Der etableres blandt andet tusindvis af offentlige lademuligheder til elbiler, ikke mindst offentlige lynladepladser
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs originalartiklen her)
Af Jørgen Gullev, civilingeniør
I dette efterår har vi i Danmark netop rundet 500.000 elbiler på de danske veje. Samtidig ser vi en stigende elektrificering af såvel boligsektoren som håndværk, erhverv, industri og fjernvarme, herunder med blandt andet små og store varmepumpeanlæg. En elektrificering, der erstatter blandt andet kul og gas og dermed en CO2-udledning, der direkte bidrager til klimaforandringerne og dermed de tiltagende voldsomme globale klimakatastrofer, der dette efterår har hærget blandt andet Jamaica i det Caribiske Hav syd for Cuba i et hidtil uset omfang.
Men forsyningsmæssigt stiller elektrificeringen krav om en omfattende forstærkning af hele det danske elforsyningssystem, herunder ikke mindst luftledninger, jordkabler og de store transformerstationer.
Cerius-Radius, der er de to elnetselskaber øst for Storebælt, har et forholdsvist stærkt elnet, men også her forestår en udbygning og forstærkning af elforsyningssystemet.
Cerius dækker elforsyningen til cirka 400.000 boliger, landbrugs- og erhvervsvirksomheder i Midt-, Nordvest- og Sydsjælland samt Lolland, Falster og omliggende øer.
Radius forsyner mere end 1 million elkunder – boliger, erhverv og virksomheder – i Nordsjælland og Københavnsområdet med forstadskommuner samt Østsjælland og dele af Midtsjælland.
På trods af et omfattende og stærkt elforsyningssystem i de daværende sjællandske elselskaber Nesa, Seas og NVE samt Københavns Belysningsvæsen – nu Københavns Energi – er det af hensyn til udviklingen på elområdet nødvendigt, at Cerius-Radius investerer massivt i en udbygning af de to selskabers elsystem i de ovenfor omtalte områder.
Udbygningen skal ske for at kunne følge med elkundernes stigende elefterspørgsel og kravet om en driftssikker elforsyning.
De to elnetselskabers fælles driftsselskab, Nexel, arbejdede allerede i 2023 på et udbud til en værdi af over 1 milliard kroner omfattende blandt andet 23 nye relativt store transformerstationer i Cerius-Radius forsyningsområder.
Nexel, der er et selskab i Andel-koncernen, er en professionel servicevirksomhed med cirka 700 specialiserede medarbejdere, der sikrer, vedligeholder og overvåger 44.600 kilometer elnet i Cerius-Radius’ forsyningsområder, dvs. i Danmark øst for Storebælt.
Nye store transformerstationer
At udviklingen på elområdet overalt i Danmark er stor, fremgår eksempelvis af, at der i det østdanske område er behov for 4-5 nye store transformerstationer, foto 1, hvert år frem mod 2030.
Cerius-Radius og Nexel står således over for en kæmpeopgave med at fremtidssikre elnettet og muliggøre de store forstærkninger af hele det østdanske elsystem.
I et interview med Jesper Tornbjerg, Green Power Denmark, udtaler Cerius-Radius’ administrerende direktør Jens Fossar Madsen blandt andet:
Elektrificering af Danmark
– Skal elektrificeringen af Danmark – omfattende vindmøller, solceller, store batterier samt elektrificeret erhverv og industri, elbiler, store og små varmepumper m.m. – lykkes, er det nødvendigt, at de mange danske lokale elnetselskaber, det statslige Energinet samt Forsyningstilsynet og andre parter trækker på samme hammel, betoner Jens Fossar Madsen.
– Tabet for samfundet vil være større ved at investere for lidt end for meget i elnettet. Elektrificeringen af energiforbruget går stærkt, som det blandt andet fremgår af udviklingen på elbilområdet med 500.000 elbiler på de danske veje. Det er i den forbindelse vigtigt at notere, at Danmark er et af EU’s mindst elektrificerede lande, så der forestår et stort fremtidigt investeringspotentiale på elektrificeringsområdet i Danmark, udtaler Jens Fossar Madsen.
Ifølge Jens Fossar Madsen vil Cerius-Radius i 2026 investere mere end det dobbelte af investeringerne i 2022.
– Vi er i fuld gang med omstillingen og søger løbende et stadig tættere og tillidsfuldt samarbejde med alle involverede lige fra Forsyningstilsynet og Energinet til erhvervsorganisationer og kommuner. Men hvis samfundet skal lykkes med en endnu hurtigere omstilling, så kræver det, at alle involverede parter trækker på samme hammel, fastslår Jens Fossar Madsen.
Nødvendige investeringer
Folketinget har opstillet nogle klare klima- og energimål for årene 2030 og frem, og Jens Fossar Madsen roser politikerne for at have fulgt op med en fremadskuende regulering af elnetselskaberne. Hertil kommer en dialog med især Forsyningstilsynet om implementeringen, pointerer Jens Fossar Madsen.
Ifølge det omfattende analysearbejde er det vigtigere at over- end at underinvestere.
Hertil udtaler Jens Fossar Madsen, at der uundgåeligt vil forekomme fejlinvesteringer, som senere viser sig ikke at have været nødvendige, men alternativet med en generel tilbageholdenhed vil være betydeligt værre. Tabet for samfundet vil være større ved at investere for lidt end for meget i elnettet, understreger Jens Fossar Madsen.
– Som elnetselskaber er vi i gang med et stilskifte. Det betyder, at i stedet for at få “mere af det samme” får vi “mere på en anden måde”. Men vi har brug for, at myndighederne indstiller sig på, at virkeligheden har forandret sig, understreger Jens Fossar Madsen. Det duer ikke, at vi om mandagen får at vide, at vi skal investere forud, og så om tirsdagen bliver orienteret om, at der kun skal investeres i det omfang, hvor der er konkrete tilslutningsaftaler, siger Jens Fossar Madsen.
– 35 distributionsselskaber i Danmark har i 2024 investeret 5,6 milliarder kroner i nye transformerstationer, kabler og udbygning af elnet. Vi tror på, at det er mere effektivt at gå fra at udbygge elkapaciteten en lille smule, hver gang en ny elkunde kommer til, end derimod at se på, hvad større områder har brug for i den fremtidige elforsyning. Og det gør vi så sammen med Energinet, siger Jens Fossar Madsen og nævner Kalundborg, Hillerød, Ringsted, Frederikssund, Vordingborg og Rødby som eksempler på byområder, der netop har behov for udbygning af elforsyningen.
Elbiler præger eludbygningen
Klimamæssigt er benzinbiler, der typisk udleder 120-150 gram CO2 per kilometer, en belastning for klimaet.
Overgangen til batteridrevne elbiler vil derimod markant reducere denne klimabelastende udledning, men til gengæld stille krav til en udbygning af hele det danske elforsyningssystem som følge af de mange nye batteriladeanlæg med lynladere, der oplader elbilers batteri med en effekt på op til 400 kW i løbet af blot 10-15 minutter.
Her 45 år efter at Dansk Elbilkomite ved et møde den 6. juni 1980 i det daværende Industrirådet – nu Dansk Industri – blev dannet med det formål at udbrede kendskabet til elbiler, konstateres, at udviklingen på elbilområdet er gået helt godt.
Danskerne har ifølge administrerende direktør i Mobility Denmark, Mads Rørvig, taget elbilerne til sig, hvilket blandt andet fremgår af, at af alle private nyindregistrerede personbiler i september 2025 var ni ud af ti elbiler.
En af grundene hertil er, at mange tidligere mente, at det var dyrere at eje en elbil. Men i dag ved de fleste elbilejere, at de samlede omkostninger ved at eje en elbil er lavere end for en benzinbil.
Dertil kommer, at en elbils batteri såvel i boliger som på værksteder kan fungere som strømkilde til for eksempel værktøj og elektronik og som tidligere omtalt i HVAC Magasinet kan elbilbatterier fungere i et samspil med det lokale elnetselskab ved netop lokale elforsyningsproblemer.
Elbilers batterier gør elbiler til aktive energilagre i vores stadigt mere elektrificerede samfund.
Afgiftsfritagelse
Som elbilejer er det vigtigt at være opmærksom på økonomiske ændringer i den politiske afgiftsstruktur, hvor elbiler til en pris under 419.000 kroner i den nyligt vedtagne finanslov for 2026 blev fritaget for afgifter, mens dyrere modeller, hvad angår afgifter, bliver mere omkostningstunge.
Som følge af blandt andet afgiftsfritagelsen er salget af elbiler nu vokset langt hurtigere end selv de mest optimistiske prognoser havde spået. Danmark er faktisk nu det EU-land med flest solgte elbiler.
Ultimo oktober var der således over 500.000 elbiler på de danske veje. Alene det sidste år er antallet øget med omkring 200.000, dvs. hver sjette personbil i Danmark kører nu på el, hvilket selvsagt øger kravet til et stigende antal batteriladefaciliteter, blandt andet med de nedenfor omtalte såkaldte lynladere.
Driftsomkostninger
Den politisk vedtagne afgiftsfritagelse for elbiler, når købsprisen er under 419.000 kroner, har gjort det muligt for mange elbilejere at købe ekstra sikkerhedsudstyr til deres elbil. Hvilket betyder, at mange elbilejere i dag kører i sikrere biler, der samtidig gavner den almindelige trafiksikkerhed.
Ved at vælge en elbil frem for en benzinbil kan man, afhængig af kørselsbehovet – ifølge elbilforhandlere – spare mange penge årligt i driftsomkostninger.
Flere og flere danskere har konstateret, at der findes elbiler til forskellige økonomier, samt at elbilers batteriopladning er enkelt og ikke mindst særdeles fordelagtig, når opladningen kan ske hjemme ved boligen til boligens almindelige elpris.
Det betyder, at de løbende driftsudgifter per kilometer med en elbil til almindeligt dagligt brug således bliver betydeligt lavere end for en benzinbil.
Batteriopladning
Moderne elbilers lithium-batterier har det bedst og holder længst, når de hverken helt aflades eller maksimalt oplades. Elbilbatteriets opladningsprocent bør ligge mellem 20 og 80 procent. De ekstreme opladningsniveauer “stresser” battericellerne og reducerer den ellers naturlige nedbrydningsproces i batteriet.
Til opladning af elbilers batteri er der forskellige typer ladestandere. Ifølge et af Danmarks største ladenetværk til elbiler, det tyske E.ON, foto 2, oplyses følgende vedrørende batteriopladningen:
• Normalladere, med en ladeeffekt på 11-22 kW, hvor man, afhængigt af ladeeffekten, tidsmæssigt får 200 kilometer elbilkørsel ved en ladetid på 2½-3 timer.
• Hurtigladere, med en ladeeffekt på op til 50 kW, hvor man, afhængigt af ladeeffekten, får 200 kilometer elbilkørsel ved ladetiden ½-1 time.
• Lynladere, med en ladeeffekt på 150-300 kW får man 200 kilometer på 20-30 minutter.
Lynladere findes ofte på tankstationer, ved trafikale knudepunkter samt i offentlige lynladeparker.
Lynladepladser
Vejdirektoratet er i fuld gang med at etablere offentlige lynladepladser til elbiler langs statsvejene i Danmark.
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastrukturen i Danmark. Udrulningen dækker hele landet med lynladepladser langs motorvejene og langs de større statsveje fra Ribe til Helsingør og fra Gedser til Thy.
I alt vil der være etableret omkring 450 lynlademuligheder frem mod 2026.
Energiselskabet Norlys Holding A/S, der blandt andet opfører ladeparker med 300 kW lynladere til elbiler, hver med to ladeudtag, dvs. ti lynladere hver med en ladeeffekt på 300 kW eller 20 lynladere hver med en effekt på 150 kW, åbnede i april 2024 i Drejebænken – et erhvervsområde i Odense – den første af sine 15 planlagte lynladeparker i Danmark, foto 3.
