Optimering af bygningsdrift rummer et stort miljø- og klimapotentiale, der endnu ikke er udnyttet. Det håber Miljømærkning Danmark bliver bedre, efter de har givet mulighed for at netop bygningsdrift kan få det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Dermed får bygningsejere, ejendomsinvestorer og facility management-virksomheder et nyt stærkt værktøj til at sikre effektiv bygningsdrift og reducere miljø- og klimaaftrykket fra eksisterende bygninger i Norden.
– Alle bygninger påvirker naturen, miljøet og klimaet, både under byggeri og i drift. Derfor indfører Svanemærket nu krav til bygningsdrift, der både skal være med til at fremme ressourceeffektiviteten, reducere klimapåvirkningen, sikre et bedre indeklima og forlænge bygningens levetid. Når man certificerer sin bygningsdrift med Svanemærket, træffer man altså både et bedre valg for miljø, klima og beboere”, siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
De nye krav har to hovedformål: Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.
Sammen med de eksisterende kriterier for nybyggeri og renovering bliver Svanemærket med de nye kriterier for bygningsdrift desuden et praktisk værktøj til at sikre miljømæssigt fokus lige fra opførelse og renovering til drift.
– Svanemærket har mange års erfaring med nybyggeri og bygningsrenovering, og ejendomsdrift er et naturligt næste skridt. Det er i høj grad blevet understreget af den efterspørgsel og interesse, som vi har oplevet fra markedet. Især fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri, og som godt ved, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare de nyopførte bygningers værdi, siger Heidi Bugge.
Svanemærket bygningsdrift kan anvendes af investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme.
Kravene betyder, at potentielle risici skal identificeres og analyseres – og at der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringer og afbøde dem. Dermed er Svanemærkets krav også et godt redskab i forhold til EU-taksonomien.
I udviklingen af de nye kriterier har der været fokus på at skabe få, men effektive obligatoriske krav inden for områder med høj miljørelevans for bygningens brugsfase. Resultatet er 38 obligatoriske krav inden for ni forskellige hovedområder. Der er blandt andet krav til energi, vand, affald, udemiljø, kemikalier og byggevarer. Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger.
Det er både muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som fx skoler og daginstitutioner. Hertil kommer bl.a. også plejeboliger og plejehjem, sundhedscentre, lægehuse og klinikker.
Bliv klogere på Svanemærket af bygningsdrift på et webinar den 5. november
Kilde: Miljømærkning Danmark
