Mange af verdens byer er presset af vand i form af kraftigere nedbør i øget mængde, stigende havvand og et højere grundvandsspejl. Det gælder også her i landet, og det gør, at vi nu står med en udfordring, som Bloxhub, i samarbejde med Schønherr og Concito, sætter på dagsordenen ved tre workshopdage i efteråret. Spørgsmålene – og ikke mindst nogle af svarene – kan blive meget spændende. Måske endda udfordrende. Bare fordi vi kan håndtere vandet, betyder det så, at vi altid skal gøre det? Eller vil der være byområder, som vi af økonomiske hensyn vælger ikke at klimasikre, og som derfor kan blive ubeboelige i fremtiden?
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 12, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Tekst: Allan Malmberg
Fotos: Michael Barrett Boesen
Danske byer har vokset sig større og større. Mange har ønsket at flytte til byen, og det har betydet, at byerne ikke bare er vokset i størrelse. De er også blevet bygget tættere, og tillige er der bygget på områder, som topografisk set nu giver problemer. Det er typisk lavtliggende områder, og derfor står samfundet overfor et meget håndgribeligt problem. Disse områder kan blive oversvømmet som følge af klimaforandringerne.
– I vores workshopserie tager vi hul på debatten: Hvordan skal vi håndtere de stigende vandmængder? Hvilke løsninger er bedst, afhængigt af de lokale forhold, ressourcer og tidsperspektiv for klimaudfordringerne? siger Lotte Christina Breengaard, programdirektør for det filantropiske Urban Partnerships-program hos Bloxhub.
Lotte fremhæver, at Bloxhub er skabt for at hjælpe byer verden over med at finde nye løsninger, der kan fremme en bæredygtig og regenerativ byudvikling. Som programdirektør er det hendes opgave at designe casebaserede workshopformater. Her inviteres en bred vifte af særligt udvalgte og relevante offentlige og private aktører som for eksempel forskningsinstitutioner, nonprofitorganisationer og virksomheder ind til workshops. Baggrunden er en tro på, at problemer, i dette tilfælde den stigende vandmængde, ikke kan løses af én faggruppe alene, men kræver et nuanceret og tværfagligt blik fra mange aktører for at kunne løses godt.
Trygt rum at udvikle i
En workshop varer typisk én dag, men kan også opbygges som en serie. I tilfældet med vandet er der tre workshopdage – den første fandt sted den 23. oktober, de to næste finder sted den 22. november og 10. december.
– Overordnet set er forventningen, at deltagerne i løbet af workshopdiskussionerne får nogle ahaoplevelser, hvor flere af deltagerne kan se en mulig løsning eller forretningsmulighed, hvis de gik sammen i et partnerskab. En løsning, som ingen af dem havde identificeret eller udviklet alene. Men fordi de bliver både udfordret og inspireret af aktører fra en anden branche, finder de en mere helstøbt løsning, fortæller hun.
På workshopserien om vand er ambitionen at udarbejde anbefalinger, som kan bruges både af landets kommuner samt i Klimaplanen 2.0.
Deltagelse sker kun via invitation. Deltagerne findes både blandt Bloxhubs medlemmer og ikke-medlemmer. Der er cirka 30 aktører, der alle deltager tre dage. Der er flere grundlæggende forudsætninger, der skal være på plads, hvis en workshop skal være en succes: omdrejningspunktet for debatten skal være problemer, man ikke kender svaret på.
– De skal ikke føle, at det er spild af tid at deltage. Derfor er det vigtigt, at hele problemformuleringen er skarpt tegnet op, og at ingen af deltagerne allerede føler, at de sidder med en endelig løsning. Det skal være udfordringer, som man kun kan løse i fællesskab, understreger hun.
Mindst lige så vigtigt er det, at Bloxhub formår at skabe et trygt rum at diskutere i. Der skal være tillid, så deltagerne undgår at falde tilbage på deres vanemæssige reaktioner, men griber muligheden til at tænke helt nye tanker på tværs af brancher. Vi har altid deltagere med, der anskuer tingene fra flere sider. Det skal ikke være et rum kun med deltagere, der for eksempel hylder vådområder i bymidten.
– Der skal også være plads til dem, som har en meget klar interesse i for eksempel at tjene penge, understreger hun, da vi skal have alle realistiske scenarier med i udformningen.
– Deltagelsen er gratis, men til gengæld modtager de heller ikke noget økonomisk til gengæld. Folk stiller op og holder indlæg og diskuterer en hel dag, hvor de giver deres timer. Kigger man på rådgiver- og byggebranchen, er dækningsgraden lille, så det, at de tager en hel dag ud, hvor man ikke får nogen indtjening, er jo et valg, siger hun og fortsætter:
– På vores workshops er det altid de folk, som har hånden på kogepladen, der er med. Det er mennesker, som har en dyb faglig viden.
Holistisk og fordomsfrit
Vender vi tilbage til de tre workshops om vand, har hver dag en rammesættende deltager. Der er mere uddybende information om de tre dage i faktaboksen.
Generelt handler det om at se holistisk og fordomsfrit på de konkrete problemer. Og det handler som sagt ikke bare om, hvordan vi sikrer byerne, men hvordan vi udvikler byerne bedst muligt.
