• LinkedIn
  • KURSER OG MESSER
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

HVACFOKUS

Viden og nyheder om bæredygtigt byggeri, indeklima, ventilation, vand, varme og køling samt energiforsyning

  • BrancheNyt
  • Bæredygtigt byggeri
  • Energi
  • Indeklima
  • Navne
  • Vand
  • Varme & køling
  • VVS
  • Artikler fra HVAC Magasinet

Artikler fra HVAC Magasinet28. 01. 2026 | Heidi Thode

Dansk elforsyning udbygges for milliarder

Artikler fra HVAC Magasinet28. 01. 2026 By Heidi Thode

Der etableres blandt andet tusindvis af offentlige lademuligheder til elbiler, ikke mindst offentlige lynladepladser 

Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)

Af Jørgen Gullev, civilingeniør

I dette efterår har vi i Danmark netop rundet 500.000 elbiler på de danske veje. Samtidig ser vi en stigende elektrificering af såvel boligsektoren som håndværk, erhverv, industri og fjernvarme, herunder med blandt andet små og store varmepumpeanlæg. En elektrificering, der erstatter blandt andet kul og gas og dermed en CO2-udledning, der direkte bidrager til klimaforandringerne og dermed de tiltagende voldsomme globale klimakatastrofer, der dette efterår har hærget blandt andet Jamaica i det Caribiske Hav syd for Cuba i et hidtil uset omfang.
Men forsyningsmæssigt stiller elektrificeringen krav om en omfattende forstærkning af hele det danske elforsyningssystem, herunder ikke mindst luftledninger, jordkabler og de store transformerstationer.
Cerius-Radius, der er de to elnetselskaber øst for Storebælt, har et forholdsvist stærkt elnet, men også her forestår en udbygning og forstærkning af elforsyningssystemet.
Cerius dækker elforsyningen til cirka 400.000 boliger, landbrugs- og erhvervsvirksomheder i  Midt-, Nordvest- og Sydsjælland samt Lolland, Falster og omliggende øer.
Radius forsyner mere end 1 million elkunder – boliger, erhverv og virksomheder – i Nordsjælland og Københavnsområdet med forstadskommuner samt Østsjælland og dele af Midtsjælland.
På trods af et omfattende og stærkt elforsyningssystem i de daværende sjællandske elselskaber Nesa, Seas og NVE samt Københavns Belysningsvæsen – nu Københavns Energi – er det af hensyn til udviklingen på elområdet nødvendigt, at Cerius-Radius investerer massivt i en udbygning af de to selskabers elsystem i de ovenfor omtalte områder.
Udbygningen skal ske for at kunne følge med elkundernes stigende elefterspørgsel og kravet om en driftssikker elforsyning.
De to elnetselskabers fælles driftsselskab, Nexel, arbejdede allerede i 2023 på et udbud til en værdi af over 1 milliard kroner omfattende blandt andet 23 nye relativt store transformerstationer i Cerius-Radius forsyningsområder.
Nexel, der er et selskab i Andel-koncernen, er en professionel servicevirksomhed med cirka 700 specialiserede medarbejdere, der sikrer, vedligeholder og overvåger 44.600 kilometer elnet i Cerius-Radius’ forsyningsområder, dvs. i Danmark øst for Storebælt.

Nye store transformerstationer
At udviklingen på elområdet overalt i Danmark er stor, fremgår eksempelvis af, at der i det østdanske område er behov for 4-5 nye store transformerstationer, foto 1, hvert år frem mod 2030.
Cerius-Radius og Nexel står således over for en kæmpeopgave med at fremtidssikre elnettet og muliggøre de store forstærkninger af hele det østdanske elsystem.
I et interview med Jesper Tornbjerg, Green Power Denmark, udtaler Cerius-Radius’ administrerende direktør Jens Fossar Madsen blandt andet:

Elektrificering af Danmark
– Skal elektrificeringen af Danmark – omfattende vindmøller, solceller, store batterier samt elektrificeret erhverv og industri, elbiler, store og små varmepumper m.m. – lykkes, er det nødvendigt, at de mange danske lokale elnetselskaber, det statslige Energinet samt Forsyningstilsynet og andre parter trækker på samme hammel, betoner Jens Fossar Madsen.
– Tabet for samfundet vil være større ved at investere for lidt end for meget i elnettet. Elektrificeringen af energiforbruget går stærkt, som det blandt andet fremgår af udviklingen på elbilområdet med 500.000 elbiler på de danske veje. Det er i den forbindelse vigtigt at notere, at Danmark er et af EU’s mindst elektrificerede lande, så der forestår et stort fremtidigt investeringspotentiale på elektrificeringsområdet i Danmark, udtaler Jens Fossar Madsen.
Ifølge Jens Fossar Madsen vil Cerius-Radius i 2026 investere mere end det dobbelte af investeringerne i 2022.
– Vi er i fuld gang med omstillingen og søger løbende et stadig tættere og tillidsfuldt samarbejde med alle involverede lige fra Forsyningstilsynet og Energinet til erhvervsorganisationer og kommuner. Men hvis samfundet skal lykkes med en endnu hurtigere omstilling, så kræver det, at alle involverede parter trækker på samme hammel, fastslår Jens Fossar Madsen.  

