I de gode gamle dage – i denne sammenhæng er det mindst 30 år siden, var det god latin at tage en uddannelse på et universitet, hvis lønkontoen skulle vokse sig stor i løbet af arbejdslivet.
Sådan er det langt fra længere. Bevares, der er kandidat-uddannelser, der kaster milliongager af sig, men der er så sandelig også det modsatte, og disse grupper må se sig overhalet af de faglærte, som støt og roligt har ædt sig ind på det løngab, der tidligere har været mellem de to faggrupper.
I dag er det de faglærte, der kigger ind i en fremtid, hvor lønnen vil stige mere og mere, mens en årtier lang “overproduktion” af en række akademikere nu giver udslag i en lavere og lavere lønstigning.
Således kan der være tæt på 200.000 kr. forskel i årslønnen mellem en dårligt lønnet akademiker og den godt lønnede faglærte – med den faglærte i top.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
– Der bliver færre og færre faglærte på det danske arbejdsmarked, og vi står faktisk og mangler personer med en erhvervsuddannelse. Derfor er prisen for deres arbejdskraft steget markant. Det gælder især håndværkernes indkomster, siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for en faglært er steget med 21,9 procent siden 1987, mens erhvervsindkomsten i gennemsnit er steget med 4,7 procent blandt akademikere. Begge dele, når der er korrigeret for prisstigninger.
– Vi har i mange år uddannet flere og flere akademikere, så vi nu er nået helt op på, at hver femte 40-årige har en lang videregående uddannelse. Det har sat sig i akademikeres indkomstudvikling, der over tre årtier er gået langsommere end de andre uddannelsesgruppers. Og faktisk fortsætter den udvikling nok i de kommende år, hvor andelen af akademikere forventes at stige yderligere, siger Emilie Damm Klarskov.
Dermed er der også skudt hul i myten om den store forskel mellem de to grupper. Ulempen er, at det er langt fra alle, der har opdaget, at en 40-årig vvs´er snildt kan have en årsløn på den meget pæne side af 500.000 kr., mens visse akademikere kan ligge på 360.000 kr.
– Både blandt unge og deres forældre hersker der nogle myter om det at være faglært. Mange tror sikkert, at man ikke tjener så godt som faglært, men for eksempel elektrikere, VVS’ere og mekanikere tjenere allerede i dag mere end nogle grupper af akademikere. Og man kan godt forvente, at det billede bliver forstærket i de kommende år, hvor manglen på faglært arbejdskraft vil vokse markant, siger Emilie Damm Klarskov.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
