• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet
  • DANVAK

Artikler fra HVAC Magasinet04. 11. 2026 | Heidi Thode

Ti år med fingrene i teknikken

Artikler fra HVAC Magasinet04. 11. 2026 | Heidi Thode

Da Henrik Slott kom til Cx & tekniq i 2016, var de fire medarbejdere omkring et lille bord i en garage. I dag tæller specialistvirksomheden 16 medarbejdere og er blevet en del af XPartners.  

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Af Torben Elsig-Pedersen, torben@techmedia.dk 

Da Henrik Slott i 2016 trådte ind i det daværende C:Rådgivning (i dag Cx & tekniq), var rammerne beskedne. Fire mand delte et lille rundt bord i en lejet garage i Greve. Måleudstyret stod på hylderne, og en blæser i loftet sørgede for varmen. Det gjorde ikke så meget. Arbejdet foregik alligevel først og fremmest ude hos kunderne.
– Vi tænkte ikke så meget over kontoret. Vi skulle jo være ude i marken, på byggepladserne og ved anlæggene for at måle, teste og finde ud af, om tingene rent faktisk virkede, fortæller Henrik Slott, der i dag er administrerende direktør.
Ti år senere er der 16 fagspecialister i Cx & tekniq (CxT), virksomheden har fået en jysk afdeling, og hovedkontoret er rykket til større lokaler i Vallensbæk. Henrik Slott er CEO, og siden 2025 har CxT været en del af den internationale tekniske rådgivergruppe XPartners.
Men selve grundideen er stort set den samme som ved det lille bord i garagen: De tekniske installationer skal ikke bare se rigtige ud på en tegning. De skal fungere i virkeligheden. 

Byggeriet fik brug for dokumentation
Et af de projekter, der for alvor gav virksomheden mod på at vokse, var commissioning på det første tårn i Carlsberg Byen.
– Timingen viste sig samtidig at være god. Kravene til bygningers tekniske installationer og dokumentationen af deres funktion blev skærpet og tydeliggjort. Det skabte et voksende marked for specialister, der kunne stå mellem projektering, udførelse og den færdige bygning, fortæller Henrik Slott.
Han peger på, at ingeniørerne er dygtige til at projektere, og entreprenørerne er dygtige til at bygge.
– Men nogen skal også dokumentere, at det færdige anlæg faktisk yder det, bygherren har bestilt. Og nogen skal sørge for at teknikken spiller sammen med bygningens udformning. Det er det felt, vi er gået ind i, siger Henrik Slott. Og han lader forstå, at det faktisk er en ret stor opgave, som nogle gange bliver overset i byggeriets første faser.
Men når det går godt, er commissioning, funktionsafprøvning og indregulering rykket længere frem i byggeprocessen. Og ifølge Henrik Slott med god grund. 
– Branchen har gennem årene set store byggerier, hvor energiforbruget efter indflytning blev højere end forventet, eller hvor tekniske installationer ganske enkelt ikke fungerede sammen.
For moderne bygninger bliver stadig mere komplekse. Ventilation, varme, køling, automatik, facade, vinduer, solafskærmning og belysning påvirker hinanden.
– Det enkelte anlæg kan godt fungere efter hensigten, og alligevel kan bygningen samlet set fungere dårligt. Det er dér, det tværfaglige blik, som vi står for, bliver vigtigt, siger Henrik Slott.
Et kontor kan eksempelvis være projekteret med ambitioner om lavt energiforbrug, men samtidig ende med store temperaturudsving. Et mødelokale kan være dimensioneret til seks personer, mens der i praksis bliver sat ti stole ind.
– Så siger brugerne, at ventilationen ikke virker. Men anlægget leverer måske præcis det, det er projekteret til. Problemet er, at forudsætningerne har ændret sig. Der kan være stor afstand mellem det, bygningen er designet til, og den måde, den bliver brugt på. 