Nødvendige investeringer
Folketinget har opstillet nogle klare klima- og energimål for årene 2030 og frem, og Jens Fossar Madsen roser politikerne for at have fulgt op med en fremadskuende regulering af elnetselskaberne. Hertil kommer en dialog med især Forsyningstilsynet om implementeringen, pointerer Jens Fossar Madsen.
Ifølge det omfattende analysearbejde er det vigtigere at over- end at underinvestere. 
Hertil udtaler Jens Fossar Madsen, at der uundgåeligt vil forekomme fejlinvesteringer, som senere viser sig ikke at have været nødvendige, men alternativet med en generel tilbageholdenhed vil være betydeligt værre. Tabet for samfundet vil være større ved at investere for lidt end for meget i elnettet, understreger Jens Fossar Madsen.
– Som elnetselskaber er vi i gang med et stilskifte. Det betyder, at i stedet for at få “mere af det samme” får vi “mere på en anden måde”. Men vi har brug for, at myndighederne indstiller sig på, at virkeligheden har forandret sig, understreger Jens Fossar Madsen. Det duer ikke, at vi om mandagen får at vide, at vi skal investere forud, og så om tirsdagen bliver orienteret om, at der kun skal investeres i det omfang, hvor der er konkrete tilslutningsaftaler, siger Jens Fossar Madsen.
– 35 distributionsselskaber i Danmark har i 2024 investeret 5,6 milliarder kroner i  nye transformerstationer, kabler og udbygning af elnet. Vi tror på, at det er mere effektivt at gå fra at udbygge elkapaciteten en lille smule, hver gang en ny elkunde kommer til, end derimod at se på, hvad større områder har brug for i den fremtidige elforsyning. Og det gør vi så sammen med Energinet, siger Jens Fossar Madsen og nævner Kalundborg, Hillerød, Ringsted, Frederikssund, Vordingborg og Rødby som eksempler på byområder, der netop har behov for udbygning af elforsyningen.

Elbiler præger eludbygningen
Klimamæssigt er benzinbiler, der typisk udleder 120-150 gram CO2 per kilometer, en belastning for klimaet.
Overgangen til batteridrevne elbiler vil derimod markant reducere denne klimabelastende udledning, men til gengæld stille krav til en udbygning af hele det danske elforsyningssystem som følge af de mange nye batteriladeanlæg med lynladere, der oplader elbilers batteri med en effekt på op til 400 kW i løbet af blot 10-15 minutter.
Her 45 år efter at Dansk Elbilkomite ved et møde den 6. juni 1980 i det daværende Industrirådet – nu Dansk Industri – blev dannet med det formål at udbrede kendskabet til elbiler, konstateres, at udviklingen på elbilområdet er gået helt godt.
Danskerne har ifølge administrerende direktør i Mobility Denmark, Mads Rørvig, taget elbilerne til sig, hvilket blandt andet fremgår af, at af alle private nyindregistrerede personbiler i september 2025 var ni ud af ti elbiler.
En af grundene hertil er, at mange tidligere mente, at det var dyrere at eje en elbil. Men i dag ved de fleste elbilejere, at de samlede omkostninger ved at eje en elbil er lavere end for en benzinbil.
Dertil kommer, at en elbils batteri såvel i boliger som på værksteder kan fungere som strømkilde til for eksempel værktøj og elektronik og som tidligere omtalt i HVAC Magasinet kan elbilbatterier fungere i et samspil med det lokale elnetselskab ved netop lokale elforsyningsproblemer.
Elbilers batterier gør elbiler til aktive energilagre i vores stadigt mere elektrificerede samfund.

Afgiftsfritagelse 
Som elbilejer er det vigtigt at være opmærksom på økonomiske ændringer i den politiske afgiftsstruktur, hvor elbiler til en pris under 419.000 kroner i den nyligt vedtagne finanslov for 2026 blev fritaget for afgifter, mens dyrere modeller, hvad angår afgifter, bliver mere omkostningstunge.
Som følge af blandt andet afgiftsfritagelsen er salget af elbiler nu vokset langt hurtigere end selv de mest optimistiske prognoser havde spået. Danmark er faktisk nu det EU-land med flest solgte elbiler.
Ultimo oktober var der således over 500.000 elbiler på de danske veje. Alene det sidste år er antallet øget med omkring 200.000, dvs. hver sjette personbil i Danmark kører nu på el, hvilket selvsagt øger kravet til et stigende antal batteriladefaciliteter, blandt andet med de nedenfor omtalte såkaldte lynladere.

