Han har gjort det i en menneskealder. Tryllebundet læserne af HVAC Magasinet og andre fagblade med tekniske artikler af høj faglig kvalitet. Navnet er Jørgen Gullev. Han er i juli måned fyldt 95 år, og er stadig skarp med indsigt og viden. Og det hele krydres med, at han har en holdning til tingene
Artiklen har været bragt i HVAC Magasinet nr. 8, 2024 og kan læses uden illustrationer herunder
(Læs originalartiklen her)
Af Per K. Rasmussen, civilingeniør
– Hvad synes du om dansk energipolitik?
Spørgsmålet er klart og tydeligt. Og det bliver også svaret efter lidt tid. Men først bliver der stille i stuen på Sandkrogen i Lyngby.
Så svarer den 95-årige:
– Sådan kan du ikke stille spørgsmålet. Det kan man jo ikke bare svare på.
Nåh, nej, det var måske også et lidt dumt spørgsmål. Men nej, for nu er der gået 30 sekunder, og Gullev er klar.
– Dansk energipolitik er på flere punkter absurd, siger han.
– Prøv blot at se hele debatten herhjemme omkring CO2-afgifter på landbruget. Og tænk på, at i runde tal udleder Kina i dag cirka 30 procent af den globale CO2, så kommer USA med cirka 15 procent, og derpå følger Indien og andre lande. Danmark udleder kun 0,09 procent, og heraf står landbruget af de 40 procent. Debatten drejes over på de 40 procent, og 40 procent lyder af meget, men det er 40 procent af 0,09 procent, som jo er kun 0,036 procent. Debatten bliver forplumret, og vi risikerer at tage naive beslutninger, der ødelægger dansk erhverv og dansk konkurrenceevne.
– Vi skal have en ordentlig debat baseret på relevante data og træffe fornuftige beslutninger, der er til mest mulig gavn for klimaet, og ikke er præget af useriøse interessegrupper, fastslår Jørgen Gullev.
Barndom
Jørgen Gullev fortæller:
– Min barndom levede jeg på Damhus Boulevard nr. 50 i Rødovre, og jeg gik i skole på Hendriksholm Skole, hvor jeg med mine klassekammerater den 9. april 1940 kunne stå ved vinduerne og se alle de tyske militærfly passere i luften.
Krigsårene var herefter præget af mørklægningsgardiner for alle vinduer og besøg dagligt hos naboen, der havde en radio, der kunne bringe nyheder fra England. Det var flere år før, der var noget, der hed fjernsyn.
– Min far, der var postkontrollør, var en kærlig familiefar, der fulgte storebror Poul og mig i både sport og uddannelse. Han var meget interesseret i, at vi gjorde vores pligt og gjorde det ordentligt. Han har nok været den, som fik mig interesseret i at skrive og gøre ting ordentligt og korrekt.
Gullev, Laudrup og Delaney
– I 1942 blev jeg som 13-årig meldt ind i KB (nu FCK).
– Og det blev starten på min 10-årige fodboldkarriere, der blandt andet omfattede udtagelse som anfører på “Stævnets” udvalgte ungdomshold, der i 1947 deltog i en turnering i Holland, fortæller Jørgen Gullev. At komme til Holland dengang tog 24 timer med tog. Efter hjemkomsten var jeg til interview i Danmarks Radio. Det var ekstraordinært!
Året før havde Jørgen Gullev fået pokalen ”Granen” som årets bedste ungdomsspiller. Han har stadig en miniudgave af den stående. Denne pokal, som KB’s bestyrelse har uddelt hvert år siden 1944, tildeles en junior- eller ynglingespiller, der har gjort sig fortjent til æren. Hvis to står lige i bedømmelsen, skal en centerforward have fortrinsret. Den “rigtige” mindepokal står på KB med alle navne indgraveret, og de enkelte spillere får deres egen sølvpokal i lidt mindre størrelse. Man kan se alle vindere gennem årene på KB’s hjemmeside. Men vær opmærksom på, at dengang brugte Jørgen Gullev ikke mellemnavnet Gullev, så på KB-listen står ”Jørgen Andersen” ud for året 1946.
Om navnet fortæller Gullev:
– Jeg er døbt Jørgen Gullev Andersen, men i hele min barndom og den første del af min ungdom brugte jeg aldrig navnet Gullev.
– I KB hed jeg simpelthen Jørgen Andersen. Det var først på Læreanstalten (nu DTU), at jeg begyndte at anvende navnet Jørgen Gullev Andersen. Senere blev det kun til Jørgen Gullev. Det var min farmor, der blev født i landsbyen Gullev ved Bjerringbro i Midtjylland, som fik mine forældre til at døbe deres to børn (med 10 års forskel) til henholdsvis Poul og Jørgen Gullev Andersen.
I 1981 modtog Michael Laudrup Granen og i 2009 Thomas Delaney samme pokal. Inden for de seneste år har Mohamed Daramy været modtager i 2018, og i 2020 var det Victor Kristiansen – sandelig et fornemt selskab at være med i.
Så det var en talentfuld ung mand, der spillede for KB i efterkrigstiden.
– Men fodbold på højt niveau kan ikke forliges med videnskabeligt studie, fastslår Jørgen Gullev, og jeg var i 1949 startet på studiet til civilingeniør på Den Polytekniske Læreanstalt (nu DTU) på Sølvtorvet i København.
Det betød, at fodboldkarrieren sluttede i KB i 1951, men oplevelsen af kammeratskabet og træner Nils Middelboes lederevner og sociale holdning har fulgt Jørgen Gullev hele livet.
Nesa
Det var ikke kun på fodboldbanen, at Jørgen Gullev var talentfuld. Også i studiet viste han store kvaliteter, og han ”scorede” årets højeste karakter for det afsluttende eksamensarbejde. Og det gjorde Nesa – Danmarks største elselskab – interesseret i den unge civilingeniør.
Eksamensarbejdet i elektriske anlæg bar titlen ”Synkronmaskinens reaktanser og magnetiseringsforhold”. Puha, det lyder kompliceret – men ikke for det unge talent. UG til Jørgen Gullev. Højeste karakter det år på Polyteknisk Læreanstalt.
Men Nesa måtte vente.
– Jeg skulle lige to år i militærtjeneste, hvor jeg sluttede som løjtnant af reserven, fortæller Jørgen Gullev. I Nesa blev jeg ansat i researchafdelingen, men det var ikke lige mig, så jeg skiftede til kundeafdelingen.
Han dannede efter kort tid – på direktør Carl Andersens opfordring – en ny informationsafdeling.
Det var dengang, man var ”Des” og direktørens kontor var et nærmest helligt sted.
”Er det Dem, der hedder Gullev?”.
Jørgen Gullev blev prikket på skulderen af Nesas direktør. Da Jørgen Gullev svarede ja, sagde direktøren, ”så kom op på mit kontor, når de har været nede med madkassen”.
På direktørens kontor blev der tænkt visionært.
– Jeg blev af Nesas direktør sendt et halvt år ud i verden for at studere marketing og komme hjem igen og introducere nye ideer i Nesa, fortæller Jørgen Gullev.
– Det var ikke mindst elvarmepumper som erstatning for olie- og gasfyr, der ville være den store markedsføringsopgave sammen med elbiler i de daværende kommende år.
Og på direktørens opfordring blev der dannet en helt ny informationsafdeling. Her blev mange nye initiativer introduceret af Jørgen Gullev og informationsmedarbejderne. For eksempel blev der, sammen med hver regning, til kunderne sendt ”Nesa Nyt med gode råd om brug af el i dagligdagen”.
Der blev ansat husholdningsassistenter, der kunne rådgive Nesa-kunderne med gode råd om madlavning og brug af el. Ledetråden for Jørgen Gullev og medarbejderne var dengang ”hensigtsmæssig og dermed energibesparende brugeradfærd”, og den ledetråd gennemsyrer stadig Jørgen Gullevs artikler og beskrivelser af alle de mange forholdsvis nye elforbrugsområder i såvel industri, erhverv og boliger som i trafikmidler.
Jørgen Gullev har gennem årene været på forkant med udviklingen. Det var Nesa også.
– Ifølge direktør Carl Andersen burde jeg se på mulighederne for en elektrificering af personbilsområdet, fortæller Jørgen Gullev.
– Jeg var derfor på flere besøg, blandt andet på VW-fabrikkerne i Wolfsburg, for at høre om planerne vedrørende udvikling af elbiler. Forskellige steder i Danmark var der allerede i 1960’erne, blandt andet ved energilaboratoriet i Odense samt i Industrirådet (nuværende Dansk Industri), forestilling om en fremtid for elbiler.
– Den 6. juni 1980 blev der ved et møde i Industrirådet afholdt det første bestyrelsesmøde i Dansk Elbil Komite, hvor jeg blev valgt som formand. Som formand for Informationsudvalget i Danske Elværkers Informationsudvalg havde jeg gode muligheder for at engagere de danske elselskaber i en udvikling på elbilområdet.
I marts 1982 opnåede vi fritagelse for registreringsafgift for elbiler foreløbig til 2006, konkluderer den 95-årige tidligere formand stolt.
PR-pris
De mange tiltag i Nesa kulminerede i 1990 med et stort skulderklap til underdirektør Jørgen Gullev og hele hans informationsafdeling.
De fik nemlig årets PR-pris uddelt af Dansk Public Relations Forening. I begrundelsen skrives blandt andet, at ”Nesa på forbilledlig vis lever op til kriterierne for tildeling af PR-prisen” og ”at Nesa søger at være en attraktiv arbejdsplads for de over 1.000 medarbejdere”, samt at Nesa ”fastholder et højt informationsniveau både internt og eksternt”.
Prisen kunne Jørgen Gullev året efter videregive til en anden personlighed inden for kommunikation, nemlig Lars Larsen, ”dynelarsen”, direktør for verdensfirmaet Jysk.
Masser af energi i pensionisten
Da Jørgen Gullev gik på pension i 1993, skrev Sonny Sørensen fra elselskabet BHHH i Horsens: ”Få har som Jørgen Gullev haft så stor betydning for hele elbranchen som han”, ”han har været min læremester”, og ”han har oplært hele branchen i kommunikation”.
Især fremhæves Jørgen Gullevs optræden og hans måde at arbejde på. ”Når man som Jørgen Gullev ikke svajer med vinden, så piber vinden jo af og til om ørene. Det indgyder respekt i ordets bedste betydning”, bliver det fastslået af Sonny Sørensen.
I Elteknik spørger F.C. Olesen, om Jørgen Gullev nu skal hjem og samle frimærker? Men Jørgen Gullev svarer, at det skal han ikke, for han vil fortsætte med at være i redaktionen af flere tekniske tidsskrifter og vil deltage i den offentlige debat.
Og det har han på fortrinlig vis gjort i mere end 30 år siden pensioneringen.
Derudover har han også været en god sparringspartner for mange organisationer samt for sine kære to sønner Lars og Søren, som begge har gjort store karrierer i ind- og udland, og har som deres far også brugt megen tid i energisektoren.
Fremtiden
Fremtiden er stadig en aktiv skrivende Jørgen Gullev, som blandt andet HVAC Magasinets læsere kan nyde godt af. Og der mangler ikke visioner om fremtidens bolig.
For Jørgen Gullev er svaret enkelt.
– Den elektrificerede bolig med egen varmepumpe eller med fjernvarme baseret på store varmepumper elforsynet fra solceller og/eller vindmøller er simpelthen fremtidens opvarmning, fastslår Jørgen Gullev.
Og så savner han mere aktive elselskaber.
– Det er fantastisk at konstatere, at hvor alle fremtidsorienterede danske elselskaber for 50 år siden havde en stab af husholdningskonsulenter til rådgivning vedrørende rationel brug af el, så er det – så vidt jeg kan konstatere – en funktion, der helt er forsvundet i dagens elselskaber.
Og med hensyn til fodbold kommer samtalen ind på svinske frispark, og at der med fodboldens milliardomsætning i dag, burde der selvsagt være råd til fire linjevogtere i moderne fodbold.
– For de to linjevogtere, der i dag løber op ad siden på hver sin banehalvdel, må have det svært. For hvordan kan en linjevogter i modsat side bedømme, hvad der sker ved hjørneflaget og langs baglinjen i modsat side? Synet af boldens passage af netop baglinjen vil jo være forhindret af målstængerne.
Ja, det er herligt at have en samtale om fremtiden med en visionær 95-årig.