Fejlene bliver dyre bagefter
Henrik Slott har gennem hele sit arbejdsliv befundet sig tæt på driften af bygninger. Før Cx & tekniq har han blandt andet arbejdet som facility manager, maskinmester og teknisk specialist.
Det praktiske blik præger stadig hans tilgang til commissioning.
For fejl, der virker små på tegnebordet, kan være dyre at rette, når bygningen står færdig.
På et projekt blev et varmetæppe ved et indgangsparti eksempelvis sparet væk. Samtidig blev indgangspartiet gjort smallere af arkitektoniske hensyn. Resultatet blev problemer med kulde og træk. Den løsning, der var sparet cirka 250.000 kroner på under byggeriet, blev ifølge Henrik Slott mere end fire gange så dyr at etablere efterfølgende.
– Kan vi komme ind tidligt, kan vi stille de irriterende spørgsmål, mens det stadig er billigt at ændre noget. Hvad betyder den her løsning for indeklimaet? Kan anlægget vedligeholdes? Og kan bygningen faktisk levere det, bygherren forventer?
Det gælder også de helt små komponenter. Tekniske installationer bliver i stigende grad bygget ind og skjult, men komponenterne skal stadig kunne serviceres om fem, ti eller 20 år.
– Vores tilgang er at bygningen ikke kun virker på afleveringsdagen, men en bygning, som også kan driftes og vedligeholdes bagefter, lyder en af Henrik Slotts pointer. 

Stort potentiale i eksisterende bygninger
Hvor commissioning især har fået en stærkere rolle i nybyggeriet, ser Henrik Slott mindst lige så store muligheder i den eksisterende bygningsmasse. Efter omkring 30 år med teknisk bygningsdrift undrer det ham stadig, hvor mange ventilations- og varmeanlæg, der får lov at køre år efter år uden egentlig optimering.
– Vi har talt om energibesparelser i årtier, og alligevel åbner vi stadig døren til teknikrum, hvor anlæg bare står og kører, som de altid har gjort. Der ligger et enormt potentiale. Og man behøver langt fra altid at udskifte hele anlægget.
CxT møder blandt andet varme-, køle- og ventilationsanlæg, der ikke er korrekt indreguleret. Ifølge Henrik Slott kan det i nogle tilfælde give et merforbrug på 30-40 procent. År efter år indtil det bliver indreguleret rigtigt.
Andre gange kan relativt enkle indgreb give hurtige resultater. Han har oplevet udskiftning eller optimering af ventilatorer med tilbagebetalingstider på omkring ni måneder til et år. I et andet projekt med flere hundrede mindre ventilationsanlæg kunne standardiserede forbedringer gennemføres hurtigt, fordi teknikerne på forhånd vidste, hvilke komponenter der skulle med ud. Her lå tilbagebetalingstiden omkring to et halvt år.
– Det er det, der gør området så interessant. Vi taler ikke nødvendigvis om store forkromede renoveringer. Nogle gange ligger gevinsten i at få det eksisterende anlæg til at gøre det, det burde have gjort hele tiden, siger Henrik Slott. 
Men der er et problem. For bygningsejeren har ikke altid samme interesse som lejeren. Og i det offentlige sættes ikke penge af til anlæg, men ofte kun til drift. 

Teknikrummet taber til malerpenslen
En del af udfordringen er efter Henrik Slotts vurdering, at de tekniske installationer sjældent er særligt synlige.
– En væg med afskallet maling bliver bemærket. Et ventilationsanlæg med dårligt regulerede ventilatorer kan derimod stå gemt i et teknikrum i årevis. Væggene bliver malet, og lofterne bliver vedligeholdt, fordi man kan se dem. Men åbner man døren til nogle teknikrum, hænger tingene nærmest i laser. Teknikken har et vedligeholdelsesefterslæb, fordi den er ude af syne, siger han.
Det kan samtidig være svært at få selv rentable projekter gennemført. Især i offentlige bygninger kan investeringer støde mod anlægsbudgetter, selv om de efterfølgende giver en besparelse på driften.
Og i udlejningsejendomme findes et andet velkendt paradoks: Ejeren skal betale investeringen, mens lejeren høster gevinsten på energiregningen.
– Det er nogle af de helt store barrierer. Vi har teknologien, og vi kan i mange tilfælde dokumentere økonomien. Men hvis den, der skal investere, ikke er den samme som den, der får besparelsen, så mangler incitamentet. 

Data skal føre til handling
Kravene til energiovervågning, dokumentation og energimærkning bevæger sig samtidig i retning af stadig større opmærksomhed på bygningernes faktiske performance.
Det åbner efter Henrik Slotts vurdering et stort arbejdsområde for hele installationsbranchen.
For data i sig selv reducerer ikke energiforbruget.
– Vi bliver bedre og bedre til at måle. Men næste spørgsmål er: Hvad gør vi så ved de data? Hvorfor bruger bygningen den energi, den gør, og hvordan ændrer vi driften på en teknisk og økonomisk fornuftig måde, spørger Henrik Slott.
Han forventer, at kompetencer inden for overvågning, analyse, indregulering og løbende optimering vil få større betydning. Men regulering alene løser ikke nødvendigvis problemet.
– Man kan godt stille flere krav, men hvis ingen følger op, sker der ikke nødvendigvis noget ude i bygningerne. Det interessante bliver, om energiforbruget og energimærket for alvor begynder at påvirke bygningernes værdi og mulighederne for at leje dem ud. Så kommer der et økonomisk incitament. Men det tror jeg også, der er behov for, hvis der for alvor skal ske noget. 

