Nye tal fra Prognosecenteret viser positive tegn for de danske industrivirksomheder. Efter nogle år med stor usikkerhed, voldsomt svingende priser og en række konkurser, bl.a. i byggeriet, ser det ny bedre ud.
Der er kommet styr på priserne, forsyningskæderne har man også fået rettet op på, så generelt står virksomhederne lige så solidt plantet, som før pandemien.
– Den super gode nyhed er, at usikkerheden omkring priser og omkostninger er faldet siden andet halvår 2022, og nu er vi tilbage på det lave niveau fra før Covid19, energikrise og forsyningsproblemerne ramte de danske virksomheder, siger Cheføkonom i Prognosecenteret, Martin Kyed.
De seneste år er udfordringerne med inflation og stigende priser for forbrugerne blevet dækket grundigt af medierne i Danmark. Det er også meget relevant, fordi det påvirker husholdningernes købekraft, reallønnen for de beskæftigede og renterne.
Samme fokus har der ikke været på de udfordringer, der opstår, når priserne bliver så volatile, at virksomhederne ikke kan bruge observerede ændringer som retningsangivende prissignaler.
For virksomhederne er udfordringen nemlig mest usikkerheden om niveauet. I virkeligheden kan virksomheder være ligeglade med, om inflationen er 1 procent, 2 procent eller 5 procent, hvis bare prisstigningerne er stabile. Markedsøkonomien vil skabe en situation, hvor priserne generelt afspejler ressourceforbruget og virksomhedernes afkast afspejler hvor dygtige de er til at levere noget værdifuldt til deres kunder.
Når priserne pludselig stikker af, så opstår der imidlertid mulighed for store tab, der kan føre til konkurser. Eksemplerne fra virkeligheden står ifølge cheføkonomen i kø:
– I byggeriet har vi set mange tvister og konkurser, der i sidste ende er et resultat af de tab, som stigende omkostninger gav anledning til. Vi så til gengæld også, at nogle virksomheder med speciale i energimarkedet fik enorme gevinster, da energipriserne eksploderede. Det var bestemt ikke kun et udtryk for, at de var dygtige.
Siden da har virksomheder gjort meget for at reducere usikkerheden. Forsyningskæderne er blevet udbygget, så de er mere robuste i forhold til forsyning. Virksomhederne importerer generelt fra flere lande end tidligere.
Der er også opbygget langt større lagerkapacitet, så man i højere grad kan købe mængder, når priserne er fornuftige. Markedsøkonomien har dermed givet incitament til en transition mod stabilitet.
– Der er helt sikkert choks – fx pga. fejlslagen høst af appelsiner, kakao, kaffe eller andre ting. Og vi har også set meget høje fragtpriser i kølvandet på Houthi-angreb i Det Røde Hav. Men vi ser simpelthen ikke, at det påvirker virksomhedernes indkøbspriser på samme måde mere. Det viser prisstatistikken klart og utvetydigt, lyder det fra Martin Kyed.
Virksomhederne oplever i 2024 en prisstabilitet på både deres materialer og deres samlede varekurv, som svarer til situationen i 2019. På den baggrund er det også naturligt at forvente et mere efficient marked, færre tab og – med tiden – færre konkurser.
Kilde: Prognosecenteret
