De færreste har hørt om Weils sygdom, og mange kan have svært ved at få lagt tungen i de rette krøller, så man kan udtale Leptospirosa icterohaemorrhagiae. Men det er to sider af samme sag og værd at bide mærke ind – ikke mindst, når vi går ind i sommerperioden, der også er kendt som skybrudssæsonen.
Hvis der stiger vand op i et hus tænker mange umiddelbart på de efterfølgende fugtproblemer, det vil kaste af sig. Og det kan være slemt nok, men alt for mange er ikke klar over, at kloakvand ikke bare er en anelse ulækkert. Det udgør også en potentiel smittefare – og så vi er tilbage ved Weils sygdom og tungebrækkeren icterohaemorrhagiae.
Leptospirose, her i blandt icterohaemorrhagiae, er en zoonose. Det betyder, at den kan smitte fra dyr til mennesker. Dyrene er i denne forbindelse mus og ikke mindst rotter. I langt de fleste tilfælde bliver man ikke alvorlig syg af sygdommen, hvor symptomerne mest ligner influenza. Men den kan slå hårdt.
Hos mennesker kaldes sygdommen i de tilfælde for Weils sygdom, og er mest en udfordring hos mennesker, der erhvervsmæssigt er udsat for smitte fra rotte- eller museurin.
Men altså også, hvis man træsker rundt i opstigende vand i kældre – vand, der kan være forurenet med kloakvand. Sundhedsmyndighederne anbefaler, at der ikke er hudkontakt med kloakvandet. Er det nødvendigt at gå ned i vandet, skal man anvende værnemidler. Ikke bare gummistøvler, men også maske og handsker, for selvom leptospirosa er blandt de mere potente, og potentielle dødelige sygdomme, man kan få raget til sig ved at gå i vandet, er der en række andre, man også bør beskytte sig i mod.
Dødeligheden af Weils er oppe på 15 procent – det er dog uden behandling. I Danmark har der i følge Seruminstituttet i perioden 2019 til 2022 været 47 tilfælde. 14 førte til indlæggelse, og der var ingen dødsfald.
Kilde: Statens Serumsinstitut/Hofor
Læs om de infektionshygiejniske forholdsregler ved oversvømmelse, skybrud eller rørskade.
Senest redigeret den 6. juni 2024
Målet er at forebygge mugdannelse og sygdomme i forbindelse med kontakt med forurenet vand og slam.
Indtrængen af vand i bygninger i forbindelse med oversvømmelser, skybrud eller rørskade kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for borger og hjælpepersonel og kan kræve indsættelse af generelle infektionshygiejniske foranstaltninger. Målet er at forebygge mugdannelse og sygdomme i forbindelse med kontakt af forurenet vand og slam.
Det indtrængende vand kan være mikrobiologisk forurenet i form af kloakvand. Kloakvand er forurenet med patogene/sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra dels menneskelige affaldsprodukter, men også fra affaldsprodukter fra dyr fx rotter. Infektioner med coliforme bakterier og leptospirose udgør den største risiko ved kontakt med forurenet vand og restproduktet slam. Videre kan mikroorganismer som Campylobacter, Cryptosporidium og Giardia findes i kloakvandet.
Symptomer på øvre luftvejsinfektioner, influenzalignende symptomer og gastroenteritissymptomer kan ses efter kontakt med forurenet indtrængende vand og slam.
Mængden af mikroorganismer i det indtrængende vand kan variere afhængig af kloakkens placering, mængden af vand i systemet og mængden af regnvand.
Skimmelsvamp gror bedst under fugtige varme forhold. Når den relative fugtighed i boligen i længere tid overstiger 75-85% vil der med sikkerhed opstå skimmelvækst. De fleste skimmelsvampe vokser bedst ved 15-28 graders C. Udsættelse for skimmelsvamp er størst efter 48 timer efter vandskaden.
Inhalation af svampesporer kan ske ved håndtering af fugtige genstande og ophold i fugtige rum.
Skimmelsvamp kan give helbredsproblemer i form af irritation samt allergi og anden overfølsomhed.
Personer med nedsat immunforsvar bør ikke opholde sig i fugtige rum, deltage i oprydning eller rengøring efter vandskade.
Smitte med mikroorganismer kan også ske ved indtagelse af forurenet vand/slam eller ved stænk eller sprøjt med forurenet vand/slam mod slimhinder i næse, øjne og mund.
Forebyggelse af kontakt-, dråbe- og inhalationssmitte sker gennem anvendelse af værnemidler som gummistøvler, langskaftede handsker, maske, briller og overtrækskittel. Det anbefales ikke at spise, drikke eller ryge under oprydningsarbejdet.
Efter endt arbejde kasseres eller rengøres værnemidlerne. Der udføres håndhygiejne og der tages bad og skiftes tøj.
Forløb ved vandskade
Anvend værnemidler
Eliminer eller begræns indtrængningen af vand
Evakuer vandet fra lokalet
Tøm lokalet for udstyr
Nedbring hurtigst muligt fugtigheden i lokaler og udstyr ved hjælp af affugtningsudstyr
Alt porøst udstyr, der har været vådt mere end 48 timer bør kasseres, lægges i lukkede poser
Kasser udstyr der ikke kan reddes
Tør udstyr
Vask forurenede hårde, ikke absorberende overflader og udstyr af med vand og sæbe. Desinficer evt. efterfølgende med et egnet desinfektionsmiddel efter producentens anvisning
Varmedesinfektion af udstyr anbefales
Vask tekstiler ved højest mulige temperatur eller behandl tøjet så den størst mulige reduktion af mikroorganismer opnås
Behandl papirprodukter inden 48 timer
Kontroller og vurder sterile varer mht. fugt
Udskift filtre i ventilationskanaler.