Sagde først nej til salg
Også Cx & tekniq selv er blevet en del af en større bevægelse i rådgiverbranchen, hvor specialiserede virksomheder bliver samlet i større grupper. I 2020 overtog Henrik Slott ledelsesansvaret, og i 2024 købte han den sidste medejer ud. Planen var egentlig at drive virksomheden videre selv.
Da XPartners henvendte sig, var svaret derfor i første omgang nej.
– Jeg havde forberedt mig på at sætte mit eget præg på virksomheden og tænkte, at der skulle gå nogle år, før et salg blev relevant. Men jeg kunne også se konsolideringen i branchen. Hvis vi sagde nej, kunne muligheden være væk, og de kunne gå videre til nogle af vores konkurrenter, fortæller Henrik Slott om sin beslutning.
I 2025 blev CxT derfor en del af XPartners. Virksomheden fortsætter under eget navn, men kan nu trække på en større organisation.
For Henrik Slott er en af de væsentligste forskelle adgangen til større projekter og udbud.
– Som en virksomhed med 16 specialister skal man tænke sig om, før man bruger store ressourcer på at blive prækvalificeret til et offentligt udbud. Nu har vi nogle flere muskler omkring os, og det kan bringe vores specialviden ind i projekter, vi tidligere ikke ville have haft adgang til, siger Henrik Slott. 

Fremtidens bygninger kræver mere faglighed
Efter ti år i CxT ser Henrik Slott derfor ikke en branche, hvor teknologien overtager behovet for tekniske specialister.
Tværtimod.
– Jo mere avancerede bygningerne bliver, jo vigtigere bliver det at forstå sammenhængen mellem de enkelte systemer. Og mellem beregningerne og den virkelighed, mennesker skal opholde sig i. Vi kan beregne utrolig meget i dag. Men vi skal være bedre til at spørge, hvad konsekvensen af beregningen bliver i praksis. Kan bygningen bruges sådan, som mennesker rent faktisk bruger den? Kan den vedligeholdes? Og virker installationerne sammen?
Det er også derfor, Henrik Slott fortsat lægger vægt på praktisk erfaring hos commissioning-specialisterne.
– Den bedste commissioning-leder har efter min mening forståelse for bygningsdrift. Du skal ikke kun vide, hvordan anlægget skal fungere på afleveringsdagen. Du skal kunne se fem eller ti år frem og forstå, hvad der skal til for at holde det kørende. 

Lærte meget i fængslet
Alt det lærte Henrik Slott meget om, da han var i fængsel i syv år. Ganske vist med nøgle og ret til at køre hjem om eftermiddagen. For han var ansat som maskinmester i Statsfængslet i Vridsløselille.
– I et fængsel er nærmest alle tekniske installationer, du kan komme i tanke om. Og det skal spille sammen, så mennesker kan bo der døgnet rundt. Det var nogle gode læreår for mig, siger Henrik Slott og peger på hvor fremtiden ligger for CxT:
– Ambitionen er ikke blot at teste flere færdige bygninger. Vi vil som virksomhed tidligere ind i projekterne og være med til at kvalificere de valg, bygherrer, rådgivere og arkitekter træffer.
Det er på sin vis den samme opgave, som Henrik Slott og kollegerne sad med i garagen for ti år siden. Opgaverne bliver bare større og mere komplekse.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Ajour: Historisk energiprojekt ruller videre

Ikke kategoriseret04. 11. 2026

Udviklingen fortsætter for Energiø Bornholm, der bevæger sig mod fuld drift i 2036. Alle trin i det massive projekt rummer læring for andre aktører med lignende drømme.  Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs [...]

Manglende viden om moderne varmegivere udfordrer indregulering og drift

Ikke kategoriseret04. 11. 2026

Moderne varmegivere udfordrer projektering og drift. Lavenergibyggeri skærper kravene til indregulering.   Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her) Af Kristian Kærsgaard Hansen, [...]

