Madlavning kan forværre køkkenets luftkvalitet ved at tilføre sundhedsskadelige partikler og gasser til indeluften. Studier har vist, at madlavning kan øge koncentrationen af ultrafine partikler i boligen mere end 500 gange over baggrundsniveauet og at 90 procent af partiklerne er mindre end 10 nm, svarende til 10 milliontedele af en millimeter (Zhang et al. 2020, Wallace et al. 2004)
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 13, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Af Jørn Toftum1, Christian Grønborg Nicolaisen2 og Henning Grønbæk3
1 Center for Indeklima og Energi, DTU Sustain
2 Energieffektivisering og Ventilation, Teknologisk Institut
3 Exhausto
Når vi indånder de bittesmå partikler, kan de trænge dybt ned i vores lunger og videre ind i organismen, hvor de kan påvirke vores sundhed. Det er derfor vigtigt at begrænse spredning af partikler og øvrig forurening i indeluft. Det gælder især i køkkenet, hvor madlavning er en betydelig kilde til både forurening, fugt og forhåbentlig også god og nærende mad, dag efter dag, år efter år.
Ud fra en estimeret risiko for helbredseffekter har WHO udarbejdet anbefalinger for maksimale partikelkoncentrationer. De seneste anbefalinger fra 2021 adresserer partikler med diametre mindre and 10 mikrometer og mindre end 2,5 mikrometer (WHO 2021), men endnu findes ikke anbefalinger for partikler i det ultrafine størrelsesområde. Tabel 1 viser WHO’s aktuelle anbefalinger for luftkvalitet. Til sammenligning findes kun erfaringstal for ultrafine partikler, som når op på >50.000 partikler per cm3 luft i trafik eller flere end 500.000 partikler per cm3 luft på perronen på Nørreport Station, efter at et diesellokomotiv er sat i gang.
Udover partikler genererer madlavning en række forskellige organiske og uorganiske stoffer, herunder forbrændingsprodukter (PAH’er), som er potentielt kræftfrembringende (Baek et al. 1991). Særligt olie- og fedtholdige fødevarer udleder PAH’er sammenlignet med for eksempel grøntsager (Buonanno et al. 2009). Madlavning med gas kan desuden udlede kulilte, kvælstofoxider og formaldehyd. Forbrændingsprodukterne sætter sig på overfladen af partiklerne, hvorfra de med indåndingsluften føres ned i lungerne. De ultrafine partikler, som genereres ved madlavning, kan nå helt ned i det dybeste af lungerne, hvorfra en del trænger gennem vævet og spredes i kroppen gennem blodcirkulationen (figur 1).
I forhold til grovere partikler med en større diameter har de ultrafine partikler et større overfladeareal per vægtenhed, hvilket betyder, at de kan transportere en større andel af de uønskede stoffer. Koncentrationen af forureningerne er naturligt nok højst i køkkenet, men hvis ikke stofferne bortventileres ved kilden, vil de også nå de øvrige rum i boligen, særligt ved ”samtale”-køkken/åbne køkkenløsninger og med åben dør ud til køkkenet.
Brug af emhætte
Koncentrationen af partikler, der udvikles ved madlavning, kan reduceres betydeligt med en emhætte. Ifølge bygningsreglementet skal en emhætte i en nybygget bolig have regulerbar, mekanisk udsugning, afkast til det fri og tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavning (BR 2018). Selvom bygningsreglementet ikke stiller krav til partikulær forurening, er der for de grovere partikler en sammenhæng mellem emopfangs- og partikelopfangsevne. Sammenhængen ses imidlertid ikke for partikler i det ultrafine størrelsesområde (Realdania 2023).
Bygningsreglementets fortolkning af tilstrækkelig effektivitet er en emopfangsevne på mindst 75 procent i overensstemmelse med relevante teststandarder. Effektiviteten af emhætter til at fjerne forurening og fugt afhænger af en række faktorer som type, udsuget luftmængde, aerodynamisk design og hvordan emhætten er installeret. Bedste løsning er placering af en effektiv emhætte over komfuret med en dokumenteret ydelse og lav luftmængde ved 75 procent emopfangsevne. Om muligt bør der også være et lukket køkkenmiljø.
