Alle stande udsolgt på Building Green i næste uge

Nedtællingen til årets Building Green i Forum er i fuld gang, og forudsætningen for en flot udstilling med bæredygtige produkter til byggeriet er på plads. Der er nemlig meldt alt udsolgt.

Inden længe summer Forum i København af aktivitet hos byggebranchens forskellige aktører, når den 8. udgave af Building Green København løber af stablen.

Og der bliver noget at kigge på, for samtlige stande i udstillingen er udsolgt og fyldt til randen med bæredygtige bud på byggematerialer og løsninger. Mere end 180 udstillere er klar til dialog med arkitekter, ingeniører, entreprenører og øvrige fagfolk fra den danske byggebranche.

Vel mødt i Forum d. 31. oktober og 1. november! Se program og tilmelding her