I lørdags den 31. august var den første deadline for det kommende producentansvar for emballage, men med kun 4.000 registreringer er det langt under det forventede. En af de centrale aktører til at håndtere emballagen, Emballageretur, slår nu til lyd for, at hele ordningen bliver skubbet frem til januar 2026.
– Hvorfor der på nuværende tidspunkt er så lav tilslutning, kan der være mange gode bud på, men der har hersket og hersker fortsat en del usikkerhed omkring såvel lovgrundlag som selve økonomien og implementeringen. Deadlines i producentansvaret er tidligere også blevet udskudt flere gange og det har formentlig fået en række virksomheder til at se tiden an, siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Emballageretur.
Hvis man holder fast i den nu nuværende deadline, ligger der mange grimme oplevelser fremover.
For det første er producentansvaret lovpligtigt, og Miljøstyrelsen har varslet både politianmeldelse og bødestraf, hvis ikke virksomhederne lader sig registrere og indberette.
Men det er ikke bare de ikke-indberettede virksomheder, der kan se frem til en økonomisk hovedpine. For dem som har meldt sig, kan det også blive en kattepine. Det vurderes, at der årligt sendes 1,1 mio. tons emballage på markedet, og omkostningen for at håndtere dem ventes at lande på over 2,3 mia. kr.
– Producentansvaret er skruet sådan sammen, at man hæfter kollektivt, og uanset hvad så er der over en million tons affald, der skal håndteres, og en milliardregning, der skal betales. Men hvis man ikke er registreret, kan man jo ikke stilles til ansvar. Det vil sige, at de cirka 4.000 virksomheder, der har registreret sig, nu og her står med hele ansvaret – både det praktiske og det økonomiske. Det er naturligvis ikke holdbart, siger Morten Harboe-Jepsen.
Blandt kritikpunkterne er også, at ordningen vil kaste mere bureaukrati og flere gebyrer af sig. Selve ansvaret er bygget sådan op, at jo nemmere en emballage er at genanvende og jo mindre, der anvendes, desto billigere – og naturligvis omvendt.
Det gør hele øvelsen til en relativ stor udskrivning. Derudover lægges der optil, at hele administrationsapparatet omkring producentansvaret skal øges, bl.a. med tilsyn. Det foreslås at blive betalt gennem mange forskellige og uspecificerede gebyrer. Dertil skal også lægges omkostningerne for kommunernes indsamling.
– Af de samlede årlige omkostninger er kompensationen til kommunerne for deres affaldsindsamling klart den største post. Denne kompensation lyder på 1,5 mia. kroner. Beklageligvis er der i det nuværende lovgrundlag for producentansvaret ikke præciseret, hvordan disse omkostninger skal beregnes, og det er op til kommunerne selv at definere, hvordan det skal foregå. I tidligere lovudkast har der ligeledes været et pålæg til kommunerne om effektivisering af affaldsindsamlingen, men det er blevet fjernet i det nye udkast, ligesom der lægges op til, at vi ikke kan få ordentlig indsigt og klagemuligheder, siger Morten Harboe-Jepsen.
Han frygter, at det overordnede mål med producentansvaret drukner i regler og udgifter.
– Formålet med at indføre producentansvaret for emballage er at reducere mængden af emballage, sikre en effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald samt motivere virksomheder til at udvikle bedre og mere miljøvenlige emballagedesigns. Som lovudkastet er nu, risikerer formålet at gå tabt i øget bureaukrati, besværlige og tunge processer mellem de involverede parter, store omkostninger for erhvervslivet, dyrere emballage og dermed dyrere priser for forbrugerne, påpeger han.
Frem for at insistere på at holde den nuværende tidsplan er Emballagereturs anbefaling, at man udskyder implementeringen af producentansvaret for emballage til januar 2026, og bruger den ekstra tid til at få foretaget de nødvendige justeringer af lovgrundlaget samt sikre den fulde tilslutning blandt de 41.000 berørte virksomheder.
Kilde: Emballageretur
