Energinet har udsendt årlig redegørelse
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 12, 2024 og kan læses uden illustrationer
(læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
Med reference til elforsyningssikkerheden har det statslige selskab Energinet udsendt den årlige redegørelse i høring.
Redegørelsen ser 10 år ud i fremtiden og omfatter blandt andet elnettets robusthed.
Den igangværende omfattende elektrificering af samfundet stiller som bekendt helt klart nye krav til netop elnettets robusthed og udfordrer dermed stabiliteten i elforsyningen, dvs. hele elforsyningssikkerheden.
Elektrificeringen kræver samtidig nye sikre investeringer. Men det er oplagt, at den grønne omstilling og de elproduktionsmæssigt fluktuerende vedvarende energikilder sol og vind udfordrer netop elnettets robusthed, som er evnen til at modstå fejl og systemkollaps.
Stabil elforsyning
Stine Grenaa Jensen, der er direktør og leder af systemudvikling i Energinet, siger om udfordringerne:
– Kraftværkerne i det nuværende energisystem har hidtil været med til at sikre det stabile elsystem. Men de egenskaber, som kraftværkerne med deres roterende masser yder til stabiliteten i elforsyningen, eksisterer jo ikke i et elsystem baseret på solceller og vindmøller. Stabiliteten skal derfor sikres på anden måde i fremtidens elsystem.
Ifølge Stine Grenaa Jensen kræver det således nye og større investeringer i elsystemet, hvis den høje danske elforsyningssikkerhed skal fastholdes i fremtiden:
– Alene de mange særdeles spredte elproduktionssteder fra henholdsvis vindmøller og solceller – sammenlignet med de relativt få store centrale danske kraftværker, foto 1 – kræver en helt anden udbygning af et vidt forgrenet og kraftigt forstærket eltransporterende elnet.
• Det konstateres yderligere, at de tætte og betydningsfulde elforbindelser til vore nabolande, der i fremtiden sikrer en stor elforsyningssikkerhed i Danmark, bliver helt afgørende for netop den stabile danske elforsyning, der i fremtiden i overvejende grad netop vil være baseret på den varierende danske elproduktion fra solceller og vindmøller.
• I situationer med begrænset elproduktion fra sol og vind vil Danmark være helt afhængig af elimport fra vore nabolande, foto 2.
• Hvad angår it-sikkerhed investerer Energinet væsentlige ressourcer i løbende opdatering af it-sikkerheden på den kritiske infrastruktur.
– Vi er i konstant udvikling for at sikre, at Energinet har et opdateret digitalt fundament med de nødvendige sikkerhedsstandarter for driften af de forsyningskritiske systemer for at imødegå de aktuelle trusler, siger Stine Grenaa Jensen.
Stigende tariffer
Den massive grønne omstilling og dermed øgede investering i renovering og udbygning af eltransmissionsnettet betyder, at Energinets eltariffer for både elforbrugere og elproducenter stiger i 2025.
Samtidig betyder voldsomme prisstigninger på kabler, transformere og andet teknisk udstyr, at det tilslutningsbidrag og dermed den engangsbetaling, som nye elproducenter skal betale for at komme på elnettet, stiger.
Energinet har fastsat elforbrugernes tariffer for 2025 til 13,5 øre/kWh. Det er en stigning på 1 øre/kWh i forhold til 2024, det svarer i runde tal til en stigning på 40 kroner om året for en almindelig husstand.
Systemabonnement
Udover at betale faste tariffer per brugt kWh, som basis for at Energinet kan drive det overordnede elsystem og vedligeholde og udbygge eltransmissionsnettet, skal elforbrugerne også betale det årlige systemabonnement, som i 2025 bliver pristalsreguleret til 182 kroner per forbrugsmålepunkt.
Elproducenter
Elproducenter vil også opleve ændrede tariffer i 2025.
Indfødningstariffen, som elproducenter betaler for at sende el ud på nettet, bliver i 2025 ens for alle producenter og bliver sat til 0,5 øre/kWh. Tariffen ensartes, fordi den geografiske differentiering forventes ophævet fra næste år.
Desuden hæver Energinet elproducenternes balancetarif fra 0,24 øre/kWh til 0,65 øre/kWh, så elproducenterne dermed samlet set vil blive opkrævet 1,15 øre/kWh i 2025.
Den grønne omstilling
– Overalt i verden er der sat fart i den grønne omstilling. Mange steder skal der ske markante udbygninger af elnettet samt store forandringer i den måde, som vi sikrer forsyningen og balancerer elproduktion og elforbrug. Det betyder, at også Energinets udgifter til at udbygge danskernes elnet og sikre forbrugerne el i stikkontakterne stiger. Jeg er fuldt ud klar over, at tarifstigningerne har negative konsekvenser mange steder, men det er nødvendigt at udbygge elsystemet, der er hele fundamentet i den grønne omstilling, ellers kommer vi ikke i mål, siger Marie Budtz Pedersen, områdeleder i Energinet.
Elproducenternes andel af de tarifopkrævninger, som Energinet opkræver i 2025, vil stige med 3 procent fra cirka 4 procent til 7 procent. De resterende 93 procent bliver fortsat betalt af elforbrugerne.
Producentbetalingen blev indført i 2023, efter at Folketinget besluttede, at elproducenter skal betale en større del af de samlede omkostninger til blandt andet udbygning og vedligehold af elnettet.
– I 2025 vil også det tilslutningsbidrag, som nye elproducenter – for eksempel solcelleparker og vindmøller – skal betale for at blive koblet på eltransmissionsnettet, stige.
– Den voldsomme acceleration af den grønne omstilling presser priserne på for eksempel kabler, ledninger, transformere og andet teknisk udstyr i blandt andet transformerstationer, som vi skal bruge for at udbygge elnettet.
– Vi oplever markante prisstigninger, og det har den konsekvens, at det tilslutningsbidrag og dermed den engangsbetaling, som nye solcelleparker og vindmøller skal betale som bidrag til, at elnettet bliver udbygget, stiger med 40-70 procent i 2025.
– Solceller producerer til elnettet cirka 1/5 af døgnet og vindmøller i gennemsnit cirka 1/3 af døgnet. Derfor er det også relativt dyrere at tilslutte solceller end vindmøller til elnettet.
– Det er Energinets opgave at udbygge elnettet så klogt og omkostningseffektivt som muligt, og vi søger hele tiden efter måder at gøre det smartere.
– En af måderne er, at forskellige typer elproduktion – for eksempel sol og vind – indgår i samplacering, foto 3, og deles om tilslutningsbidraget. På den måde kan vi i Energinet udnytte elnettet optimalt i flere af døgnets timer og slippe for dyre udbygninger eller alt for mange timer, hvor elnettet ikke benyttes fuldt ud, siger Marie Budtz Pedersen.
– Det er store stigninger, som desværre kan have mange negative konsekvenser for opstilling af solcelleparker og vindmøller, betoner Marie Budtz Pedersen, der som anført er områdeleder i Energinet.