Helt overordnet skelnes mellem emhætter med enten direkte aftræk eller med recirkulation. Emhætter med direkte afkast af luft har markant højere effektivitet end emhætter, der blot recirkulerer luften, og specielt for ultrafine partikler er effektiviteten af recirkulerende emhætter minimal. Emhætter med recirkulation opfylder normalt ikke kravet til fjernelse af forureninger i BR 2018. For alle typer emhætter gælder imidlertid, at partikelopfangsevnen typisk er lavere for de ultrafine end for de grovere partikler (Realdania 2023).
En emhættes effektivitet øges typisk med luftstrømmen, men øget luftstrøm betyder også øget energiforbrug og støjniveau. For at have tilstrækkelig effektivitet til at fjerne fugt og luftformige forureninger skal en emhætte ifølge bygningsreglementet have en udsuget luftstrøm på mindst 120 l/s (BR 2018). Elforbruget for emhættens ventilator øges med stigende luftmængde og i fyringssæsonen skal erstatningsluften opvarmes, når der anvendes emhætter med direkte afkast. I forhold til et ønske om lavt energiforbrug til drift af bygninger er det således ikke hensigtsmæssigt blot at anbefale størst mulige luftstrøm. Samtidig øges støjniveauet for mange typer emhætter, når luftstrømmen øges. Hvis emhætten støjer for meget, kan den helt afholde brugerne fra at anvende den.
Undgå for så vidt muligt partikelforurening
Luftforurening er generelt en risikofaktor og adskillige studier har påvist betydning af luftforurening for folkesundheden, herunder en sammenhæng mellem øget partikelforurening og lavere afgangskarakter i folkeskolen og med reduceret fertilitet blandt mænd (Sørensen et al. 2024, Lim et al. 2024). Det er umuligt helt at undgå eksponering for partikler, men det må være et oplagt mål at reducere eksponeringen så meget som muligt, blandt andet ved at fokusere på de aktiviteter, der bidrager mest, herunder madlavning.
Referencer
Baek, S.O., Field, R.A., Goldstone, M.E., Kirk, P.W., Lester, J.N., & Perry, R. (1991). A review of atmospheric polycyclic aromatic hydrocarbons: sources, fate and behavior. Water, air, and soil pollution, 60, 279-300.
Buonanno, G., Morawska, L., & Stabile, L.J.A.E. (2009). Particle emission factors during cooking activities. Atmospheric Environment, 43(20), 3235-3242.
Bygningsreglement (2018). Social- og Boligstyrelsen (www.bygningsreglementet.dk).
Lim, Y.H., Bilsteen, J.F., Mortensen, L.H., Lanzky, L.R.M., Zhang, J., Tuffier, S., … & Loft, S. (2024). Lifetime exposure to air pollution and academic achievement: A nationwide cohort study in Denmark. Environment International, 185, 108500.
Realdania (2023). Emhætters evne til effektiv fjernelse af partikler i indeklimaet – Dokumentation af emhætters effektivitet og vurdering af helbredseffekter. Udarbejdet af Artelia, Aahus Universitet og Teknologisk Institut for Realdania. (https://realdania.dk/nyheder/2023/12/det-betyder-emhaetten-for-dit-indeklima-og-helbred).
Sørensen, M., Poulsen, A.H., Nøhr, B., Khan, J., Ketzel, M., Brandt, J., … & Jensen, A. (2024). Long term exposure to road traffic noise and air pollution and risk of infertility in men and women: nationwide Danish cohort study. bmj, 386.
Wallace, L., Wang, F., Howard-Reed, C., & Persily, A. (2008). Contribution of gas and electric stoves to residential ultrafine particle concentrations between 2 and 64 nm: size distributions and emission and coagulation rates. Environmental Science & Technology, 42(23), 8641-8647.
WHO (2021). What are the WHO Air quality guidelines? https://www.who.int/news-room/feature-stories/detail/what-are-the-who-air-quality-guidelines)
Zhang, J., Wang, J., Gao, J., & Zhang, W. (2024, January). Exhaust hood performance and its improvement technologies in industrial buildings: A literature review. In Building Simulation (Vol. 17, No. 1, pp. 23-40). Beijing: Tsinghua University Press.
BOKS:
Ultrafine partikler
Ultrafine partikler er partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 100 nm svarende til 0,1 μm (mikrometer). Måles i antal ultrafine partikler per cm3 luft.
BOKS:
Emopfangsevne
Andelen af en given emhætte opfanger ved en given luftmængde. Bestemmes ved kontrollerede laboratorieforsøg.
