Dansk Fjernvarme kalder det politiske prisloft en mislykket barriere for et fremtidigt grønnere Danmark
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 13, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
For at imødekomme den forekommende variation i fjernvarmepriser på tværs af landet vedtog Folketinget i 2023 – som omtalt i lederen i HVAC Magasinet nummer 11/2024 – et såkaldt prisloft på fjernvarme.
Energistyrelsen havde allerede den 22. december 2022 bekræftet, at et fremtidigt prisloft for overskudsvarme i 2023 var fastsat til 93 kr./GJ. Prisloftet dækker over de samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, som en varmeforsyningsvirksomhed – et fjernvarmeselskab – må indregne i fjernvarmeprisen.
Energistyrelsen skulle fremtidig hvert år udmelde et prisloft for overskudsvarme, men denne udmelding er senere ændret til, at udmeldingen nu skal ske fra Forsyningstilsynet.
Det omhandlede årlige prisloft fastsættes som et gennemsnit af produktionsomkostningerne for opvarmet vand på en fliskedel og for opvarmet vand produceret på el fra en luft til vand varmepumpe.
Dansk Fjernvarmes reaktion
Reaktionen fra Dansk Fjernvarme var forventelig. Ifølge Dansk Fjernvarme er et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme simpelthen overflødigt. Det vil ifølge Dansk Fjernvarme kun begrænse antallet af danske fjernvarmeprojekter, der udnytter overskudsvarme.
Prisloftet virker ifølge Dansk Fjernvarme stik imod sin hensigt, idet det begrænser fjernvarmeselskabernes udnyttelse af enhver form for ventilationsvarme, der er en særdeles energirig og dermed væsentlig varmeressource, som netop kan udfase de fossile varmekilder kul, olie og naturgas frem for at blive lukket ud til fuglene.
Som fjernvarmeselskab er man underlagt varmeforsyningslovens substitutionsprincip og projektbekendtgørelsen, når fjernvarmeselskabet producerer og fordeler fjernvarme til sine varmeforbrugere. Begge disse regler sikrer, at et fjernvarmeselskab ikke kan udnytte en varmekilde, der er dyrere end andre eksisterende varmekilder.
Det betyder, at man som varmeforbruger altid ved, at det lokale fjernvarmeselskab producerer fjernvarme på basis af den billigst mulige varmekilde.
I takt med den grønne omstilling skal de fossile energikilder som naturgas, kul og olie anvendt ved produktion af fjernvarme erstattes med CO2-fri energikilder som geotermi, overskudsvarme, biomasse samt el fra vind og sol.
Overskudsvarme og prisloft
For netop overskudsvarme, som er en effektiv ressource at udnytte for fjernvarmeselskaber, fordi de dermed aftager et “restprodukt” som blandt andet spildvarme fra industri og erhverv, herunder ikke mindst den stigende mængde overskudsvarme fra stadig flere store datacentre, kan den fremtidige udnyttelse af overskudsvarmeenergien nu være begrænset som følge af det politisk fastsatte prisloft.
Hvad angår udnyttelsen af ventilationsvarme fra datacentre, er den som omtalt i HVAC Magasinet nummer 11/2024 blevet væsentlig forøget med den stærkt stigende introduktion af kunstig intelligens (AI), der er voldsomt elforbrugskrævende og skaber dermed behov for en helt ekstraordinær effektiv ventilation, foto 1, af varmeudviklingen i blandt andet dataanlæggenes utallige elforsynede servere.
Den politiske beslutning om prisloftet på udnyttelse af overskudsvarme kom, fordi der var politisk bekymring vedrørende fjernvarmeselskabers spekulation i overskudsvarmeproduktion og efterfølgende forhøjede forbrugerpriser.
To lovgivninger
Men hvad der ikke blev taget med i relation til de specielle politiske bekymringer var, at ifølge Dansk Fjernvarme er alle de danske fjernvarmeselskaber allerede underlagt ikke én, men to lovgivninger, der sikrer, at fjernvarmeselskaber kun anvender den billigste varmekilde i fjernvarmeproduktionen.
Prisloft som hæmsko
Det politiske prisloft er således – ifølge Dansk Fjernvarme – blevet en direkte hæmsko, der virker stik mod den politiske hensigt, som prisloftet ellers blev sat i verden for at fremme.
Nuværende og kommende overskudsvarmeudnyttelse i fjernvarmesektoren står med det indførte prisloft til i mange tilfælde at gå helt i stå, fordi den politiske definition ved fastlæggelse af prisloftet begrænser mulighederne for fjernvarmeselskabernes udnyttelse af spildvarme.
Det er ifølge Dansk Fjernvarme i direkte strid med målet om at have en CO2-neutral energi- og forsyningssektor, som udnytter energien effektivt og bidrager til den samlede grønne CO2-fri omstilling.
Stoppede overskudsvarmeprojekter
I magasinet Fjernvarmen har der været berettet om flere stoppede overskudsvarmeprojekter, der som følge af det politiske prisloft – på trods af et godt samarbejde mellem fjernvarmeselskab og industrivirksomheder – ikke kunne realiseres, idet det politiske prisloft skal dække alle omkostninger til udnyttelsen af overskudsvarmeprojektet, og det er her projekterne støder mod prisloftet.
