En nyudviklet filter- og sensorteknologi fra Aarhus Universitet Technical Sciences skal være med til at fjerne de lugtgener, der kan opstå i kølvandet på selv et topmoderne biogasanlæg.
Planer om biogasanlæg møder ofte stærk lokal modstand, der har rod i netop frygten for lugtgener. Dagens biologiske filtersystem benytter naturlige mikroorganismer til at nedbryde svovlbrinterne, men analyser har vist, at der på grund af driften kan opstå store udsving svovlbrinte-emissioner op til over en faktor 100 end normalen.
– Ved hjælp at ny sensorteknologi har vi været i stand til at måle kontinuerligt på den ventilationsluft, der udledes fra biogasanlæg. Her har vi fundet ganske betydelige variationer, der afhænger af, hvordan biomasserne behandles på anlægget. Variationer der kan give ophav til betydelige udslip af svovlbrinter, som anlæggets luftrensere har svært ved at håndtere, siger lektor Michael Wegener Kofod fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, leder af forskningsgruppen Microbial Conversion Technologies, der står bag forskningsprojektet, der går under navnet PEAK.
På Aarhus Universitets eget biogasanlæg på Forskningscenter Foulum ved Viborg har forskerne derfor designet, udviklet og implementeret et stort forsøgsfilter udstyret med ny teknologi inden for både rensning og overvågning, sammen med virksomheden BBK bio airclean A/S.
Bl.a. overvåges filteret online vha. en sensorplatform udviklet under projektet af en af de medvirkende virksomheder, Consibio.
– Med det setup vi har nu, kan vi sænke udsvingene i en sådan grad, at de biologiske filtre kan følge med. Det betyder minimale svovlbrinte- emissioner. Noget af det teknologi vi har udviklet som del af projektet kan gøre rensningen endnu bedre. Det er superrelevant det her, for nu ved vi, hvorfor der kan være problemer med biogas-emissioner, og vi ved, hvordan vi løser problemerne, siger Michael Wegener Kofod.
PEAK projektet ledes af Aarhus Universitet og udføres i samarbejde med BBK bio airclean A/S, Consibio og Nature Energy. Projektet er blevet støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) med 6.677.801 kr.
Kilde: Aarhus Universitet
