METRO THERM fylder 100 år

Det er i år 100 år siden, at Jørgen Jørgensen grundlagde det firma, der senere skulle blive til METRO THERM. Tillykke og tak Jørgen.

Da Jørgen Jørgensen i 1921 startede med at sælge elartikler fra sin lejlighed i indre København, havde han næppe regnet med, at hans virksomhed stadig ville eksistere 100 år senere. Men det gør den. I dag hedder den METRO THERM og er en af Nordens førende producenter af varme- og varmtvandsløsninger.

Og de 100 år skal selvfølgelig fejres. Fra i dag og frem til d. 1. oktober vil du på vores FB-side kunne få alle de gode og sjove historier fra de sidste 100 år – så husk at kigge forbi!