Problemet er, at prisloftet er baseret på tidligere priser og ikke nødvendigvis afspejler de reelle omkostninger, og det gør, at flere overskudsvarmeprojekter ikke kan realiseres.
Langt de fleste af fjernvarmeprojekterne er i realiteten driftsmæssigt billigere end selskabernes nuværende varmekilder som for eksempel biomasse eller naturgas, men på grund af prisloftet kan projekterne imidlertid ikke gennemføres.
Overskudsvarme
Det eksisterende potentiale for udnyttelse af overskudsvarme blandt andet til fjernvarme er enormt. En tidligere Rambøll-undersøgelse i 2022 viste, at kun cirka 13 procent af overskudsvarmepotentialet i danske virksomheder og erhverv bliver udnyttet.
Det er både den politiske og fjernvarmebranchens ambition at udnytte mere overskudsvarme i fjernvarmesystemet for at fortrænge de fossile brændsler og samtidig bidrage til en endnu grønnere varmeforsyning i Danmark. Men det spænder det vedtagne prisloft direkte ben for.
Prisloftet
Udover selve købet af overskudsvarmen dækker prisloftet ifølge Dansk Fjernvarme også investeringer, drift og vedligehold samt proportionale omkostninger til transmission, distribution og administration for at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmeproduktionen.
Både varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvarmevirksomhedens samlede omkostninger skal ifølge Dansk Fjernvarme holdes under prisloftet og fra 2024 vil prisloftet også gælde for eksisterende projekter. Dermed er det ikke kun nye overskudsvarmeprojekter, der bliver stoppet.
Prisloftet kan sætte en stopper for de allerede veletablerede og veldrevne overskudsvarmeprojekter, som allerede nu har fortrængt meget CO2, der ellers ville være sendt ud i atmosfæren.
Konklusionen fra Dansk Fjernvarme og fra industrien er, at prisloftet er en mislykket politisk regulering, der ikke er behov for. Prisen for overskudsvarme er ifølge Dansk Fjernvarme allerede underlagt det ovenfor omtalte substitutionsprincip og projektbekendtgørelsen, som begge netop sikrer forbrugerne.
Resultatet er således, at det politiske prisloft nu ender med i stedet at blive en barriere for den grønne omstilling frem for at beskytte varmekunderne og netop sikre en grøn varmeforsyning.
Men det politiske prisloft bremser ikke alene kommende CO2-neutrale fjernvarmeprojekter, det sender også eksisterende og særdeles veletablerede fjernvarmeanlæg ud i en helt uvis fremtid.
Eksisterende fjernvarme
I eksempelvis Høje Taastrup Fjernvarme, der har investeret cirka 40 millioner kroner i anlægsprojekter til udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder – henholdsvis Nordea og Global Connect – på basis af aftaler indgået før 1. januar 2022, vil det nu årligt fastsatte politiske prisloft på udnyttelse af overskudsvarme fra 1. januar 2024 også gælde disse tidligere idriftsatte projekter.
I Høje Taastrup Fjernvarme skaber den nye bestemmelse vedrørende tidligere idriftsatte projekter en usikkerhed om den fremtidige drift af begge de to projekters store varmepumpeanlæg, foto 2, der netop udnytter overskudsvarmen fra henholdsvis Nordea og fra Global Connect, der med store varmepumper hæves til fjernvarmetemperatur.
Med den usikkerhed, som et årligt skiftende prisloft nu giver, risikerer Høje Taastrup Fjernvarme, at de tidligere besluttede og driftsmæssigt velkørende overskudsvarmeløsninger går i stå eller bliver meget mindre end planlagt. Det vil være stik imod intentionerne for den bæredygtige omstilling, som fjernvarmebranchen ellers er i fuld gang med.
I 2020 indgik Nordea et samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme omfattende installation af en stor varmepumpe i Nordea-hovedkontorets kælder. Via varmepumpen hæves temperaturen, der genereres i de mange servere i dataanlægget, op til cirka 75 grader varmt vand, der så sendes ud i Høje Taastrups fjernvarmesystem.
Det beskrevne anlæg er et skoleeksempel på udnyttelse af overskuds-spildvarme af lavere temperatur, der effektivt og økonomisk rentabelt i store varmepumper, foto 2, omsættes til fjernvarmesystemers fremløbstemperatur (60-80 grader) og dermed bliver en vigtig del af den grønne omstilling på opvarmningsområdet på vejen mod et fossilfrit samfund.
Fra naturgas til fjernvarme
Sidste år kunne Dansk Fjernvarme for de tre første kvartaler melde om mere end 45.000 konverteringer fra naturgas til fjernvarme, foto 3.
Men i takt med faldende priser på naturgassen har regeringen ifølge fjernvarmedirektør Kim Mortensen tilsyneladende ikke samme ambitionsniveau til at fortsætte tempoet med udfasningen af naturgas på landsplan. Den politiske argumentation heroverfor er dels, at prisen på naturgas er faldet betydeligt, og dels at naturgas i Danmark forventeligt i 2030’erne vil være erstattet af biogas, der er en grøn energikilde. I 2023 var andelen af biogas i det danske gassystem 35-40 procent og forventes på den anden side af 2030 at erstatte det danske naturgasforbrug.
