen for produktionen af Redan fjernvarmestationer og øvrige produktprogram. Udover sin rolle som Operations Director skal Jesper også varetage stillingen som General Manager for Danfoss Redan.

Jesper er uddannet MBA fra Erhvervsakademi Sydvest i Danmark og har opbygget over 19 års erhvervserfaring som bl.a. omfatter produktionschef, og gruppeleder for produktionsforbedringer og kvalitet fra flere store virksomheder, så som Siemens, Vestas, LM Wind Power og Kohberg.

Jesper Hvass de Lichtenberg Bjerre kommer fra en stilling som Production Manager hos Wavin og skal hos Danfoss Redan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Redans fjernvarmestationer og øvrige produktprogram.

Jesper er uddannet Maskinmester fra Århus Maskinmesterskole og kommer med 5 års erhvervserfaring, bl.a. som projektleder og senest Produktionschef hos Wavin.

Rasmus Harboe Platz er nyuddannet Maskinmester fra Århus Maskinmesterskole og har med sine 4 års erhvervserfaring fra praktikophold og studiejobs hos Redan opnået en forståelse for, hvordan vi arbejder, vores systemer og processer, og skal nu, som fastsansat i vores Engineering Department, være en del af den fortsatte udvikling af Redans fjernvarmestationer og øvrige produktprogram.

Vi er stolte over, at 3 så kompetente personer har lyst til at fortsætte deres videre færd i Redan og at de med deres tekniske baggrund og erfaring vil være med til at styrke den videre udvikling sammen med os.