Er en fuldisoleret fjernvarmeunit svær at installere?

Når du installerer eller servicerer en fjernvarmeunit, skal du nemt kunne komme til de vigtigste komponenter. Samtidig skal unitten være godt isoleret for at begrænse varmetabet. Men kan de to hensyn forenes, uden at installation og service bliver besværlig?

For installatøren er brugervenlighed afgørende. Kabinettet skal være nemt at åbne og samle igen, så der er hurtig adgang, når unitten skal installeres, indstilles eller serviceres. Samtidig stiller kravene til reduceret varmetab høje krav til isoleringen. Kabinettet skal isolere effektivt og slutte tæt – uden at det går ud over adgangen til unitten. Derfor handler det om at finde den rette balance mellem effektiv isolering og en konstruktion, der er nem at arbejde med.

Nem adgang til installation og service
På METRO System 3 er kabinettet opbygget i to dele af isolerende EPP-skum. Det yderste kabinetlåg er let at tage af, når du skal have adgang til blandt andet styring, pumpe, ventiler og manometer. Ved service kan hele frontdelen fjernes, mens styring og energimåler bliver siddende på den isolerede bagplade. Samtidig er unitten konstrueret, så varmetabet reduceres med op til 81 %. En integreret luftkanal hjælper med at lede varme væk fra de varmefølsomme komponenter.

Klik HER for at læse mere om, hvordan METRO System 3 kombinerer effektiv isolering med nem installation og service.