GES Energy S ventilerer nybyggeri i Hillerød

På Skansevej i Hillerød er 28 boliger ved at være klar til indflytning. Boligerne er velisolerede og moderne i sin indretning og har fået installeret balanceret ventilation i form af GES Energy S-ventilationsanlæg fra Genvex, som genanvender op mod 96 % af varmen.

Høj varmegenvindingsgrad og nem styring. To positive ting, som de nye beboere på Skansevej i Hillerød vil kunne se frem til, når de inden længe flytter ind i de 28 spritnye boliger, som netop er blevet opført. Boligerne er nemlig – ud over deres moderne indretning – udstyret med ventilationsanlægget GES Energy S fra Genvex, som skal stå for at holde boligens rum friske og behagelige at opholde sig i. Badeværelser og køkken er installeret med udsugning efter alle kunstens regler, mens opholdsrummene er gjort klar til indblæsning.

Og moderne byggeri og ventilation er to ting, som følges ad, nu hvor det er blevet et krav, at nye boliger skal have ventilation, fortæller salgsingeniør fra Genvex Carsten Rejnhold Jørgensen: ”Boligerne er utroligt tætte i dag, så det kræver et godt ventilationsanlæg for at kunne ventilere boligen og have det gode og sunde indeklima”, konstaterer han.

Læs hele historien HER.