Københavnermessen 2026 var en stor succes

Artikler fra HVAC Magasinet04. 11. 2026

Københavnermessen i Brøndby Hallen kan se tilbage på en fin og produktiv dag med mange besøgende.  Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her) Tekst: Jesper Holm, Københavns Blikkenslager- [...]

Ti år med fingrene i teknikken

Artikler fra HVAC Magasinet04. 11. 2026

Da Henrik Slott kom til Cx & tekniq i 2016, var de fire medarbejdere omkring et lille bord i en garage. I dag tæller specialistvirksomheden 16 medarbejdere og er blevet en del af XPartners.   Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer [...]

Strid om nye millioner til fjernvarmen

Artikler fra HVAC Magasinet04. 11. 2026

Regeringen vil tilføre yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027 for at sætte mere fart på udfasningen af gasfyr. Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 11, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)  Af Torben [...]

Fremtidens fjernvarme skal flytte forbruget, når energien er billig

Varme & køling04. 11. 2026

Med realtidsdata, digitale tvillinger og kunstig intelligens skal det nye innovationsprojekt RACE 2.0 optimere fjernvarmesystemet. Med realtidsdata, digitale tvillinger og kunstig intelligens skal det nye innovationsprojekt RACE 2.0 optimere fjernvarmesystemet fra produktion og ledningsnet og [...]

Rekordmange unge går den faglærte vej

AktueltBrancheNyt04. 11. 2026

Stadig flere unge er nu i gang med en teknisk uddannelse, og det er godt nyt, for der er brug for dygtige faglærte til at fremtidssikre Danmark. Aldrig før har så mange unge været i gang med en uddannelse til elektriker, smed, vvs’er eller andre tekniske fag. Nye tal fra Børne- og [...]

Varmepumpesalget stiger, men mørke skyer truer

EnergiVarme & køling03. 11. 2026

Salget af luft-vand- og jordvarmepumper er steget med 34 procent i tredje kvartal, men fremgangen risikerer at blive bremset. Salget af vandbårne varmepumper er på vej op igen. I tredje kvartal i år blev der solgt 5.745 enheder mod 4.276 i samme kvartal sidste år. Det svarer til en stigning på [...]

Farligt byggestøv kan koste liv – 3F kræver skrappere grænseværdier

AktueltBrancheNyt02. 11. 2026

Selv når grænseværdierne overholdes, kan støv på byggepladser udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ligger den helbredsbaserede grænseværdi for visse farlige støvpartikler mindst 25 gange under den gældende grænseværdi. Nu kræver 3F [...]

Brødrene Dahl får ny ejer i milliardhandel

BrancheNyt02. 11. 2026

Den finske koncern Kesko har gennemført købet af Brødrene Dahl i Danmark og Norge samt Dahl i Sverige. Handlen har en værdi på omkring 9 mia. kroner. Pernille Hyldgaard, adm. direktør i Brødrene Dahl Brødrene Dahl har fået ny ejer. Den finske handelskoncern Kesko har den 2. november [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Ajour: Historisk energiprojekt ruller videre

    04.11.2026

  • Manglende viden om moderne varmegivere udfordrer indregulering og drift

    04.11.2026

  • Københavnermessen 2026 var en stor succes

    04.11.2026

  • Ti år med fingrene i teknikken

    04.11.2026

  • Strid om nye millioner til fjernvarmen

    04.11.2026

  • Fremtidens fjernvarme skal flytte forbruget, når energien er billig

    04.11.2026

  • Rekordmange unge går den faglærte vej

    04.11.2026

  • Varmepumpesalget stiger, men mørke skyer truer

    03.11.2026

  • Farligt byggestøv kan koste liv – 3F kræver skrappere grænseværdier

    02.11.2026

  • Brødrene Dahl får ny ejer i milliardhandel

    02.11.2026

  • Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme

    02.11.2026

  • Geotermi i stor skala er blevet virkelighed i Aarhus

    02.11.2026

  • Nilan øger indtjeningen og investerer i fremtidens danske produktion

    01.11.2026

  • Byggebranchen rykker sammen i en usikker tid

    30.10.2026

  • Flere kvinder skal opdage mulighederne i HVAC-branchen

    29.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Intelligent vandbehandling.
  • Coatede dampsprednings produkter- energi effektiv og besparende
  • BluDrive aktuatorer til HVAC installationer
  • Pettinaroli produktkatalog 2026
  • EvoMAGic – snavssamler med filter og magnet
  • TBV ventiler til varmt brugsvandscirkulation
  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionelle cookies Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}