Geberit har fejret 150-års fødselsdag i løbet af hele 2024 – og at de har været på det danske marked i 40 år. Lige fra starten i en schweizisk by har virksomheden haft et ingeniørpræget DNA. En tilstand, der varer ved og har gennemsyret alle produkter gennem årene, og stadig gør det i dag. Det gælder for eksempel det nye afløbssystem. Selvom det installationsmæssigt er gemt væk, er der arbejdet meget med at få et så lydsvagt system som muligt – og samtidig er installationen gjort lettere
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 10, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(læs originalartiklen her)
Tekst: Allan Malmberg – Fotos: Michael Barrett Boesen
Afløbssystemer til etageejendomme er en nødvendighed, som de fleste beboere ikke tænker det store over. De vil, som hovedregel, ikke kunne høre dem. Det har gennem tiden været en af hovedopgaverne, når Geberit udviklede deres afløbssystemer – med i hatten har yderligere været blandt andet let installation og bæredygtighed via optimal anvendelse af materialer. Det gælder også for det nyeste skud på stammen – Silent-Pro SuperTube, hvor det blandt andet, ved at slynge vandet, er lykkedes at få det til at løbe mere stille end normalt. Den støj, der trods alt er, er afskærmet, så den ikke forplanter sig gennem bygningen.
Men før vi dykker en anelse mere ned i den stille nyhed og andre lydmæssige udfordringer, som Geberit viser i deres lydlaboratorie i Albertslund, er det måske en idé at tage et kig på Geberit selv, der i år fejrer 150-års fødselsdag og samtidig kan fejre, at det er 40 år siden, man gik ind på det danske marked.
Uden den første dato var den anden ikke mulig. Alligevel er det et helt tredje år, der på sin vis har medført de største ændringer i virksomheden, der tog sin begyndelse i den schweiziske by Rapperswil, hvor Caspar Melchior Gebert startede en vvs-forretning, og hvor man 20 år senere, i 1905, begyndte egenproduktionen af vvs-dele.
Vi skal spole tiden helt frem til 2015 for at finde det skelsættende år for det moderne Geberit. Virksomheden havde indtil da været kendt blandt de rådgivende ingeniører og installatører for deres produkter og løsninger, der primært blev anvendt bag væggen. Altså gemte installationsløsninger, der var så velgennemtænkte, at garantien på dem var flere årtier lang.
I 2015 købte man så den svenske Sanitec-koncern, der havde en masse produkter, der primært var på den anden side af væggen. En helt ny verden åbnede sig for den velgemte ingeniørvirksomhed, men overtagelsen var det oplagte valg. Nu var man på begge sider af væggen og kunne drage en masse fordele af den synergi, som opstod.
Sanitec-produkterne blev i samme omgang generelt omdøbt til Geberit. Virksomheden er primært funderet i Europa, og det er også her, man finder de fleste af de 26 produktionssteder, så det var naturligt, at Geberit-navnet skulle fremhæves. Det skulle synliggøres for slutbrugerne.
I Norden valgte man dog ganske klogeligt en anden strategi, og det skyldtes brandet Ifö.
– Det var så stærkt, at det var et af de eneste af de tilkøbte brands, man valgte ikke at ændre på, fortæller Bent Knudsen, direktør for Danmark.
Baggrunden var enkel. Ifö var langt mere kendt og solgte godt i hele Norden, og det ville man ikke risikere at tabe. Og det har ikke ændret sig. Trods man har en hel stribe produkter med Geberit-navnet, står Ifö-mærket stadig i dag for en stor del af salget på det danske marked. Overordnet set er salget delt nydeligt op.
– Halvdelen er badeværelsessystemer, anført af Ifö, men også en del Geberit; den anden halvdel af salget udgøres af tekniske løsninger, fortæller Bent Knudsen.
Transformation
At bevæge sig fra rummet bag væggen til den synlige placering foran væggen resulterede i en transformation af Geberit. Ikke at man gav køb på den ingeniørmæssige tilgang, men design handlede ikke længere kun om funktion. Nu skulle man også tænke på slutbrugerne. Det var en kundegruppe, det ”gamle” Geberit ikke havde den store erfaring med, men her fik man god hjælp fra de Ifö-medarbejdere, der fulgte med i overtagelsen. Siden har Geberit Danmark løbende tilføjet kompetencer til dette område.
At kunne arbejde på begge sider af væggen gav også en masse fordele, som ingeniørerne straks kunne se muligheder i.
– På grund af systemløsningerne med væggen som skillelinje smitter teknikken bag væggen af på designet foran væggen. Vi kan derfor give en 10-årig produktgaranti, siger Allan Løve, salgsdirektør for B2B-markedet.
I det såkaldte GIS (Geberit Installation System) er det muligt at give garanti for, at installationen kan klare et 400 kilos tryk på skålen.
– Det er kun muligt, netop fordi vi kender hele installationen, siger Michael Schougaard, teknisk rådgiver/DGNB-konsulent, der samtidig påpeger, at selvom 400 kilo virker voldsomt, er belastningen lige i det øjeblik, musklerne slipper, når de fleste sætter sig på skålen, højere end mange forventer. Vi vender i øvrigt tilbage til GIS senere.