– Vi kan bygge højere diger til at håndtere havvandstigninger, og der er andre løsninger til at håndtere skybrud. Det har vi kendt til i årevis. Men kan de løsninger bruges, når der kommer endnu mere vand? siger hun. Rundt om i landet er der byer og byområder, der er bygget på topografiske lavtliggende områder, som i dag bliver oversvømmet gang på gang.
– Giver det samfundsøkonomisk mening at have bebyggelse på sådanne områder, eller skal vi i stedet give midler til, at beboerne og virksomhederne kan flytte et andet sted hen? spørger hun.
Erkendelsen af, at klimaforandringerne på sigt kan gøre dele af Danmark, inklusive eksisterende byområder, ubeboelige på sigt, vil være svær.
I dette tilfælde drejer det sig om byer, hvor vand ofte kommer fra alle retninger – ovenfra, nedefra og fra siden. Der kan være hele eller dele af bykerner, også i større byer, som vi ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør diskutere, hvordan vi udvikler ud fra et mangeårigt perspektiv. Centrale dele af København ligger således kun cirka 30 centimeter over havets overflade på nuværende tidspunkt. Halvdelen af Amager forsvinder, hvis havet stiger 40 centimeter, og mange andre byer slås hyppigt med vand og oversvømmelser – bare de seneste 20 år.
Beslutter man sig for at beskytte alle byer og områder for enhver pris, vil man potentielt skulle bruge milliarder af samfundskroner på at beskytte et relativt lille antal bygninger. Spørgsmålet er, om det er en rimelig fordeling af samfundsmidlerne.
Og vælger man kun at beskytte nogle områder; hvordan, hvem og på hvilket grundlag bliver områder valgt til eller fra.
Hvem skal betale – og høste goderne?
Dykker man yderligere ned i de forskellige løsninger, viser der sig andre udfordringer. Hvem skal for eksempel drage fordel af de værdistigninger, som de “reddede” bygninger potentielt, kan opnå?
– Kommunerne har en interesse i at give lov til at bygge mere og mere og på den måde øge deres skattegrundlag. Hvis det sker ved at bygge på områder, som egentligt ikke er egnede til det, står den enkelte kommune stadig til at nyde godt af indtægterne, men når bygningerne efterfølgende skal stormflodssikres, sker det for andre folks penge. Er det en rimelig fordeling, eller skal man tilbage til at bygge, som man gjorde tidligere. Nemlig på de områder, som gav mening rent topografisk? spørger hun.
Er det lettere at acceptere, hvis der er tale om langtidsplanlægning, der begynder allerede nu?
– Måske er forandringer med et 30-40 års perspektiv lettere og mere klogt at håndtere, siger hun.
Skal munde ud i anbefalinger
De tre workshops skal på sigt munde ud i en række anbefalinger, der vil have tre medunderskrivere. Ud over Bloxhub er det Schønherr landskabsarkitekter A/S og den grønne tænketank Concito.
– Anbefalingerne vil blive præsenteret for relevante interessenter, siger Lotte Christina Breengaard. Bloxhub er ikke en politisk organisation, og vi har ikke en politisk agenda, siger hun.
– Men vi har klare holdninger, der tager udgangspunkt i tværfaglighed, og det vil de kommende anbefalinger også afspejle.
BOKS:
Workshop I
Med udgangspunkt i Schønherrs visionsprojekt for København, Copenhagen Islands, som var et centralt tema i den Danske Pavillon på Venedig Biennalen 2023, fokuserede man på, hvordan udfordringerne med stigende vandmængder i byerne kan håndteres. Samtidig undersøgte man, hvordan man kan øge den sociale, økonomiske og miljømæssige værdiskabelse og bruge det som fundament for at omdanne eksisterende byområder. Der blev også belyst de dilemmaer og udfordringer, vi skal håndtere i fremtiden.
Workshop II
Med udgangspunkt i to kommunale cases sættes de konkrete udfordringer i fokus. Disse caseområder danner grundlag for en undersøgelse af, hvordan man kan skabe solide business cases, der gavner både borgere, forsyningsselskaber, kommunen samt potentielle udviklere og investorer – både i de specifikke tilfælde og i et bredere perspektiv.
Workshop III
På denne workshop vil vi løfte blikket og diskutere, hvordan de udviklede ideer på workshop I og II kan omsættes til en række konkrete anbefalinger, der både kan understøtte arbejdet med den nationale Klimatilpasningsplan 2.0 og kommunernes arbejde med klimatilpasning.
BOKS:
Om Bloxhub
Bloxhub er en nordisk innovationshub for bæredygtig byudvikling – et økosystem bestående af virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige instanser, der arbejder sammen om at skabe bæredygtige byer.
Gennem både globale og lokale partnerskaber hjælper Bloxhub sine medlemmer med at dele viden og skabe muligheder på tværs af grænser og fagområder. Målet er at fremme en bæredygtig, global urbanisering ved at udvikle innovative løsninger inden for arkitektur, infrastruktur og byggeri i Danmark.
Medlemmerne deltager aktivt i hubbens mange programmer og aktiviteter, og mange har deres daglige gang i kontorfællesskabet i Blox-bygningen.
Bloxhub er grundlagt af Realdania, Københavns Kommune og Erhvervsministeriet.
