
Nu kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler forbedre driften markant ved at forny deres ledningsnet med de nye præisolerede Ecoflex VIP-rør fra Uponor VVS.
Designet er innovativt og bæredygtigt med markedets laveste Lambda-værdi på kun 0,004 W/mK, og det kompakte isoleringsmateriale gør rørene ekstra fleksible og installationsvenlige. Med den højeste isoleringsevne, der til dato er set for denne rørtype, tager vi et vigtigt skridt videre mod den CO2-neutrale fremtid, som er det store mål for Danmark og det øvrige EU, fortæller produktchef Anders Møller fra Uponor.
Det er den unikke hybridkonstruktion med bl.a. det innovative vakuum-isoleringspanel (VIP), der giver de præisolerede Ecoflex VIP-rør markante fordele.
Først og fremmest et ekstremt lavt varmetab, som er op til 34 procent bedre end rør med PUR-isolering og op til 48 procent bedre end andre rør isoleret med blødt skum, forklarer Anders Møller.
Dertil kommer en ekstraordinært høj fleksibilitet med op til 60 procent mindre bukkeradius, plus en reduceret ydre diameter, hvor kappen er op til 30 procent mindre end på konkurrerende produkter.
På grund af en meget lille bukkeradius er rørene lette og hurtige at arbejde med. Det giver en kortere installationstid, der kan skære op til 50 procent af tiden sammenlignet med stålrør.
EU forventes at vedtage et mål om at være CO2-neutral inden 2050, og her spiller fjernvarme en vigtig rolle.
Med teknologisk nytænkende produkter som Ecoflex-VIP kan fjernvarmeforsyninger og lokale varmecentraler i boligkomplekser bidrage aktivt til at nå dette klimamål. Og samtidig sikre, at varmetabet i ledningerne, driftsomkostningerne og vedligeholdelsen minimeres fra dag 1, understreger Anders Møller.
Ecoflex Thermo VIP-rør til varmeforsyning lanceres nu i 13 varianter samtidig med Ecoflex Aqua VIP-røret til brugsvand. Ecoflex Aqua VIP-røret er ligeledes en nyhed med de samme fordele, når det gælder isolering og fleksibilitet. Røret fås i 11 varianter spændende fra 25 til 110 mm.