At bevæge sig foran væggen kaster også nogle normkrav af sig. Det gør installationerne bag væggen naturligvis også, men her har man været på hjemmebane i mange år. På den anden side af væggen kan man støde på normer, der giver en anelse hovedbrud. Inden for toiletter er der krav om, at de bliver testet med landenes toiletpapir, altså den papirnorm, der er beskrevet for at kunne få et toilet godkendt.
I Australien er normen, at toilettet skal testes med en papirtype, der modsvarer deres gamle telefonbog, og der skulle krølles fire sider sammen og smides i kummen. Den papirtype var altså ikke let at skaffe, husker Michael Schougaard.
Lydlaboratoriet
Virksomheden ligger tre forskellige steder landet.
– Vores hovedkontor ligger i Lystrup ved Aarhus. Derudover er der et showroom i Byggecentrum i Middelfart og et her i Albertslund, fortæller Allan Løve.
Idéen med de tre showrooms er, at både installatører og slutbrugere, enten hver for sig eller i fællesskab, kan få en detaljeret rundvisning.
– Både håndværkere og grossister har mulighed for at sælge op, men de har ikke altid den samme mulighed, som vi har i vores showroom, forklarer han.
Showroomet er stort og er delt op i forskellige sektioner, men der er et sted, hvor man kun kommer ind, hvis det handler om nørderi om blandt andet lyd. Og det er lydlaboratoriet, hvor man går i dybden med, hvad de forskellige installationsmetoder og produkter har af indflydelse på støjniveauet i en bygning. Her er for eksempel hovedtelefoner, hvor man kan høre lyden fra varianter af nedløbsrør. Her er også en installation med det nyeste afløbssystem, Silent-Pro SuperTube, hvor man for synlighedens skyld benytter sig af blåt vand. Der er også langt mere vand i rørene, end der normalt vil være.
– I et afløbssystem er det luften, der er motoren til at fjerne spildevandet. En tommelfingerregel siger, at der skal helt op til 35 kubikmeter luft til at fjerne en kubikmeter vand. I forsøgsopstillingen lader vi dog en pumpe klare arbejdet, siger Michael Schougaard og viser, hvordan det ved hjælp af tre kernekomponenter, Carve grenrør, BottomTurn og BackFlip-bøjninger, er muligt at installere et afløbssystem uden de velkendte forbudte zoner.
Grundlæggende skaber man en konstant luftsøjle, der udlufter afløbsledningen, og man slipper derfor for den parallelle udluftningsledning.
– Det bevirker, at vi kun skal have én rørgennemføring. Det optager mindre plads og betyder et mindre materialeforbrug, forklarer han.
Velkendt er også kravet om fald i afgangsrøret. I en SuperTube-installation kan, på grund af BottomTurn-løsningen, et d110-rør løbe i seks meter uden fald. Det giver en mere kompakt installation. Kapaciteten er også større. I en standardinstallation er kapaciteten 4 l/s, men her er man oppe på 6 l/s i samme dimension.
– Altså en kapacitetsforøgelse på 50 procent uden at skulle gå op i dimension, påpeger han.
Sidst, men ikke mindst, er tricket at skabe en slags vortex i røret, der giver et mere stille flow.
Mange løsninger på lydproblemer
Rundt om i laboratoriet er der andre installationstricks til at få fjernet støj.
Ofte er det ikke selve installationslydene, som er generende, men derimod bygningslyd. Det kan for eksempel være, hvis man støber direkte op mod afløb mellem to etager. Lyden fra vandet i røret vil forplante sig gennem betonen, og den er ikke til at styre.
– I stedet kan man anvende en strømpe, der trækkes uden på røret, så man undgår kontakt mellem rør og beton, og dermed også fjerner en støjkilde, forklarer han.
Tre toiletinstallationer er også en tydelig indikation af, hvor meget støj den uigennemtænkte installation kan give af støj. Tre ens toiletter. Det ene er monteret direkte på væggen. Det næste har blot en lille installationsafstand med en skummembran, mens det sidste er helt afskærmet og sidder slet ikke på selve væggen. Den kalder Michael Schougaard meget passende for Geberit-løsningen. Effekten kan høres, hvis man går ind i et lille rum, der skal gøre det ud for nabolejlighedens toilet, der således deler væg. Når Michael Schougaard banker ganske let på de tre kummer, er forskellen åbenlys. Det er nærmest som en kirkeklokke fra det direkte monterede toilet, mens der blot høres et lille svagt bank fra det helt afskærmede.
GIS er det sidste på rundturen. Det dækker over et metalskelet, der er skjult i væggen og anvendes til montering af skjult cisterne og væghængt toilet. Det er funderet i gulv og loft, hvor både skål og cisterne bliver monteret på tværgående arme, der let flyttes til den ønskede placering og efterfølgende låses uden brug af værktøj. Efterfølgende monteres typisk en gipsvæg.
– Der er blevet installeret over 500 sådanne systemer på et DTU-kollegium, siger Allan Løve, der forklarer, at systemet mest er udviklet til renoveringer.
– Toiletter er jo tænkt ind i nybygninger allerede fra start, så her er der bedre muligheder for at udnytte pladsen bag væggen, påpeger han.
Og det gælder ikke bare toilettet. Geberit har stor erfaring med løsninger på den skjulte side af væggen, så naturligvis kan alle badeværelsets installationer blive gemt væk.
