Vi nærmer os med hastige skridt sommermånederne og dermed også sæsonen for skybrud og kraftige byer.
Hvor DMI’s meteorologer bryder deres hoveder med den nærmest umulige opgave at forudsige præcist, hvor og hvornår de næste skybrud bryder frem, er forskerne ved Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) optaget af at kigge på de skybrud, der venter os i fremtiden.
Martin Olesen, klimaforsker ved NCKF, der er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, siger:
– Der kommer flere skybrud i fremtiden. Hvor mange flere skybrud afhænger af, hvilket udledningsscenarie vi følger. Vi arbejder med forskellige scenarier for, hvor mange drivhusgasser der løbende vil være i atmosfæren frem mod slutningen af århundredet. Men fælles for scenarierne er, at de peger på, at der vil komme flere skybrud i fremtiden.
Lige nu har vi i gennemsnit omkring 20-25 døgn om året med skybrud i Danmark. I fremtiden forventer Martin Olesen, at antallet af skybrud vil stige mellem 25 og 70 procent.
I DMI’s Klimaatlas kan man blandt andet se, hvor mange flere skybrud der vil komme i fremtiden i hver enkelt kommune.
Længere skybrudssæson
Kloden opvarmes på grund af udledning af drivhusgasser. Og jo højere udledningen er, jo varmere bliver kloden, og des mere entydigt bliver det, at der vil komme flere skybrud i fremtiden.
– En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp. En tommelfingerregel er, at én grad varmere luft kan indeholde omkring syv procent mere vanddamp. Det betyder, at der er mere “brændstof” til kraftige byger – og dermed større sandsynlighed for skybrud, siger Martin Olesen.
Men en varmere atmosfære har ikke kun betydning for, hvor mange skybrud der kan komme. Det har også indvirkning på, hvornår på året vi får skybrud, påpeger Martin Olesen:
– Vi forventer, at skybrudssæsonen bliver længere i takt med, at det bliver varmere. I 2023, som var et varmt år både i Danmark og globalt, havde vi f.eks. de sidste skybrud i oktober. Det er ualmindeligt sent.
Foruden flere skybrud og en længere sæson for dem, vil de mest ekstreme regnhændelser i fremtiden også blive både kraftigere og opstå hyppigere.
– For det mellemhøje udledningsscenarie vil en 50-års hændelse blive til en 20 årshændelse, en 20 årshændelse blive til en 10-årshændelse og en 10 årshændelse blive til en 5 årshændelse inden udgangen af dette århundrede, forklarer Martin Olesen.
Særligt et problem i byerne
Flere skybrud samt generelt kraftigere regnhændelser kan få store konsekvenser for samfundet.
Især i byer kan de store mængder nedbør give omkostningsfulde problemer. Enten hvis vandet ikke kan trænge ned i jorden, eller hvis det ikke kan ledes væk hurtigt nok.
– Det kan skabe store problemer – især i byerne. Her kan de store nedbørsmængder skabe oversvømmelser, der kan ramme alt fra infrastruktur såsom tog og metro til bygninger og kulturarv og selvfølgelig de bygninger, som ligger udsat, siger Martin Olesen.
Samtidig kan fremtidens klima øge risikoen for, at flere ekstreme hændelser sker på samme tid. Det kunne for eksempel være et skybrud, der falder samtidig med en stormflod eller som led i en kraftig dagsregn. Sker det, ville det blive endnu sværere at lede vandet væk. Det vil resultere i kraftigere oversvømmelser, og konsekvenserne ville dermed blive markant større, også fordi byerne ikke er bygget til at kunne modstå disse nye kombinationer af ekstremt vejr.
Man er gået i gang med at klimatilpasse især byerne, altså forberede dem på de kraftigere og mere komplekse hændelser. Men det er både dyrt og tidskrævende, så man må forvente, at prisen for skader vil stige i fremtiden.
– DMI leverer varslinger af de ekstreme hændelser og det hjælper med at mindske de værste skader. Men økonomisk ser vi ind i store regninger, både fordi byen ikke kan håndtere især skybrud og stormfloder, og fordi vi skal bygge byen om, så skaderne ikke bliver uoverskuelige, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen, klimaforsker på DMI.
Ekstreme og vilde vejrhændelser har mellem 2011 og 2023 kostet det danske samfund et sted mellem 18 og 19 milliarder kroner. Oversvømmelserne i København i sommeren 2011 alene kostede godt seks milliarder kroner.
Kilde: DMI