Driftsomkostninger
Den politisk vedtagne afgiftsfritagelse for elbiler, når købsprisen er under 419.000 kroner, har gjort det muligt for mange elbilejere at købe ekstra sikkerhedsudstyr til deres elbil. Hvilket betyder, at mange elbilejere i dag kører i sikrere biler, der samtidig gavner den almindelige trafiksikkerhed.
Ved at vælge en elbil frem for en benzinbil kan man, afhængig af kørselsbehovet – ifølge elbilforhandlere – spare mange penge årligt i driftsomkostninger.
Flere og flere danskere har konstateret, at der findes elbiler til forskellige økonomier, samt at elbilers batteriopladning er enkelt og ikke mindst særdeles fordelagtig, når opladningen kan ske hjemme ved boligen til boligens almindelige elpris. 
Det betyder, at de løbende driftsudgifter per kilometer med en elbil til almindeligt dagligt brug således bliver betydeligt lavere end for en benzinbil.

Batteriopladning
Moderne elbilers lithium-batterier har det bedst og holder længst, når de hverken helt aflades eller maksimalt oplades. Elbilbatteriets opladningsprocent bør ligge mellem 20 og 80 procent. De ekstreme opladningsniveauer “stresser” battericellerne og reducerer den ellers naturlige nedbrydningsproces i batteriet.
Til opladning af elbilers batteri er der forskellige typer ladestandere. Ifølge et af Danmarks største ladenetværk til elbiler, det tyske E.ON, foto 2, oplyses følgende vedrørende batteriopladningen:
• Normalladere, med en ladeeffekt på 11-22 kW, hvor man, afhængigt af ladeeffekten, tidsmæssigt får 200 kilometer elbilkørsel ved en ladetid på 2½-3 timer.
• Hurtigladere, med en ladeeffekt på op til 50 kW, hvor man, afhængigt af ladeeffekten, får 200 kilometer elbilkørsel ved ladetiden ½-1 time.
• Lynladere, med en ladeeffekt på 150-300 kW får man 200 kilometer på 20-30 minutter.
Lynladere findes ofte på tankstationer, ved trafikale knudepunkter samt i offentlige lynladeparker.  

Lynladepladser
Vejdirektoratet er i fuld gang med at etablere offentlige lynladepladser til elbiler langs statsvejene i Danmark. 
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen i Danmark. Udrulningen dækker hele landet med lynladepladser langs motorvejene og langs de større statsveje fra Ribe til Helsingør og fra Gedser til Thy.
I alt vil der være etableret omkring 450 lynlademuligheder frem mod 2026.
Energiselskabet Norlys Holding A/S, der blandt andet opfører ladeparker med 300 kW lynladere til elbiler, hver med to ladeudtag, dvs. ti lynladere hver med en ladeeffekt på 300 kW eller 20 lynladere hver med en effekt på 150 kW, åbnede i april 2024 i Drejebænken – et erhvervsområde i Odense – den første af sine 15 planlagte lynladeparker i Danmark, foto 3.

Skrevet i: Artikler fra HVAC Magasinet

Seneste nyt fra redaktionen

Nye toiletvaner hos stadig flere danskerne betyder et farvel til massevis af toiletpapir

AktueltVVS25. 02. 2026

I Japan, Schweiz og mange sydeuropæiske lande er det meget udbredt, og nu er Geberits douchetoilet også ved at vinde indpas her i landet. Registreringer fra Geberit Danmark viser, at antallet af installerede douchetoiletter er tredoblet siden 2020. – Douchetoilettet er jo egentlig et [...]

Unge stormer mod de tekniske fag – i dag er flere i lære end nogensinde før

BrancheNytSeneste25. 02. 2026

De tekniske fag har stor vækst blandt de unge. Således viser tal fra uddannelsesstatistik.dk, at der er små 10.700 unge i gang med en læreplads. Det er flere end nogensinde. Dermed understreger de nye tal en tendens, der har været i gang de seneste ti år. Her er søgningen på de tekniske fag øget [...]

Ny direktør skal styrke kultur og organisation hos Ahlsell

Navne25. 02. 2026

Lotte Odgaard Jacobsen er ny People & Culture Director hos Ahlsell Danmark. Hun træder samtidig ind som en del af virksomhedens øverste ledelse. I sin nye rolle skal Lotte Odgaard Jacobsen være med til at sætte retning for videreudviklingen af Ahlsell Danmarks organisation, kultur og [...]

Eksport af toldfølsomme varer til USA falder – er under tre procent af den samlede eksport

AktueltBrancheNyt25. 02. 2026

USA er muligvis verdensstørste enkeltmarked, men ikke desto mindre er den danske eksport af fysiske varer til netop USA faldende. En tendens, der har stået på i årevis. I stedet er eksporten til andre dele af verden stigende. Da der kun kan lægges told på fysiske varer, betyder det, at den danske [...]

Flere tusind boligejere går glip af penge til energiforbedringer

Bæredygtigt byggeri25. 02. 2026

Kun få boligejere udnytter muligheden for at søge tilskud til energirenovering. For næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har, og det kan stå i vejen for tilskud fra en millionstor pulje. Energirenoveringspuljen giver tilskud til forbedringer, men uden kendskab [...]

Flot hæder til Carsten Rode – blev udpeget som ”ASHRAE Fellow” ved ASHRAE’s vinterkonference

AktueltNavne23. 02. 2026

I forbindelse med ASHRAE’s vinterkonference, blev Carsten Rode, professor, DTU Sustain, udpeget som ”ASHRAE Fellow”. Det er en grad af medlemskab af ASHRAE, som man kun kan blive indstillet til. Og det er meget få, der opnår den hæder. I år var der således kun 24 ud af i alt 57.000 medlemmer, [...]

Tietgenkollegiet skal gennem en omfattende energirenovering til cirka 100 mio. kr.

Bæredygtigt byggeri23. 02. 2026

I 2006 flyttede de første beboere ind på Tietgenkollegiet. Nordea-fonden, som stod bag byggeriet, formulerede dengang, at den ønskede sig et ’fremtidens kollegium’. En bygning, der i udtryk og funktion ville have høj relevans lang tid fremover. I dag er kollegiet stadig en unik bygning, der [...]

Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen

BrancheNytSeneste23. 02. 2026

Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen. Som Arbejdstilsynets tilsynspraksis er i [...]

Velkomn vælger GK til teknisk drift af over 1.000 DGNB-boliger på sigt

AktueltBæredygtigt byggeri20. 02. 2026

Ejendomsselskabet Velkomn har indgået en landsdækkende serviceaftale med teknikentreprenøren GK Danmark A/S. Aftalen omfatter service og vedligehold af ventilationsanlæg i selskabets portefølje på tværs af Sjælland og Jylland - i første omgang over 700 boliger - og dækker både årlige eftersyn, [...]

Støtte-pulje til elektrificering i det østjyske vil være åben året rundt

Energi20. 02. 2026

Siden 2016 har NRGi Puljen støttet projekter, som styrker fællesskabet og gør en positiv forskel for klima og lokalsamfund. Nu åbner NRGi mulighed for, at man kan søge om tilskud hele året, når ansøgningen vedrører etablering af ladestandere eller varmepumper. Den nye ændring betyder, at [...]

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Seneste Nyheder

  • Nye toiletvaner hos stadig flere danskerne betyder et farvel til massevis af toiletpapir

    25.02.2026

  • Unge stormer mod de tekniske fag – i dag er flere i lære end nogensinde før

    25.02.2026

  • Ny direktør skal styrke kultur og organisation hos Ahlsell

    25.02.2026

  • Eksport af toldfølsomme varer til USA falder – er under tre procent af den samlede eksport

    25.02.2026

  • Flere tusind boligejere går glip af penge til energiforbedringer

    25.02.2026

  • Flot hæder til Carsten Rode – blev udpeget som ”ASHRAE Fellow” ved ASHRAE’s vinterkonference

    23.02.2026

  • Tietgenkollegiet skal gennem en omfattende energirenovering til cirka 100 mio. kr.

    23.02.2026

  • Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen

    23.02.2026

  • Velkomn vælger GK til teknisk drift af over 1.000 DGNB-boliger på sigt

    20.02.2026

  • Støtte-pulje til elektrificering i det østjyske vil være åben året rundt

    20.02.2026

  • Brødrene Dahl ansætter ny logistikdirektør

    18.02.2026

  • 285 unge klar til DM i Skills – tre unge vvs´ere er med i det imponerende felt

    18.02.2026

  • Uigennemskuelig lovgivning bremser klimasikring af Danmark

    18.02.2026

  • CO2-fangst

    18.02.2026

  • Iværksætter med en god idé – men uden CVR-nummer?

    18.02.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • LAGUR
  • Samsung WindFree™ katalog
  • Samsung luft til vand katalog
  • Samsung katalog Erhverv 2025
  • 💧 DriSteem – kvalitet i hver dråbe 🌿 SA Klima og Fugtteknik ApS – din klimapartner i fugtstyring
  • 🍏🥛 Servicepartner til kritisk fødevareproduktion
  • Dynasty – Pettinaroli dynamiske reguleringsventiler
  • Pettinaroli HVAC katalog
  • DynaFlow – gulvvarmeshunt med dynamisk reguleringsventil
  • Varme og Køling
Se alle ›

Læs HVAC Magasinet online

Annoncering i HVAC Magasinet

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik