Både politikere, brancheorganisationer og et stigende antal politikere frygter, at det danske opsving kan gå i stå, fordi der mangler arbejdskraft.
Alligevel står det meget sløjt til med danske jobopslag på den fælleseuropæiske jobdatabase, hvor man kan blive set af de knapt 15 mio. ledige, der er fordelt rundt i hele EU, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Norske virksomheder har lagt knapt 39.000 stillinger op, svarende til 14 stillinger per 1.000 personer i arbejdsstyrken. Der er 11 svenske stillinger pr. 1.000 personer i arbejdsstyrken, eller over 60.000 ledige jobs.
De ledige europæere skal til gengæld lede længe efter efter de danske stillinger. Cirka 2.900 er det blevet til, eller cirka 1 per 1.000 personer i arbejdsstyrken.
Tallene viser desværre, at de danske arbejdsgivere bør gøre sig mere umage i jagten på den arbejdskraft, som de siger, de i så høj grad mangler, siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En af årsagerne kan naturligvis være selve måden at søge efter nye medarbejdere på.
Rekrutteringsprocessen er ikke så nem, som virksomhederne er vant til, men de er også nødt til at lede efter arbejdskraft andre steder, end de normalt gør, påpeger Erik Bjørsted.
Han trækker tråde fra den nuværende situation til 2015, hvor virksomheder også råbte på flere medarbejdere.
Tilbage i 2015, hvor arbejdsgiverne også klagede over mangel på arbejdskraft, viste det sig, at mange virksomheder slet ikke slog de ledige stillinger op i Jobnet, som er de arbejdsløses jobdatabase, siger Erik Bjørsted.
Der er i øjeblikket omkring 32.000 ledige stillinger slået op på Jobindex
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd