
Beroligende, taktil og blød – og med et raffineret kontinentalt touch. Det er ord, der beskriver Svedbergs nye blyantssorte finish, som nu fås på mange forskellige typer indretningsprodukter til badeværelset.
– Ligesom køkkenet er gået fra at være en isoleret ø til at blive integreret i hjemmet, opfatter man nu også badeværelset som en forlængelse af hjemmet. I forhold til badeværelset handler det om at introducere nye materialer, farver og overflader. Grænsen mellem badeværelset og boligens øvrige rum vil blive udvisket. Vores mål er at give mulighed for personlig udfoldelse, samtidig med at vi tilbyder sammenhæng i badeværelsets indretning, siger Johan Körner, designchef hos Svedbergs.
Når Svedbergs introducerer en ny finish, er udgangspunktet altid, at den skal fremme produktets slidstyrke og holdbarhed over tid. Designmæssigt handler det også om at skabe en tidløs og moderne oplevelse, som kan anvendes på mange produktkategorier.
Blyantssort, som er inspireret af kontinentale indretningstendenser, er en unik og meget fleksibel finish. Den har et roligere, blødere og mere eksklusivt udtryk end mat sort, og den børstede, taktile finish giver et diskret skær, når lyset rammer den, så finishen får en mere levende og raffineret karakter.
Finishen er også et fremragende supplement til andre indretningsdetaljer i naturlige materialer, f.eks. brune og lyse træsorter. Blyantssort bryder og skaber elegante kontraster med farveskalaer, som går mod hvid og sand. Den er også god i kombination med detaljer i mat sort.